IKKE ’BARE’ RHODODENDRON

IKKE ’BARE’ RHODODENDRON

(Selskabsplanter i surbundsbedet)

”Selskabsplanter”, ”Følgeplanter” – eller bare ”Andre surbundsplanter”. Der er flere måder at omtale dem på. Hvad så også med at bruge dem!

Alt for mange, også ivrige haveentusiaster ser spørgende ud, når jeg i mit virke på en af landets planteskoler, foreslår dem, at der skal ”selskabsplanter” i deres nye Rhododendronbed.

Tilmed er der kunder som udtaler deres frygt for at surbundsbedet skal blive for stort, for som de siger: ”Rhododendron blomstrer jo allesammen i maj, og så er bedet bare grønt”

Nu er der allerede 2 fejltagelser, for de blomstrer bestemt ikke alle sammen i maj, men i dette indlæg om havens smukkeste bed, surbundsbedet, drejer det sig om selskabsplanterne – den anden fejltagelse gemmes til en anden gang.

I et af mine foredrag om surbundsbedet, prøver jeg med en mindre billedserie, at påvise, at der er blomster til surbundsbedet i alle årets 12 måneder. Naturligvis er blomstringen ikke altid lige stor, det ville jo egentlig også være synd for vores Rhododendron, hvis de fik så voldsom konkurrence. Så lad os starte med årets kedeligste måned januar:

Det kan endda begynde i december når måneden har været mild. Så både slutter og starter året med ’Erica’. Denne meget tidligtblomstrende (vinterblomstrende lyng) findes i mange farver. Anskaf de rosa eller røde, de ser bedst ud når der en morgen ligger et tyndt lag sne. Blomstringen fortsætter til maj. Det bemærkelsesværdige ved disse blomster er, at de ikke beskadiges af frost, men blot blomstrer videre når det igen er tø, og tilmed, med flere og flere blomster. Sæt dem i grupper, ulige antal, i forkanten af surbundsbedet, der, hvor man ser dem fra sine vinduer, eller ved husets døre.

Februar byder sig til med flere farver. Prøv at få fingre i den lille krybende busk, ’Daphne blagayana’. Er det mildt springer de 5-krone-store skærme ud ved månedens slutning. De er cremegule og dufter herligt. Blomstringen varer til ind i april. Planten er ganske lav, men kan blive ret omfattende. Den plantes lyst mellem de lave Rhododendron (desværre kræver det lidt søgning, måske på nettet, at finde den). Ny farver trænger sig på ved månedens slutning. Det er ’Hepatica’, (den såkaldte ’Kaj Munk’s blå anemone’), den findes i hvid, blå og mørkrosa, endda også med fyldte blomster – og så er det for resten slet ikke en Anemone. Planterne er stedsegrønne, og blomsterne kommer meget tidligt. På ’falderebet’ af februar springer den cerise’Cyclamen coum’ ud. Det er en lille lav vintergrøn Alpeviol, som fint tåler vores vekslende klima. Blomsterne tegner sig skarpt mod den hvide sne, hvis vi skulle være så heldige!

Marts er måneden med de første løgblomster: ’Galanthus’(Vintergæk). De dejlige blå ’Scilla sibirica’ og tilsvarende blå ’Chionodoxa luciliae’(Snepryd) kan dække store åbne pladser i surbundsbedet, mens den lille ’Soldanella montana’ med de små runde læderagtige blade og dejlige blå frynsede klokkelignende blomster skal plantes helt ude i kanten af bedet, allerbedst i et surbundsstenbed i sprækken mellem et par større sten. I marts springer også de smukke ’Pieris japonica’ ud. Det er stedsegrønne oprette buske med smukke læderagtige friskgrønne blade. Blomsterne er samlede i store hængende blomsterstande. Der er flere meget attraktive sorter, og dermed også mange forskellige blomsterfarver, lige fra hvide, cremefarvede til flot røde. I tilgift er løvet på flere ’Pieris’ smukt rosa eller rødt i udspring. Nogle af navnesorterne har broget løv. Planten har således, grundet sin tidlige blomstring og de varierende løvfarver, stor betydning for afvekslingen i Rhododendronbedet.

