UØNSKEDE GÆSTER I RHODODENDRON – insekter 1

Cikaden og Tægen  er ikke velkomne

Rhododendroncikaden                                                                     

Unge rhododendroncikader og “aflagte hylstre” fotograferet i maj.

“Rododendronhopperen” eller “Bladloppen” med det mere korrekte navn Graphocephala fennahi, er en nyere gæst i vore haver. Oprindeligt stammer den fra USA, og i 1930-erne kom den til England. Herefter dukkede den op i Tyskland, og hos så vi den omkring år 2000 i spredte bestande, hvorefter den bredte sig med lynets hast til hele landet. Jeg tror ikke, at der er mange steder den ikke findes. Før den hårde vinter 2010/11, var den i visse haver i enorme mængder. Om det er vinteren, eller andre årsager, så synes det som bestanden er gået noget tilbage.

Voksen rhododendroncikade i august.

Selv om insektet er meget flot, man fristes til at sige smukt, så havde vi gerne været den foruden, da den desværre overfører en svampesygdom ved navn Pycnostysanus azaleae til blomsterknopperne.

Vi får normalt først øje på det lille insekt i løbet af juli måned, hvor det med sine smukke farver sidder og luner sig i solen på løvets overside. Det er ret nervøst anlagt, for den mindste bevægelse, ja endda pludselig skygge, får cikaden til at springe i sikkerhed. Der lyder et lille “klik” når hoppet indledes, og man skal være hurtig, for at opfatte hvor det hopper hen. Springet kan være på omkring 80 cm. Hvis der ikke er en egnet “landingsplads” på samme plante, fortsætter flugten i en elegant flyvning til en anden plante.

Når vi første gang ser insektet, har det allerede huseret på løvets underside i ganske lang tid. Det klækkes fra ægget i løbet af det tidlige forår, meget varmeafhængigt, i april eller først i maj. På det tidspunkt er det ganske lille. Vi har set det så tidligt som i påsken, knap 1 mm langt, og i en næsten gennemsigtig gulliggrøn farve, siddende på undersiden af løvet på en Rhododendron catawbiense hybrid. Insektet lever en nymfetilværelse, hvilket vil sige, at det forlader sin “hud” når den bliver for lille, for at danne en ny. Der er mange “hudskift” inden den bliver voksen, og de aflagte “huder” kan findes på bagsiden af løvet, som små næsten gennemsigtige skjold, hvor de tydeligt afslører tilstedeværelsen af cikaden, selv om den selv i mellemtiden har valgt et andet opholdssted. I alle størrelsesstadier lever det af bladsaft, som det suger på bladundersiden. På trods heraf, er det sjældent at se egentlige skader på bladet, i modsætning til skaderne forårsaget af rododendrontægen (se nedenfor). Vi har set cikaden opholde sig i stort antal på en citronmelisse, ligesom kunder på planteskolen beretter om større mængder i bøgehækken. Måske er den alligevel ikke så selektiv med sin føde?

Voksne cikader i trængsel ultimo august.

I juli eller august er insektet færdigudviklet og kønsmodent. En voksen han er 7,3-8,6 mm lang, og en voksen hun (naturligvis!) lidt større, nemlig 8,2-9,0 mm. Ved parringen sidder de to insekter med bagkroppen mod hinanden og med løftede vinger, hannen øverst. Æglægningen er ret speciel. Hunnen sidder med ryggen til et knopskæl, og skærer med bagbenene en lille slids i selve knopskællet. Heri lægges ægget. Samtidig påføres svampen Pychnostysanus azaleae. Angrebet ses ikke før sidst på vinteren. Fra februar farves blomsterknopperne brune til sortbrune. Senere ses de små svampesporer som bittesmå 1-2 mm lange sorte oprette stave. Dette skadebillede kan ikke forveksles med de tørre lysere brune døde knopper på bl.a. Rhododendron ‘Cunninham’s White’ (se artiklen om døde knopper). Knopperne forbliver på planten i 2-3 år, og kan være ret svære at brække af, i modsætning til de lysebrune døde knopper, som let afbrækkes. Af hensyn til spredningen af svampen, bør knopperne dog fjernes straks man ser skaden. På gamle planter, har jeg set grene med mange sorte knopper, hvor grenene døde bagud mod større hovedgrene, inden svampeangrebet tilsyneladende stoppede. Heldigvis er der ikke sket varige skader på de pågældende store planter, hvor det  jo er umuligt at nå op, og fjerne de døde knopper.

Om efteråret dør cikaden. I foråret 2007 er der dog foretaget observationer af “gamle” cikader som har gemt sig i de øverste jordlag. Det skyldes naturligvis den milde vinter forinden, og jeg tror ikke på, at de overlevende havde nogen ny sæson foran sig.

