RHODODENDRONBEDETS ANLÆG OG VEDLIGEHOLDELSE

Surbundsbedets ve og vel

Vedligeholdelse er nøgleordet omkring alt det vi ejer. Enten det er huset, møblerne, bøgerne i reolen eller pladesamlingen – så vedligeholder – og passer vi på vore ejendele.
Det samme gælder haven. Græsplænen skal slås, kanterne og hækkene klippes, køkkenhaven gennemgraves og luges for ukrudt. Noget er mere tidskrævende, og besværligt end andet.

Surbundsbedet hører til havens letteste del. Især hvis det er anlagt rigtigt fra starten. Så lad mig starte helt fra begyndelsen. Bedet skal enten graves ud i 40/45 cm dybde, eller anlægges som højbed. Det sidste er det enkleste, dels sparer man gravearbejdet (kiropraktoren) og slæbet med at skaffe sig af med jorden. Altså et højbed. Byg det op af gamle træstammer, fliser som de anvendte på terrassen, brosten eller måske ”Klyner”, som er faste tørveblokke man kan save i, og bygge med ligesom Legoklodser. Når kanterne er færdige, og helst ikke for firkantet opbygget, så fyldes bedet med den bedste spagnum* som planteskolen kan tilbyde. Som med alt andet forarbejde – f.eks. maling af husets vægge – så er det når ”bunden” er perfekt, man i årevis kan glæde sig over et godt resultat.
* Spagnum skal være lys og evt. klumpet. Er den mørk og ”melet” (og billig) så er den næsten omsat, på vej til muld, men værst, den klumper sammen og bliver tæt når den vandes op, og det er skidt for planternes trivsel. De foretrækker et luftigt voksemedie.

Nu kommer den spændende del. Anskaffelsen af planterne. Opsøg en planteskole med et stort udvalg og et fagligt dygtigt personale, så kan hele bedet sammensættes på stedet. Naturligvis er det også en del af glæden, hvis man har interesse og mulighed for selv at planlægge hjemme. Er det ikke muligt, så vil gartneren på planteskolen være lykkelig for at få en lille, nok så hjemmegjort skitse, over bedets udseende, måske suppleret med et par digitalbilleder.

Nu udvælges planterne. De skal være friske at se på. Er de i potter, skal potterne være tunge, ellers er de ikke vandet nok. Er det klumpplanter (altså uden potte), skal de under udvælgelsen stilles i skygge, og ikke i bagende sol mellem planteskolens bede.
De udvalgte planter bringes hjem. Er de i potter, kan de stå i mange dage inden de plantes – blot de bliver vandet. Er det klumpplanter, skal de enten opbevares i en sort plasticpose i skyggen indtil de plantes (kun en dags tid), eller ”slås ind”, dvs. midlertidigt plantes, måske i et tomt hjørne af køkkenhaven. Her spiller det mindre rolle, om der er spagnum i bedet – blot det kun er for nogle få dage.

Nu skal der plantes. De hjemkøbte planter stilles op i bedet efter den valgte plan. Flyt lidt rundt med dem, indtil de står rigtigt i forhold til hverandre, og til den størrelse de vil vokse sig til. (En god planteskole har en størrelsesangivelse på den hvide navne/prisstrop planten er forsynet med).
Planteafstanden er ved plantningen afhængig af den størrelse planterne er indkøbt i, men naturligvis også af de enkelte sorters vækst. Pladsforholdene i haven, men også den effekt man vil opnå med beplantningen spiller en rolle. Skal bedet være tæt og kompakt, skal de store planter vokse sammen, for hurtigt at dække for indsyn, eller for at give læ. I én have ønsker man at se jord eller sten mellem planterne, måske skal der være plads til en masse følgeplanter, og i en anden have ønsker man et tæt frodigt tæppe.
En ting står fast, man kan ikke plante storbladede hurtigtvoksende Rhododendron i den rette planteafstand, hvis de er indkøbt i 60 cm højde/bredde, og de efter 20 år vil have en højde og bredde på 2,5 m, for endnu mange flere år senere at fylde det dobbelte. Sådanne planter må plantes med en afstand af ca. 1 m fra yderside til yderside. De næste 5 år vil de så have gode udviklingsmuligheder. Til den tid må der vælges, om de skal gro sammen til et tæt krat, eller om de skal flyttes fra hinanden, for igen at kunne udvikle sig frit. Ved små planter, og de meget langsomtvoksende, er en mindste afstand 20-30 cm Planteafstanden bliver altså et kompromis mellem den rigtige afstand, og bedets udseende efter plantningen. Med i købet må man tage, at nogle af planterne skal flyttes efter en årrække. Selv med den bedste planlægning, er det aldrig lykkedes for mig selv at opbygge et bed, så at der ikke skulle omrokkeres efter nogle år. Jeg har dog normalt været så heldig, at blot nogle enkelte planter skal tages ud af bedet til nye placeringer. De andre planter har så kunnet vokse uforstyrret videre.
Noget helt andet er, at Rhododendron faktisk har det bedst med at vokse tæt sammen. Grupper vokser de første unge år altid smukkere end enkeltstående planter. Især de japanske azalea nyder hinandens tætte selskab, og bør ikke fra begyndelsen plantes med en større afstand end 40 cm mellem ydersiderne.
Selve plantningen er meget nem. I spagnum kan man plante med hænderne. Lav hullet i den rigtige størrelse (husk at der skal være ca. 10 cm spagnum under rodklumpen), sæt planten ned – aldrig dybere end rodklumpens overflade – og tryk spagnummen fast omkring rodklumpen. Når planterne er plantet vandes de.