Her ved indgangen til april står blomsterne nærmest i kø. Hvis den ikke sprang ud i marts, så er den her helt sikkert i april – jeg tænker på den dejlige ’Leucojum vernum’ (Dorothealilje) som er lidt større end Vintergæk. Efter nogle år i glemsel fås den igen i løgsortimentet om efteråret, som er tidspunktet for lægningen af forårsløgene. ’Narcisser’ (Påskeliljer) i alle størrelser og farvenuancer indenfor gult trænger sig på som lysende plamager efterfulgt at forsk. ’Erythronium’ (Hundetand). ’Anemoner’, både hvide og dobbelte, samt gule og sart lyseblå mænger sig nu med de første Rhododendronblomster. Slut i april forsødes duften i surbundsbedet af busken ’Fothergilla gardenii’ (hvide blomster), den giver dobbelt valuta for pengene, da løvet over en lang efterårsperiode farves fra gult over orange til rødt.

I april og maj er turen kommet til de første Primula, og her kan næsten alle farver vælges til gruppebeplantninger i bedet. ’Trillium’ er en spændende plante med det danske navn ’Treblad’. Her er det ikke kun blomsterne, men også løvet som beundres. Der er mange arter, og flere ukendte kommer hele tiden til fra egne i Kina, som indtil for nylig har været utilgængelige for de fleste vesterlændinge.

I maj er det måske snarere andre løvtyper end Rhododendronbladene der skal anbefales. Farver er der nu i store mængder, derfor kan bregnernes smukke og vidt forskellige løv kraftigt anbefales. I flæng skal nævnes nogle af mine egne favoritter: ’Adiantum pedatum’ (Venushår) med de smukke hånddelte vandrette blade øverst på 50 cm høje sorte stilke (god i blomsterbuketter). ’Athyrium filix-femina’ (Dværg-Fjerbregne), ’Athyrium niponicum Metallicum’ (Flerfarvet fjerbregne) er en art som med sine lyse blålig/metalliske blade giver liv mellem de grønne Rhododendronblade. ’Blechnum spicant’ (Kambregne) rejser sig majestætisk 40 cm ret op i luften, og lader lyset spille i løvet. Endelig blandt de mange, mange muligheder skal også nævnes ’Phyllitis scolopendrium’(Hjortetungebregne) med de stedsegrønne blanke slanke blade. Sammen med de smukke bregneblade plantes ’Andromeda polifolia’, som igen findes i flere navnesorter. Det er en ”nåleløvet” mindre plante fra lyngfamilien. Blomsterne er krukkeformede, rosa og i stort antal. Bedste plads er helt ude i kanten af bedet i solen.

Lidt senere end de fleste Rhododendron blomstrer ’Kalmia’ Det er lave til mellemhøje buske med en opret vækst, aflange lancetformede blade og med de smukkeste blomster. Knopperne udvikler sig fra små kantede ’lukkede krukker’ til dejlige helrandede skålformede blomster på størrelse med en 25-øre, samlede i tætte opadvendte klaser. Tit er blomsternes yderside stærkt farvede, f.eks. rød og indersiden hvid (’Kalmia latifolia ’Ostbo Red’). Udvalget er ret stort, så næsten alle farver forefindes. Jeg sammenligner altid de smukke blomster med det fineste kinesiske porcelæn!

Fra slutningen af juni blomstrer den japanske lave busk ’Viburnum plicatum ’Watanabe’. Blomsterne er hvide og kan minde lidt om Hortensia. De sidder på grenenes oversider i lange rækker, som var det soldater i geled. Blomstringen holder sommeren ud, hvis planten står halvskygget, og når de sidste blomster ’takket af’ farves de små rynkede blade orange. Hortensia (Hyndrangea) forlænger også blomstringen i surbundsbedet. De findes i mange arter og sorter. Mellem de mindre Rhododendron plantes lavere Hortensia, og i et større surbundsbed kan der findes plads til de statelige ’Syrenhortensia’ som med tiden bliver et par meter høje, og blomstrer med meget store hvide blomsterklaser, som hen mod efteråret tit antager en rosa nuance.

Til bedets forkant kan vælges mellem Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea, flere forsk. sorter) eller Tranebær (Vaccinium oxycoccus) som begge bør plantes i sol, hvor de giver et flot udbytte. En større nytteplante er Blåbær, f.eks. (Vaccinium angustifolia ’Putte’) som bliver op mod 70 cm høj, mens de amerikanske Blåbær (Vaccinium corybosum – forsk. sorter), bliver endnu højere. Flere forskellige sorter fremmer frugtsætningen.

