RHODODENDRONBLOMSTER FRA MARTS TIL AUGUST

Få farver i surbundsbedet hele sommeren

Ja, du læste rigtigt! Det er kun et spørgsmål om at plante de rigtige, så kan sæsonen med de skønne blomster spredes over hele sommeren. Ja, du kan endda krydre med dejlige dufte!

Havens nemmeste planter
Rhododendron vinder mere og mere plads i haverne. Det er ikke så underligt. Planterne hører til nogle af havens nemmeste. De skal plantes i en god grov spagnum, tilføres gødning en gang hvert forår, og må ikke blive tørre. Sygdomme er der ganske få af, og nogle arter bliver næsten aldrig angrebet af sygdomme eller insekter. Hvor mange af havens øvrige vækster kan man sige det om?

Bøger som inspirerer
Alt for mange haveejere og plantecentre kender kun til et fåtal af den store families medlemmer. Det er synd, for udvalget af planter med forskellige blomstringstidspunkter og dufte, er så stort, at enhver kan skabe præcis den sammensætning af farver man holder mest af, og tilmed ramme tidspunkter, hvor man opholder sig mest i haven. Heldigvis har bøgerne “Rhododendron- og hvad dermed følger”, samt den nyeste “Rhododendron- og det der følger efter”, (som indeholder den første på Cd-rom) åbnet manges øjne for de utallige muligheder. Tilmed er bøgerne skrevet, så enhver ufagkyndig har glæde af dem, og kan blive inspireret af de mange store fotos.

R . sutchuenense var. geraldii er i blomst fra sidst i marts. Det er en dekorativ plante med meget lange og slanke blade. Den bliver med alderen et flot lille træ. Blomsterne har en herlig duft.

R . “Praecox” en småløvet lille busk. Plant den der hvor du færdes. Ved skraldespand, garage eller husets indgange. Her vil du nyde den længevarende blomstring, som kan starte allerede midt i marts.

R . williamsianum er en smuk lille busk med næsten helt runde fem-krone store blanke blade. De meget store blomster viser sig i april. Bagefter kommer den bronzefarvede smukke nyvækst.

R . yakushimanum ‘Goldprinz’ viser sin pragt midt i maj. Tætte klaser gule blomster med stor
mørkerød prikket ganetegning. En meget kompakt og tæt plante, og en af de reneste gule.

R . ‘Orange Lily’ er en spændende nyhed. Måske den mest orange rhododendronblomster. Den springer ud i midten af maj, med elegante trompetformede blomster som dækker hele den småbladede busk.

R . ‘Wombat’ blomstrer næsten hele juni. Det er en fantastisk forgrundsplante. Den kan hænge ud over en stensætning eller bruges som bunddække, da den ikke bliver mere end 25 cm høj.

R . viscosum ‘Juniduft’ blomstrer som navnet siger i juni. De kirsebærrøde knopper udvikler sig til lysrosa blomster med en indvendig dekorativ gylden tegning og en fantastisk duft.

R . ‘Govenianum’ har store klaser stjerneformede lyslilla blomster i juli. Duften som især slut på dagen er meget kraftig er som den bedste vanilje. Planten er en middelstor busk.

R . prunifolium er en af de seneste. Den blomstrer fra slut i juli og et stykke ind i august. De stjerneformede blomster med lange elegante støvdragere og griffel dufter herligt som den lilla sommerblomst Heliotrop.

Her blev der kun plads til ganske få af de spændende Rhododendron som fuldtrives i danske haver. En planteskole som Aldershvile har specialiseret sig i Rhododendron, og kan virkelig hjælpe dig videre med mere end 600 forskellige spændende arter og sorter. Heraf mange af de eftertragtede vildarter.

De i artiklen nævnte planter omtales hver for sig her på bloggen.  

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Azalea, Gode råd, Rhododendron, Rhododendronportrætter og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s