CAMELLIA JAPONICA

EKSOTISK PLANTE I HAVEN – Kamelia til friland

Camellia 'Anticipation'

Camellia ‘Anticipation’

Det eksotiske trækker i mange haveejere. Vi kender det så godt, når vi er ude at rejse: ”tænk, hvis vi kunne dyrke dem derhjemme“, og mangt og meget er prøvet, oftest uden større succes. Her har det vist sig, at nogle Camellia har kunnet klare distancen. Derfor vil jeg med denne artikel sætte fokus på de smukke planter, som under de rette omstændigheder, kan blive havens nye eksotiske indslag.

Camellia hører til tebuskfamilien hvor den har sin egen undergruppe på omkring 250 forskellige arter. Langt de fleste af disse underarter er ikke beskrevet endnu. Kun ca. 60 af dem har man mere uddybende kendskab til.
Cameliaplanten findes fortrinsvis i Kina og Japan, men med forekomster i Vietnam, Laos, Burma og Korea. Her har man kendt til planten i mere end 3000 år, dyrket og kultiveret den, og betragtet den som hellig, og plantet den i klosterhaverne. Planten er navngivet af farmaceuten Georg J. Kamel, som studerede botanikken i tefamilien i slutningen af 1680′erne.
Englænderne importerede te gennem East India Company og var allerede i det 17. århundrede passionerede tedrikkere. De forsøgte at bryde det kinesiske temonopol ved at smugle teplanter fra Kina til nogle af deres egne asiatiske kronkolonier. Til dette hører den historie, at en sørejsende til Kina, forsøgte at presse nogle teplanter ud af kineserne, der imidlertid udleverede en ganske lignende plante, som omsider endte i et engelsk drivhus. Planten groede til, og viste sig at være en pragtfuld Camellia i stedet for den forventede tebusk.
Den først afbildede Camellia i europæisk litteratur, findes i forbindelse med en beskrivelse, skrevet af den engelske botaniker og apoteker James Petiver. Herefter gik det stærkt og i 1850′erne indtog planten kongelige drivhuse i store dele af Europa, og blev i Italien, Portugal og Frankrig betragtet som eksotisk haveplante. Hos os har den hidtil mest være kendt som koldhusplante.

Camellia 'Hagoromo'

Camellia ‘Hagoromo’

Camellia japonica har fra starten været den mest dyrkede, og er det stadig med mere end titusinde forskellige hybrider og varieteter, hvoraf omkring nogle hundrede har væsentlig betydning for havekulturen.
Camelilla saluenensis blev fundet af plantesamleren George Forrest og bragt til England. Her kom den i 1930 i hænderne hos C. Williams, som plantede den i sin have, hvor den viste sig at være hårdfør og hurtigtvoksende. Den har ret små og enkelte blomster. Ved en tilfældighed krydsede den sig med C. japonica. Resultatet blev en halvfyldt rosa blomstrende, særdeles robust plante med lang blomstringstid. Herved er betegnelsen “Williamsii-hybrider” opstået, og den anvendes hver gang, der er tale om en krydsning mellem C. japonica og C. saluenensis.

Til frilandsplantning i Danmark er det i hovedsagen disse to grupper der er interessante. De øvrige Camellia arter og deres hybrider, må indtil videre betragtes som koldhus eller udestueplanter. Med tiden vil nye navnesorter, som plantes i både England og Tyskland sikkert finde vej til vore haver.

Camellia 'Satan's Robe' fotograferet i Landbohøjskolen.

Camellia ‘Satan’s Robe’ fotograferet i Landbohøjskolen.

I Landbohøjskolens dejlige have i København, har der i årevis været plantet nogle Camellia. Jeg spurgte, for nogle år siden en gartner, om de vinterdækkede dem. Svaret var benægtende. De planter har i dag stået der i ca. 20 år, og selv om klimaet i en storby er varmere end uden for byen, er det et bevis for, at planterne kan klare sig i haverne. Da jeg for et par år siden forfattede min seneste bog om surbundsplanter, følte jeg tiden var inde til også at omtale Camellia. For at afsnittet skulle blive så korrekt som muligt, kontaktede jeg 2 af de mest passionerede dyrkere i Danmark, journalisten
Allan Høxbroe og lægen Hans Trautner, som velvilligt øste af deres viden, og viste mig rundt i deres haver, med blomstrende Camellia.

Anskaffelsen: Flere plantecentre tilbyder i dag Camellia, endda mange forskellige. Det er værd at holde øje med det lokale plantecenter, om der i det tidlige forår er særlige arrangementer eller tilbud, og besøg stedet ved sådanne lejligheder. Her præsenteres uden tvivl et udvalg af de mest hårdføre, med angivelse af tolerencer.
Plantning af Camellia i haven skal helst foretages om foråret når jorden er varmet op, og inden udgangen af juni, så planterne kan nå at udvikle rodnettet inden efterårets komme.
Plantningen: Camellia er surbundsplanter. Dvs. de skal plantes i en pH-værdi under 6, og helst i en dybmuldet porøs jord. Plantning som rododendron i ren grov spagnum er fortræffeligt. Som sædvanlig må der ikke plantes hvor der fare for stående fugt. Plantehullet skal være mindst halvanden gang så dybt som plantens rodklump og dobbelt så bredt. Er der tvivl om jordens beskaffenhed under planten, er det bedst at udlægge et drænlag i form af sten eller lecakugler. Omplantning af Camellia vanskeliggøres af deres trevlerødder, som vokser vidt omkring, i modsætning til rododendron hvis rødder er samlede i rodklumpen.

Camellia 'Donation'

Camellia ‘Donation’

Plantestedet: Camellia foretrækker en planteplads med læ uden udtørrende vind. Desuden er det bedst at finde en nordlig eller vestlig vendt planteplads, for at undgå vintermorgensol på løvet. De kødfulde blade risikerer frostsprængninger i cellerne og bladnerverne, hvis de tør op med morgensolen, for kort efter igen at fryse til, når solen er væk fra planten. Camellia er en “selskabsplante”, så den skal helst plantes ret tæt ved andre planter. Plantes flere Camellia er det en god idé at plante mindre rododendron mellem Camelliaplanterne. Når disse bliver for store, er det nemt at flytte rododenronplanterne til en anden vokseplads. Plantes der solitært bruges rododendron igen som naboplanter.
Vedligeholdelse: Camellia er nemme planter. Gød dem med organisk gødning i marts/april. Brug evt. en rododendrongødning, og anvend den samme mængde, eller lidt mindre, end rododendronplanterne gødes med. Giv desuden planterne den halve dosis engang i august.
Kraftig beskæring er næppe nødvendig. Planterne bygger sig fra naturens side smukt op. Hvis nyvæksten et år er meget stor, og nogle af grenene hænger langt til siderne, kan et reduktionssnit komme på tale. Selv gamle grene evner at danne nye skud. Visne grenender efter vinteren klippes af om foråret efter frost.
Vanding kan være nødvendig i tørre perioder. Især nyplantede Camellia skal vandes de første par år. Senere, når de har dannet lange rødder er de mindre krævende.
Vinterdækning kan være et spørgsmål om at holde jorden, om ikke frostfri, så mindre dybfrossen. Brug 2-3 lag granris, eller 20 cm nedfaldent løv, som fjernes igen om foråret. Står planten solåbent i vinterhalvåret bør den, for at undgå frostsprængte blade, beskyttes med store granris eller ”vintermåtter” som kan købes på planteskolerne.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Andre træer og surbundsbuske, Artikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s