Lad giften stå, og udnyt havens mange små fugle! Hos os i en tæt rododendronhave, har vi store mængder fugleunger. De færdes i flokke i planterne. Helt sikkert hjælper de os også af med en meget stor mængde insekter. Jeg undlader derfor at sprøjte om foråret, og venter til cikaderne er er færdigudviklede. Hvis der er rigtig mange sprøjter jeg efter 1. august, se afsnittet nedenfor:

Omkring sprøjtning: I princippet er jeg mod sprøjtning med giftstoffer, men i de tilfælde at store mængder blomsterknopper er ødelagte af den sorte svamp, ser jeg ingen anden udvej. Sprøjtning med et tilladt giftmiddel bør foretages i maj måned, når cikaderne er ganske små, og stadig ikke er så mobile som senere hen. Der skal sprøjtes 2 gange med 10 dages mellemrum, og helst tidligt om morgenen, eller sent på aftenen, hvor dyrene grundet dug og nattekulde sidder ret stille på bladenes undersider.                                                                                    I de senere år har anvendt midlet “Spruzit”*som indeholder stoffet “Pyrethrin” som udvindes af Chrysantemumblomsten. Panterne dyrkes til formålet i Kenya. Selve stoffet angriber insekternes nervesystem og fører til omgående død. Væsentligt er det, at det ingen indflydelse har på fuglelivet! “Spruzit”* har været en del år på markedet, og siden det kom frem, har jeg udelukkende anvendt dette middel. Jeg køber det koncentreret, og fortyden den ønskede mængde efter behov.

SPRØJTNING:  *8. august 2016. “Spruzit” kan for tiden ikke købes i koncentreret form. Færdigblandet “Spruzit” – lige til brug – kan købes uden problemer. Hvis mange planter skal sprøjtes, er det en dyr løsning. Et endemisk middel ved navn “Calypso” kan købes i havecentre i pakninger med 500 ml. Der anvendes 20 ml pr. l vand. Midlet er godkendt.                

Forebyggelse er, naturligvis om foråret, at fjerne de døde knopper så snart de observeres i februar/marts, herved fjernes også æggene og årsagerne til hele miseren.

Visse rododendronsorter besøges ikke, eller kun sjældent: Repens-, Williamsianum- og Yakushimanumhybrider, samt de færreste vildarter, dværgrhododendron og Azalea.

Kilder: Iowa State University, Landesanstalt für Pflanzenschutz Baden-Württemberg, Universität Oldenburg, Niels Skjøldberg: “Rhododendron- og det der følger efter”, Baumschule Hans Hachmann.

Rhododendrontægen:

                                                                                                                                            Rhododendrontægen er skyld i det grimme (ødelagte) løv. Angrebet ses på tilvæksten, typisk fra midten/slutningen af juni.

Stephanitis rhododenri er i forhold til cikaden, en gammel kending.

Den kan overfladisk set ligne en ganske lille flue, omkring 4 mm, som henlever sit liv på bladenes underside. Den kan angribe stort set alle ikke indumenterede rododendron, altså planter uden filtlag på bladenes bagside. Blandt de øvrige er der dog visse sorter, den har en særlig forkærlighed for, bl.a. ‘Dora Amateis’ og planter som denne, med et tyndt ubehåret blad.

Rhododendrontæger ved siden af aflagt “hudhylster” fra cikade.

Dyret lever af saft, som det suger fra bladet, hvilket forårsager kraftige farveløse til gullige pletter på bladets overside. Man kan observere angrebets begyndelse på de ny blade, som den foretrækker,  i juni/juli.

Når de første små misfarvede pletter dukker op, er angrebet i gang, og tidspunktet inde til at sprøjte med et gyldigt giftmiddel. 2-3 sprøjtninger med 8 dages mellemrum tidlig morgen, eller sen aften på bladenes bagside, plejer at løse problemet. Se ovenfor om sprøjtning!

Tægen opholder sig tit nærmest bladets midterribbe, hvori det i sensommeren også lægger æggene, som klækkes i den første sommervarme, netop på det tidspunkt det nye løv udvikler sig. En masse små sorte prikker på bagsiden af bladene er ekskrementerne. I første række er det de uskønne pletter på bladene man er ked af. Det bør dog nævnes, at voldsomme angreb kan skade planten.

Den nævnte plante, R. ‘Dora Amateis’ har stået i vores have i årevis. Og hvert år efter den skønne kridhvide overdådige blomstring, har løvet set ud som på billedet. Det blev en dag for meget, så planten måtte vige pladsen for en anden. Siden har vi ikke haft tægeangreb i haven! Erfaringen fra mit planteskolearbejde er, at det oftest er en ganske bestemt plante, og ikke nødvendigvis den omtalte som er vært.

>> Sprøjtning af insekter foretages bedst tidlig morgen eller ved mørkets frembrud. De fleste insekter kryber om på bladenes bagside, når nattedug og kølighed indfinder sig. Her opholder de sig ret stivlemmede, indtil de igen kan varmes op af solen. Man får således størst “gevinst”, når man udnytter, at de sidder rimeligt roligt på bagsiden af bladene. <<

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd, Insekter og deres skader, Plante problemer, Rhododendron og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s