Eftersommerens og efterårets små bunddækkeplanter er den stedsgrønne Bjergte (Gaultheria procumbens). Den har cremehvide lyngblomster i juli/august og røde ugiftige bær vinteren over. Løvet farves fra okt. bronzebrunt, men bliver igen grønt til foråret. En anden og ikke nær så kendt bunddækkeplante er den lave tætte ’Cornus canadensis’ (Hønsebær). Den blomstrer fra midt i juni og frem til efteråret, især hvis den står solrigt. Blomsterne er grønne og undselige, men de 4 kridhvide højblade rundt om blomsten giver en flot virkning. I oktober kommer de højrøde bær samlede i små klaser for enden af de korte grene (stilke). Planten bliver 10-20 cm høj. Den kryber via rodskud, og kan også bruges som bunddække i halvskygge mellem de større rhododendron, i så fald dog med færre blomster.

Mange mindre stauder er også surbundsplanter. Blandt de vigtigste hører Astilbe, og sortimentet byder på mange både helt lave og mellemhøje. Patrinia er en fin bunddækkestaude med gule blomster sidst på sommeren, og den krybende halvbusk (Lithodora diffusa ’Heavenly Blue’), med det danske navn Stenfrø, har lysende blå blomster, ligesom Ensian med de store tragtformede blomster i sept./okt. Arten hedder (Gentiana sino-ornata). Den stammer fra Kina. I havens surbundsbed kan den danne store sammenhængende flader. Plantes den rundt om den flotte høje staude Sølvlys (Cimicifuga ramosa ’Brunette’) som har bronzefarvet løv og meterhøje stive stilke med hvide stærkt duftende blomsteraks i efterårsmånederne, så forbliver surbundsbedet en helårlig oplevelse. Til efteråret hører også den europæiske alpeviol (Cyclamen hederafolium) som blomstrer fra august til nov. Løvet forbliver stedsegrønt indtil maj, hvor det visner væk.

2 stedsegrønne småbuske fortjener en særlig omtale. Skimmia japonica, sorten ’Rubella’ kendes af rigtig mange havefolk. Det er den blankløvede kompakte plante som især købes om efteråret. Den anvendes mest i krukker ved indgangspartier eller på terrasser. Hele vinteren står den med rødbrune blanke knopper i tætte stande. De kan minde om glasknappenåle. I maj springer de ud. Blomsterne er lys cremefarvede med den herligste duft. Det er en ægte surbundsplante, som fortjener en god plads i bedet. Husk bare på, at den skal gødes 3 gange i løbet af vækstsæsonen, for ikke at få gule blade. Der findes i øvrigt flere arter Skimmia, nogle med flotte røde bær fra tidligt efterår. Den anden vigtige stedsegrønne er Leucothoe. Igen er her flere forsk. at vælge imellem. De har dog alle et fælles træk, som gør dem så værdifulde. Løvet sidder på lange overhængende grene. Blomsterne dufter let og de sidder i bladhjørnerne på grenene. Om efteråret farves næsten al løvet gyldent/eller bronzebrunt. Effekten mellem de stedsgrønne planter i bedet er farverig og flot. Det samme løv bliver friskt grønt igen til foråret. Med andre ord en bladplante med ”spil i”. Den løvfældende Exochorda racemosa (Perlebusk) har mængder af hvide blomster i maj. Navnet kommer af knoppens udseende som en perle. Høstfarven er gylden. Enkianthus campanulatus (Pagodebusk) vokser i ”etager” og danner med alderen en slank pagodelignende form. Blomsterne kan være rosa, cremehvide eller røde. De hænger som ”druer” i tætte klaser på grenenes underside lige omkring løvspring i maj. Efterårsfarverne på Pagodebusken dækker alle nuancer af gult, orange og rødt. Det er et helt fantastisk skue. Rækken af stauder og mindre, men meget velegnede træer, er om ikke uendelig, så meget lang. Så når den efterårsblomstrende lyng (Calluna) er blevet plantet i grupper i bedets forkant, hvor de lyser op i en af sine mange blomster- eller løvfarver, kan vinteren bruges til at finde endnu flere selskabsplanter i havebøger og kataloger. Til slut skal det lige med, at de nyeste efterårslyng ’Calluna’ kan købes med tilnavnet ’Gardengirls’ eller ’Knospenblüher’. For begges vedkommende betyder det, at knopperne faktisk kun udvikler farver, men egentlig ikke rigtig springer ud i blomst. Fordelen er, at lyngplanten’s blomster ikke visner, men beholder sin farve meget længere.

Niels Skjøldberg http://www.rhodospecialisten.dk

Skrevet på foranledning af ’GAU’, Dansk Planteskoleejerforening. Surbundsplanteklubben, nov. 2004

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Løg, Små surbundsplanter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s