DØDE RHODODENDRONKNOPPER OG ANDRE VINTERSKADER

Brune tørre knopper efter vinteren

Maj står for forår, fryd over vinterens forfald, festlige farver i et kæmpe kalejdoskop i surbundsbedet, og så – lige der i midten står en stor Rhododendron ‘Cunningham’s White’ uden ret mange blomster, men med en masse døde knopper. Et problem der har været kendt i mange år, men som med årene er blevet meget voldsommere.

Indtørret brun knop på R. ‘Cunningham’s White’ i april.

Som bekendt springer den nævnte Rhododendron ud næsten på dato, den 1. maj – og det er næsten uanset hvordan vinteren er forløbet. Den kan være så dækket med blomster, at den på afstand kan ligne en hvid snedrive. Imellem de friske knopper, er der nogle lyse gråbrune tørre knopper. Det var ikke så galt for 5-10 år siden, men i de seneste år, er det op mod, eller endda over 50 %. Hvad er det, der er gået galt?
Svaret skal findes et halvt år tilbage. Efter en veloverstået sommer, med passende mængder nedbør, sol og varme, har planterne udviklet deres knopper på normal vis. Efteråret er tidspunktet hvor planterne “falder til ro”. Væksten ophører og afhærdes inden den første nattefrost. Så sker dét, som ikke skulle ske. Det bliver igen dejligt sommerligt, vi nyder solen og varmen, og taler om vores yndlingsemne: Vejret. Modsat er det imidlertid for planterne, det er en vejrsituation som ikke ligger til deres gener. Der bliver med andre ord vendt op og ned på klimaet, og nogle planter går fejlagtigt i blomst. Man kan sige, de bliver snydt til at tro, at det allerede er forår!
Derfor ser vi i efteråret en del Rhododendron som blomstrer. Det er nogle bestemte sorter som oftest gør det. Det tilstræbes i øvrigt af producenterne at fremelske sorter som har den egenskab. Det er imidlertid noget andet, når en plante som ikke burde springe ud, alligevel gør det. Blomsten bliver sjældent særlig smuk. Blomsteranlægget er ikke helt udviklet, knoppen er egentlig for lille, men vejret tvinger den i blomst.
Vi ser blomsten, undrer os, taler om den, bemærker forskellen fra forårets blomst. Hvad vi ikke ser, er de knopper, som faktisk er begyndt at åbne sig, bare ganske lidt, så lidt, at det slet ikke ses på knoppen. Knopskællene er ikke mere helt tætsluttende. I de bittesmå sprækker kan der komme fugt ind, og dermed også svamp. Resultatet er de gråbrune lyse tørre knopper. Hvis knopperne er sortbrune, med tydelig små “hår”, som er sporer fra en

Svampeinfektion i knop.

svamp, er det en helt anden sag, som jeg vil vende tilbage til i en anden artikel. (LÆS ARTIKLEN “SORTE RHODENDRONKNOPPER” sorte rhododendronknopper)
Af en eller anden årsag er R.’ Cunningham’s White‘ mere udsat end andre tidligt blomstrende rododendron. Da sensommervejret i de seneste år er blevet varmere og varmere, må det antages at problemet med denne plantes blomstring ikke bliver mindre.
Enkelte døde knopper kan også ses på andre rododendron. Det vil hyppigst være frostskader, som enten kan skyldes meget lave temperaturer, eller for hurtigt temperaturfald. Planter placeret i stærk vintersol og tilmed udsat for kraftig vind, kan også opvise tørre knopper.

Planternes eget forsvar mod frostskader en genialt. Så snart temperaturen nærmer sig nul grader, begynder løvet at rulle sig sammen, og stillingen ændres fra vandret til lodret. Herved formindskes bladets overflade, og dermed udtørringen af bladet.

Alligevel forekommer frostskader på løvet. Det kan skyldes at frostangrebet kommer så pludseligt, at planten ikke når at reagere. Skaden ses som tørre blade, hvor især de mest udsatte steder er sprøde og gråbrune. De øverste blade på grenen er helt tørre, mens enkelte blade lidt længere nede er delvist grønne, fordi dele af bladene har været skygget. Grenen ser stadig grøn ud, så det er muligt den bryder fra knopper i bladhjørnerne.

Kraftig frostskade.

Værre er frostskaderne på dette foto. Både gren, blade og knopper er visne. Her er kun et at gøre. Klip grenen tilbage til et sted, hvor den er frisk grøn. Kan man vente, er det en god ide. Gamle overlevende knopper bryder med nyvækst i foråret, så er det bare et klippe lidt over vækststedet med en ren skarp saks.
De alvorlige løvskader kan opstå i april, hvor solen har styrke, og opvarmer bladet så meget, at det retter sig ud fra vinterbeskyttelsesstadiet, samtidig med minusgrader.

Skade efter pludselig frost.

Løvskader med stærkt forkrøblede blade er ikke et ualmindeligt syn. Bladene udvikler sig uensartet med forhøjninger og fordybninger. Årsagen er pludseligt kraftigt temperaturfald, som ikke tåles af løv, der ikke er fuldt afhærdet Nogle celler i bladene beskadiges og dør. Andre celler klarer sig og lever videre. Blade med denne forkrympede vækst er ikke smukke, men lad dem sidde, de har stadig en funktion for plantens liv. I øvrigt overvokses de ved næste løvspring. Hvis der er planter som altid lider skade, kan det anbefales at flytte dem til et lunere sted, under overstandere, eller med mere vinterskygge og evt. læ.

Forebyggelse af frostskader er vanskeligt. Det bør dog altid betænkes, at haven har sine egne små mikroklimaer. I lavninger er temperaturen 1-2 grader lavere, hvor i mod den kan være tilsvarende højere under lette træer. Områder med læ beskytter også. Frost i kombination med skarp blæst og sol er særligt udtørrende.

Barksprængninger skyldes nattefrost i det tidlige forår. I dagtimerne er saftstigningen i planten i fuld gang. Bliver det pludselig stærk frost ved solnedgang fryser saften, så barken sprænges. Små glidende temperaturforskelle forårsager ikke skader. Barksprængninger rammer især planter som skyder meget tidligt på foråret, derfor kan en forebyggelse være, at plante hvor der er mindst forårssol. Barksprængte stammer bør beskæres under sprængningen for at undgå svampeskader.