HISTORIEN OM “EN OVERLEVER”

Træets meget specielle bark.

Bjergkæden ’Blue Mountains’, Wollemi National Park i Australien, den 10. september 1994.
David Noble, en ivrig vandrer i bjergene uden for Sydney, har begivet sig ind i den 500.000 hektar store nationalpark. Et område hvor vandrere kan færdes i ugevis i øde slugter mellem præhistoriske klippeformationer. Et sted hvor årtusinders utallige vandløb har gravet så dybe kløfter at Impire State Building ville kunne sænkes ned og skjules i dem.
Et af den slags steder som forskerne drømmer om, som stadig til overflod rummer ukendte planter og dyrearter.
Noble arbejdede sig gennem det vanskelige terræn, over et frysende vandfald til et isglat vandhul, ind mellem en lille klynge træer, et område så fremmet som var det en levning af det forhistoriske land ”Gondwana”.
Her stod det, et bizart træ, med løv formet som halen på en kampøgle, og med bark som så ud som den var dækket af boblende chokolade.
Noble bragte nogle stykker løv med tilbage til sine kolleger i ”New South Wales National Parks and Wildlife Service”. Botanikeren Wyn Jones mente at det lignede noget fra en bregne, mens Noble forklarede at han havde set et kæmpestort træ.
Med Noble i spidsen drog en lille gruppe eksperter ud til findestedet. Botanikeren fra ”Royal Botanic Gardens” i Sydney mente at træet måtte være i familiegruppe med ”The Norfolk Island Pine”, men så dog alligevel så anderledes end ”Araucariaceae” familien, at man efter nogen tid, besluttede sig for, at træet måtte tilhøre en ikke mere eksisterende familiegruppe. Det videnskabelige navn blev herefter vedtaget og træet blev døbt Vollemia nobilis. Herved henfører navnet både til findestedet og finderen. I daglig tale kaldes træet for ”Wollemi Pine”.
Pressen fik nys om fundet og tog de store overskrifter i brug. Findestedet, som i alt rummede 2 dusin træer, blev forsvarligt afspærret.
Nu meldte alle spørgsmålene sig. Hvad var oprindelsen til de store træer? Hvordan var det gået til at de var forblevet skjult i så mange år? – i en nationalpark tæt ved Sydney, imellem Acacietræer som næsten hver sommer rammes af store skovbrande.
Videnskaben mener at træerne for årtusinder siden dækkede området hvor nationalparken i dag er. Australien udtørrede, og planterne døde, undtagen i en enkelt kløft med blivende vand, findestedet. I de følgende år brugtes megen energi, på at gennemsøge områderne i de nærmeste kløfter, og i dag kender man til knap hundrede træer.
For at sikre træerne mod sygdom eller voldsom brand, blev der indsamlet stiklinger og frø for at genskabe en beplantning udenfor findestedet. Samtidig startede man en produktion af små træer, som dels i de kommende år skal tildeles botaniske haver i hele verden, men som også er beregnet til havebrug. Hvert lille træ som sælges, er belagt med en afgift som tilfalder fonden for overlevelsestruede plantearter i Australien.

”The Wollemi Pine” er nem at dyrke. Træet tolererer både stærk varme, kulde, fuld sol og skygge. Tilpasningsevnen er stor, så det må være årsagen til at træet har overlevet både dinosaurer og konkurrerende planter i årtusinder.  

Jeg havde den store oplevelse netop at besøge Australiens største plantecenter, den dag træet blev præsenteret for pressen, og for første gang blev udbudt til salg.

I Australien er træet nu til salg gennem store plantecentre. De første salgsplanter blev faktisk udbudt på auktion, og indbragte helt uhyrlige summer.
Et træ på indtil halvandet år vil vokse op mod en halv meter om året. Senere er væksten op mod 1 meter årligt, så det er ikke i de små haver der skal plantes Wollemi Pine.

Forsøg med træet i Australien ved temperaturer på +45 og -5 grader, har ikke berørt træet det mindste. Senere er der lavet forsøg i både USA og Japan, hvor det indtil videre har bevist sin evne til at klare -12 grader helt uden skader. Indtil det er afprøvet i lavere temperaturer, må konklusionen være, at træet i Danmark formentligt er bedst til tempererede udestuer. Det kan så være et problem med dem årlige tilvækst, men træet tåler en endog meget stærk beskæring. Helt op til 2/3 kan bortskæres, og det gælder både de oprette stammer og sidegrenene. Beskæringen skal foretages i vinterperioden. Nyvæksten kommer fra knopper der dannes lige under beskæringsstedet.
Australierne tilråder halvsur jord med en pH-værdi mellem 5 og 6. Hvis der plantes i større potter, kan træet leve i disse, ifølge angivelser fra Australien, i næsten uendelig tid!
Plantet i haven, som solitærplante eller som hæk, skal der være en rodafstand til større naboplanter på en meter.
Den anvendte gødning skal være med lavt fosforindhold, og helst af en slags som optages langsomt. Gødningen tilføres ved vækstsæsonen start.
Wollemi Pine producerer 3 forskellige typer løv, afhængig af træets alder og placering. De nye skud er nærmest æblegrønne og bliver med modningen mørk blågrønne. Gammelt løv danner tykkere midterribber med regelmæssigt placerede kraftige nåle. I årets koldeste måneder bliver løvet varmt bronzegrønt.
Både hun- og hankogler produceres på samme træ på spidsen af grenene. Koglesætningen starter efter det 9. leveår.
Træet udvikler indtil flere lodrette stammer. Botanikere i Australien mener at årsagen skyldes større overlevelsesmuligheder, hvis faldende klippestykker eller skovbrande, skulle skade træet. De tætstående stammer giver træet et attraktivt udseende, især når det bliver bredere, eller hvis det beskæres i søjleform.
I løbet af de kolde vintermåneder dannes en hvid kappe på den øverste del af vækstknopperne. Også denne kappe er dekorativ. Kridhvid voks med smalle pink striber. Der gættes på, at denne kappe oprindeligt har været et middel til overlevelse af knopspidserne i hårde isvintre.
Ved forårstide forvinder kapperne når nyvæksten begynder.

Tekst og foto: Niels Skjøldberg, maj 2006

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Artikler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s