Vedligeholdelsen. Planterne må aldrig tørre ud, så i varmt solrigt vejr skal der vandes.
Gødning skal tilføres hvert forår. Bedste tidspunkt når bedet er nyt, er medio marts eller senest primo april. Anden gang gødes omkring 1.-15. juni. Anvend den gødning* som planteskolen anbefaler, og udstrø den jævnt, helt ind under planterne, og aldrig i ”fede strøg”. Rhododendron, og de fleste af ledsageplanterne, er nøjsomme planter.
Et gammelt bed, med sunde grønne planter, kan godt klare sig med gødning en enkelt gang om foråret. Mine 300 planter er sunde og struttende, jeg gøder omkring 1.-10. maj.
* Planteskolen vil i de fleste tilfælde anbefale en særlig Rhododendrongødning. Det er OK til især små unge planter, eller dværgrhododendron. Det er en dyr gødning, men en lille overdosering skader ikke. Almindelig NPKgødning, f.eks. 12-5-14. er en billigere løsning, og hvis der gødes med omtanke, udstrøs med let hånd og ikke i ’strøg eller klumper’ så sker der ingen skade. Her er en tommelfingerregel for gødskning: De småbladede dværgrhododendron og japanske dværgazalea skal have en lille dosering, ca. 35-40 gram pr. plante, det modsvarer den mængde der kan ligge i en lille damehånd. De storbladede rhododendron kræver mere ”krudt”. De gødes med det indhold som en større herrehånd kan rumme, ca. 70-80 gram pr. plante. Normalt er det nok at gøde én gang om foråret, som nævnt ovenfor – men, når de storbladede rhododendron bliver 2-3- eller 4 meter høje, vil jeg anbefale at gøde med indtil 100 gram pr. plante omkring 1. april og igen omkring 1. juni. Gødningen skal ”udlægges” jævnt fra ca. 10 fra stammen/stammerne og helt ud til bladkronens rand.

Blandt specialgødninger til surbundsbedet vil jeg anbefale “OSMO surbundsgødning”. Jeg har anvendt den siden 2007, og med særdeles godt resultat. Som konsulent oplever jeg tit, at kunden melder tilbage, og fortæller at de ældre misrøgtede planter på relativ kort tid er  flotte igen. (Husk i den forbindelse, at gødning ikke altid er nok, der skal også et lag ny spagnum til (topdressing)).

Et led i vedligeholdelsen er afbrækning af de visne blomster. Bræk dem forsigtigt af, eller klip dem af lige ved blomsterstandens basis. Her ved brudstedet sidder de nye skud, som danner grene, blade og blomster. Er det nødvendigt? – Mit svar, med fare for at blive udskældt, er NEJ! Ok, jeg gør det selv på de storløvede planter, som står præcis der hvor vi færdes hver dag, resten får lov til at beholde deres frøstande. Mine ”modstandere” siger at det går ud over blomstringen næste år. Der bruges for megen kraft til frøsætning. Mit forsvar henviser til mine rhododendrontræers fantastiske blomstring, kronerne er 5 m høje og brede. I øvrigt brækkes frøstandende ikke af i naturen! – Døm selv. På dværgrhododendron og japanske dværgazalea kan man slet ikke fjerne frøstandende. Forsøg med visse vildarter har dog vist, at blomstringen på disse bliver bedre, når de visne blomsterstande brækkes af. Hybriderne reagerer lidt anderledes.

Jeg forfattede for mange år siden nedenstående vejledning til udlevering til kunder som købte rhododendron. Den sammenfatter ovenstående, og derfor bringes den her: (punkt 2 henviser til plantning i huller i haven, i stedet for i et egentligt surbundsbed).

1 Planten skal opbevares i skyggen indtil plantningen kan foretages. Har du fået planten i en plastikpose (klumpplante), lad den blive i posen. Er planten leveret i en plastpotte, så lad den stå i potten til plantehullet er klart. (Skal planten først plantes om nogle dage, skal den enten opbevares i sin plastpotte, eller er det en klumpplante, skal den sættes i et midlertidigt plantehul – husk i begge tilfælde at vande!)
2 Plantehullet skal være ca. 10 cm dybere end plantens rodklump, og ca. 20 cm. bredere hele vejen rundt om rodklumpen. (Endnu bredere ved store planter, som tommel-fingerregel: 150 l (½balle) spagnum pr. plante).
3 Rhododendron skal plantes i grov ugødet spagnum. (pH-værdi ca. 4,0). Spagnummen skal være gennemvandet/våd inden planten placeres i plantehullet. (Gamle grannåle og fyrrenåle må gerne iblandes spagnummen indtil 20 %. Undgå at anvende kompost, som kan være for ‘kraftig’ for plantens sarte rodnet).
4 Rhododendron må aldrig anbringes dybere i plantehullet, end den tidligere har været plantet. (Det er nemt at se på rodklumpens faste overflade)
5 Planten placeres i korrekt højde i plantehullet, og den våde spagnum presses fast omkring rodklumpen med hænderne, så at planten står fast i hullet. (Ikke noget med at trampe med fødderne!)
6 Rhododendron skal vandes straks efter plantningen, også selv om spagnummen er gennemvåd. Bagefter skal der vandes ofte, også i perioder uden sol.
7 Anvend kun gødning efter pakningens anvisning.
Hvis du bruger disse enkle råd, vil din Rhododendron STORTRIVES.

Niels Skjøldberg http://www.rhodospecialisten.dk
Skrevet på foranledning af GAU. Dansk Planteskoleejerforening. Surbundsplanteklubben

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s