SURBUNDSHAVENS ÅRSKALENDER (opdateret nov. 2013)

Året rundt mellem Rhododendron og følgeplanter

En gennemgang af årstidernes indvirkning på havens planter, og de rigtige tidspunkter for nyplantning og vedligeholdelse.

VINTER
Hver årstid har sine gøremål i haven, mange er fælles for alle havens planter, men da denne hjemmeside handler om RHODODENDRON og det der følger med, koncentreres efterfølgende tekst mest om surbundsplanterne.
Ingen, og slet ikke jeg, kan opstille et nøjagtigt skema for, på hvilken dato tingene skal gøres.
Tag blot foråret 2006 (og 2013), hvor vi på Sjælland havde ”permafrost” i bedene helt frem til midten af april, og se så på 2007, hvor vi dårligt havde vinter, men oplevede hele havens blomstervæld mindst 3 uger før sædvanlig tid.
Valget mellem at opdele året i 12 måneder med hver deres ”gøremål”, eller anvende de fire forskellige årstider, er faldet ud til årstidsinddelingen. Også her, vil der være forskydninger, som berettiger, at et eller andet burde omtales under forrige eller kommende årstid. Betragt derfor alle de efterfølgende råd og oplysninger med kritiske og selvvurderende øjne. Så skal det nok lykkes at finde den rette sammenhæng.

Tung sne bør forsigtigt skubbes ned fra stedsegrønne planter, da grenene ellers kan brække af.

Tung sne bør forsigtigt skubbes ned fra stedsegrønne planter, da grenene ellers kan brække af.

VINTER, december, januar og februar:
Vinterdækning er et kildent spørgsmål. De fleste Rhododendron som sælges i Danmark er meget hårdføre. Vinterdækning skulle altså ikke være nødvendig. Har man nyplantet dværgrhododendron og japanske dværgazalea i efterårsmånederne, kan det dog være en god idé at vinterdække. De nyplantede planter har ikke udviklet rødderne i bedet endnu, og kan have sværere ved at suge væde.
Dæk med granris som lægges løst over planterne. Juletræet er godt til formålet. Man kan skære juletræsstammen igennem flere steder. Vend det afskårne stykke om, så er det næsten som en paraply. Under sådan et dække opstår et lille mikroklima. Temperaturen ligger højere, fordampningen fra løvet nedsættes, og udtørringen fra spagnummen formindskes.
Vinterdækning skal ikke udføres før efter jul, og naturligvis kun på planter der står åbent eksponeret for sol og blæst. Dækningen kan også foretages med nedfaldne blade fra bøg og eg. De lægges ind under planterne, hvor de er med til at holde på fugten og holde temperaturen i jordoverfladen oppe, hvorved planterne nemmere kan suge vand, til erstatning for den fordampning som finder sted, når solen skinner på de stedsegrønne blade. Pas på med at anvende nedfaldent løv fra planter med svampeangreb, f.eks. roser og frugttræer. Brug heller ikke løv fra planter med stort svært omsætteligt løv, eller fra valnød.
Vinterdækning kan også være et minus. Hvis vinteren bliver meget fugtig med regn og sne, dag efter dag, uden sol og tørrende vind, kan de afdækkede planter risikere at få svamp, fordi løvet konstant er vådt.

Snetryk fra tøsne er en alvorlig risiko for flækkede grene ved grenbasis. Selv om det er synd at betræde den jomfruelige hvide rene snedækkede have, så må man ud med kosten. Tøsne samler sig nemt på de tætte rhododendrongrene, og vægten presser dem hårdt nedad. Brug en blød kost og fjern forsigtigt en del af sneen fra planterne.

Planlægning af havens forandringer er en af vinteraftenernes glæder. Der var sikkert planter som ikke lige stod der, hvor de passede bedst i havens struktur. Nogle blomstrede måske samtidig og misklædte hinanden, andre er blevet for store på voksepladsen.
Tag dine fotos frem, og planlæg de rokader, som vi alle, selv med nok så god en haveplan fra starten, kommer til at foretage.

Sjældne planter som ikke altid kan skaffes herhjemme, bør bestilles i god tid i udlandet. Jeg har selv nogle favoritleverandører i Tyskland og England, hvis kataloger jeg endevender og fylder med små krydser. Mange seriøse planteproducenter har også fremragende hjemmesider, med lækre billeder og mulighed for direkte indkøb. Det er nemt at forkøbe sig, så der bør være en lidt overordnet plan, for placeringen i haven, af de fristelser man falder for. Jeg har erfaring i, at afprøve planter, som lige er på grænsen til ikke at kunne trives hos os. Prøv første gang med et enkelt medlem fra den plantefamilie der er faldet i smag. Køb den, som efter beskrivelsen ser ud til at være den nemmeste, mest tolerante. Når indkøbet har bevist sin modstandskraft en tid i haven, er vejen åben til erhvervelsen af flere fra samme familie.
Bestil altid dine planter fra udlandet til april levering. Det er noget skidt at få dem leveret en kold martsdag!

Syge knopper eller tørre og mørkebrune knopper fjernes fra rhododendronplanterne sidst i februar eller først i marts. Svampeinficerede knopper skal i skraldespanden – de smitter!

R. schlippenbachii blomstrer før løvspring.

R. schlippenbachii blomstrer før løvspring.

FORÅR, marts, april og maj:

Azaleameldug kan sprøjtes forebyggende på det tidspunkt hvor plantens blade udvikler sig (maj).
Jeg har med held anvendt ”Atamon” i nogle år. Jeg sprøjter kun forebyggende hvis planterne led under et angreb året forud. (“Atamon” anvendes normalt til madlavning, og er ikke godkendt til haveformål!)

Beskæring af store gamle Rhododendron, som skal skæres langt tilbage, skal foretages i løbet af marts, inden udgangen af måneden.
Hvis en plante er blevet for stor, men ikke kan flyttes, må den beskæres. Beskæring som går længere tilbage end under det nederste grønne blad på grenen, skal foretages tidligt, ellers når de sovende knopper ikke at ”vågne”, bryde gennem barken og vokse til, inden den kommende vinter. Det tager med andre ord måneder, inden der kommer tilvækst på de bare grene. Skal en plante gøres mindre, skal det gøres på en gang. Hvis det gøres over flere år, stresses planten unødigt. Hård beskæring overleves af de fleste sunde planter. Dvs. planter med normal tilvækst, normale friskgrønne blade uden misfarvninger. Hård tilbageskæring på usunde planter, som mangler gødning, står i for høj pH-værdi m.m., lykkes sjældent. Plantens tilstand skal altså bedres inden beskæring, ved tilførsel af spagnum, gødning og vand. Af en ukendt grund, er det for visse røde Rhododendron ikke muligt at overleve en kraftig beskæring. Kraftig beskæring kan foretages næsten ned til basis! – en såkaldt foryngelsesbeskæring.

Flytning og omplantning af Rhododendron kan foretages så snart jorden er frostfri. Husk ved genplantning (og nyplantning), at planterne aldrig må placeres dybere, end de tidligere har vokset.

Topdressing af surbundsbedet med 5-10 cm våd grov spagnum, er med til at vedligeholde surbundsbedet. Spagnum omsættes over årene til muld, og synker i øvrigt altid lidt sammen. Ved topdressing tilføres et nyt ”vækstlag”, som de øverstliggende rødder vil søge op i. Hvis der er anvendt granris til vinterdækning, er det en god idé, at lade disse ligge fladt ud på ”jorden” under planterne. Topdressingen udlægges oven på grangrenene. Tilsammen dannes et meget porøst nyt vækstlag. Bedste tidspunkt for ”operationen” er det tidlige forår. Dværgplanter kan kun topdresses ved at ryste lidt spagnum ned mellem de små grene.

Gødning gives fra begyndelsen af april. Nogle anbefaler tidligere gødskning. Personlig foretrækker jeg at gøde omkring 1. maj. Det forudsætter dog, at planterne er sunde i væksten. Er de i næringsunderskud, vil jeg anbefale at gøde fra midten af marts, eller så snart jorden er frostfri.
Når jeg selv venter med at gøde til et senere tidspunkt, skyldes det at vore planter er meget sunde. Hvis jeg udlægger gødning tidligt, og det pludselig bliver sommerligt vejr, kan gødningen være med til at starte nyvæksten, så at denne fremkommer samtidig med, eller inden blomstringen. Det optimale er først at få blomsten, og derefter tilvæksten.
Nyplantede i efteråret, som er plantet i ugødet grov spagnum, skal have gødning så snart jorden er frostfri.
Gødningsprodukter er enten en speciel Rhododendrongødning, som f.eks. ”Animix” eller “Osmo”, som jeg selv helst anvender, eller ganske enkelt en almindelig kvælstofgødning. Er man i tvivl om dosseringen, så anvend specialgødning. Især til de små Rhododendron, helt lave vildarter eller japanske dværgazalea, kan man komme til at overdossere. Her er specialgødningen god, da den optages over længere tid. Nyplantede Rhododendron og mellemstore planter er også tilfredse med en specialgødning. Læs og følg anvisningen på pakningen!
Store gamle planter fra ca.1 m og opefter skal have mere at leve af. Anvend til disse planter en NPK-gødning med tallene 12-5-14 eller 14-3-18. Planterne skal gødes med måde, gødningskornene skal ligge jævnt fordelt under planternes krone, hvor rødderne findes. Der må ikke ligge tætte ”strøg” eller ”klumper”, ligesom der ikke må være en overkoncentration af gødning omkring planternes stammer. Overgødskning medfører svedne bladkanter. Ved brugen af “Osmo” tilføres gerne lidt mere end nævnt på pakningen, grundet den langsomme omsættelighed svides rødderne ikke.
Mere udførligt om gødning og gødningsskader, skriver jeg i min bog ”Rhododendron – og det der følger efter”.

Nye planter til bedet kan købes så snart planteskolerne har deres sortiment parat. Nogle specialplanteskoler har et stort udvalg, også af vildarter. Er man på jagt efter noget mere specielt, er det klogt at besøge sin leverandør tidligt, da specialiteterne hurtigt ender i samlerhaverne.

Plant hele foråret. Alle Rhododendron kan plantes frem til sommerferien. Mange står i potter, og har du et specielt ønske, som du ikke har tid til at plante de næste par uger, så anskaf planten (så er den ikke er udsolgt når du får tid), og pas den ude i haven som en almindelig potteplante, indtil du får tid til at sætte den på sin plads i den indkøbte grove spagnum.

Rhododendroncikaden er nu 1-2 mm lang, lysegrøn og endnu ret immobil. Den skulle helst være fjernet med de døde knopper i februar, eller i begyndelsen af marts. (Se bl.a. nedenfor). Hvis den huserer på bagsiden af løvet i større antal, kan man sprøjte nu, men lad fuglene få deres del forinden. (Se artiklerne om cikaden på denne hjemmeside).

Selskabsplanter til Rhododendron er et vigtigt emne, så får du blomster også sommer og efterår.
Lige nu er det tid at købe de store dejlige liljeløg, som blomstrer fra juli og til hen på eftersommeren.

Frostskader ses om foråret efter pludselige temperaturdyk. Det kan være levende men forkrøblede blade. De bliver sådan fordi saften ikke nåede at blive trukket tilbage inden pludselig frost. Nogle celler er sprængte af frosten, andre vokser videre. Det er et uskønt syn, men lad endelig bladene blive siddende. De har stadig deres funktion for plantens liv og trivsel. Efter tilvæksten af nyt løv, dækkes de grimme blade.
Andre frostskader kan være grene som er fuldstændig udtørrede med grå og sprøde visne blade.
Årsagen er udtørring af bladet i stærk forårssol. Planten har ikke formået at trække saft op til bladet, enten fordi jorden var frossen eller tør. Sådanne visne tørre grenspidser kan afklippes ved øverste friske blad. Hvis hele planten ser miserabel ud, så må man styre sig med tålmodighed. I løbet af maj/juni vil det vise sig, at der er nyvækst parat langt op ad grenene. Først til den tid skal saksen i brug.

Visne brune knopper på bl.a. Rhododendron ’Cunningham’s White’ bør fjernes så tidligt som muligt, hvis du ikke allerede fik gjort det i februar.
Denne type knopper skyldes plantens tilbøjelighed til at springe ud og blomstre i september. Mange af knopperne sprang imidlertid ikke ud. De åbnede bare dækbladene en lille smule, brøkdele af millimeter. Denne åbning er nok til et vintersvampeangreb med udtørring til følge.

Visne, hårede gråsorte knopper er ramt af svampen Pychnostysamus azalea som blev påført knoppen ved rhododendroncikadens æglægningen i dækbladet i september året forinden. Disse knopper skal afklippes og i skraldespanden hurtigst muligt. De bærer dels på svampen, som kan gå tilbage og ned i grenen, dels på æggene til cikaden.
Knopperne er let kendelige bl.a. på farven, og især på de sorte svampesporer (hår) på store dele af knoppen.

Brune bladpletter er svampeangreb. Årsagen er beskadigelser af bladene forårsaget af sugende insekter. Hvor bladskader forefindes, fremkommer der brune svampeangreb. Nogle år, efter meget fugtige perioder i efterår og vinter, er disse angreb hyppigere. Lad bladene være, selv om de er grimme. Arten af svamp kan kun fastslås via et laboratorium. Erfaringerne viser, at hvis planterne er meget velgødede, og dermed i sund stand, opstår der meget færre brune svampepletter efter insektangreb. Kan man sige løvet hele sig bedre efter skaden!

Få blomster i nogle planter i enkelte år kan skyldes flere forhold. Tit er årsagen vejret i den periode hvor planterne danner blomsterknopper, hvilket er tiden ca. 3 uger efter blomstringen. Hvis vejret er meget koldt og regnfuldt, dannes der kun få knopper.

Vanding i det tidlige forår kan være meget aktuelt. I april har vi ofte perioder med dybblå himmel, meget skarp sol og stærk blæst. Alle stedsegrønne planter fordamper vand fra løvet, og når forholdende bliver som beskrevet, så er det nødvendigt at vande – det gælder ikke kun Rhododendron!

R. viscosum 'Sommerduft' blomstrer sent og dufter. Den er løvfældende, med smukke høstfarver.

R. viscosum ‘Sommerduft’ blomstrer sent (ultimo juni) og dufter. Den er løvfældende, med smukke høstfarver.

SOMMER, juni, juli og august:

Visne blomster kan bringe sindene i kog. Skal de fjernes eller ej? Efterhånden som planterne afblomstrer, melder spørgsmålet sig om de visne blomsterstande. Skal – skal ikke?
På helt unge planter vil det klæde planterne bedst at de visne blomster afbrækkes, eller klippes af. Herved går al kraften til vækst og knopsætning. På større planter, har det efter min mening, kun et æstetisk formål. I naturen er der ingen der fjerner de visne blomster, og her blomstrer planterne også!
På de helt store planter er det også et umuligt arbejde, både tidsmæssigt, men også ufremkommeligt på toppen af flere meter høje buske. Jeg har lavet forsøg med afpilning af visne blomster på flere store planter i haven – på den måde, at kun den ene halvdel af planten blev pillet ren. Ingen kunne næste år se forskel på blomstringen på planternes to halvdele.
På dværgrhododendron og japanske azalea kan man slet ikke fjerne de mange afblomstrede blomsterstande.

Sommerbeskæring skal foretages inden 15. juni. Nu er der kun tale om en let beskæring. Der kan klippes tilbage til lige over nederste blad på en gren. Ved bladet ses tydeligt en grøn knop. Den kan nå at vokse sig stor inden vinteren. Med andre ord er der i juni kun tale om minimal reduktion af en plantes størrelse.
Japanske dværgazalea kan man klippe med en hækkesaks, lige på det tidspunkt, hvor de taber de visne blomster. Det siger sig selv, at det igen er en let beskæring, måske med henblik på at forme planten, eller at skabe en lille ”hæk”.
Store Rhododendron kan også klippes med en hækkesaks på det tidspunkt hvor de afblomstrer. Formålet med sådan en beskæring kan være at gøre planten lidt tættere, eller at forme den som en hæk. Ved sådan beskæring overklippes en masse siddende blade. Det er ikke et kønt syn, men 3 uger efter er de dækket af nyvæksten.
* Beskæringen uddybes yderligere i mine bøger og her på siden.

Gødning blev tilført i det tidlige forår. Nu er tiden imidlertid inde til at gøde 2. gang (omkring 1. juli) hvis det er påkrævet. Nyplantede planter fra sidste efterår og dette forår kan have behov for lidt ekstra gødning. Planter som har været ”i dårlig form”, og som har fået tilført både spagnum og gødning i marts/april bør også have en portion her midt på sommeren. Meget store planter bør også gødes en ekstra gang.
*Se om gødning i forårsafsnittet og under gødskning her på siden, eller uddyb din viden via mine bøger.

Azaleameldug er et svampeangreb lign. rosenmeldug. Det er blevet hyppigere med de varmere og også mere fugtige somre. Sprøjt med et gyldigt svampemiddel når bladene bliver ”gråskimlede” at se på.
Andre svampesygdomme opstår hvis planterne står for fugtigt. I perioder med megen regn, er det vigtigt, at planterne ikke er plantet hvor der kommer stående fugt under roden. Bladsvamp kan forekomme, hvis planterne står så tæt, at løvet aldrig tørrer. Det kan også være i skygge under store tætte træer.

Dufte er inde i tiden. Besøg specialplanteskoler med et stort rhododendronudvalg, og spørg efter de duftende sorter og vildarter.

Vand er nødvendigt i hele blomstrings- og vækstperioden. De danske somre plejer at byde på tilpas med regn, men tørkeperioder forekommer også. I tørre perioder forlænges blomstringen ved vanding. Hvis en plante med nyvækst bliver tør, hænger de nye skud ganske drastisk. Når der vandes retter de sig hurtigt – men, senere på året vil bladene have tørre, brune, sprøde bladspidser.
Vigtigt er det at vande tilstrækkeligt. ”Klatvanding” fører ikke til andet end vandforbrug. Der skal vandes så meget, at planterne kan klare sig efterfølgende i mange dage. Det bedste tidspunkt at vande på, er sent på aftenen, eller tidligt om morgenen. En siveslange kan være løsningen på det problem. Endnu bedre er et lille frostsikkert vandingsanlæg. Det etableres i bedet sammen med dette, eller på et senere tidspunkt. Der findes 360grd. og 180grd sprinkler, med stor eller mindre spredning. (90grd. sprinkler til hushjørner findes også)
Fordelen med et vandingsanlæg er, at man får vandet over jorden, men under løvet. Vandet kommer til alle planterne i ensartet mængde. Man kan vande på et upraktisk tidspunkt, og der kan kobles et ur til anlægget, så at anlægget selv starter på forudbestemte dage under en ferie. Et vandingsanlæg er ikke dyrt i anskaffelse, slet ikke i forhold til nye erstatningsplanter.
* Se det professionelle system omtalt i mine bøger, eller afsnittet “vanding” her på siden.

Følgeplanter til bedet kan anskaffes som potteplanter og sættes ud i bedet i løbet af forårs- og sommermånederne. Besøg engang imellem planteskolen, og se de tidsaktuelle stauder som f.eks. ”Blå Valmuesøster” Meconopsis betonicifolia, ”Hyancinthprimula” Primula vialii, Astilbe eller Hosta, eller nogle af alle de mange muligheder som findes blandt surbundsplanterne. Alle pottede planter kan plantes hele sommeren, bare de får vand.

Varme/solskader viser sig typisk i august. Nogle blade, som sidder rettet direkte mod syd på enkelte planter, bliver solbrændte. I de senere år har dette fænomen været observeret hyppigere.
Nogle planter viser sig at være mere overfølsomme for kraftig solpåvirkning og varme på en gang. Det ses ved misfarvninger (gule eller lysebrune svidninger) midt på bladene, uden at disse er døde eller tørre. Er det hyppigt tilbagevendende over nogle år, vil jeg anbefale at flytte planten til en plads med vekslende sol/skygge.

Fortykkede blade på dværgazaleaerne, også kaldet klumpblad, viser sig midt på sommeren i varmt og fugtigt vejr. Sprøjt om aftenen med et godkendt svampemiddel 2-3 gange med 5 dages mellemrum. “Atamon” til husholdningen i forholdet 3 hættefulde til 1 liter vand, har vist sig virksomt. Bræk i øvrigt de værste af de tykke blade af, og smid dem i skraldespanden.

INSEKTER I SOMMERMÅNEDERNE:

Hvide fluer eller mellus: Fin føde til havens småfugle. Lad dem være!
Snudebillen: Når sommeren bliver varm, og de nye blade udvikler sig, er det snudebillen som huserer. Den spiser fra kanten af de nye blade, deraf navnet ”Billetklip”. Der skal mange ”klip” til for at jeg ville gribe ind. Værst er det med larverne. De lever i jordoverfladen, og spiser af de nye rødder og måske barken på rodhalsen. Det kan medføre døden for planten. På planteskolerne kan man bestille ”Nematoder” (rundorme), som udlægges straks ved modtagelsen helt inde ved plantens stammer, og på våd jord. De tåler ikke udtørring. Hvis man vælger at sprøjte med et insektmiddel skal det gøres ved mørkets frembrud (i dagtimerne opholder billen sig i jorden), og på løvets underside, hvor billen opholder sig. Vand også omkring stammerne med det samme middel.
Rhododendrontægen: Den viser sig også når det er rigtig sommer. Den suger saft på bladenes bagsider, og forårsager grimme marmorerede gullige bladoversider. Sprøjt på bagsiden af løvet kort før solnedgang.
Rhododendroncikaden: Dette insekt er ret nyt her i landet (Indslæbt ca. 2003). Det klækkes fra æggene i rhododendronknoppernes dækblade, hvor æggene blev lagt i sept. året forinden, når temperaturen når op over 0 grader om natten og omkring 6 grader om dagen. Straks efter klækningen kryber nynfen om på bagsiden af bladene ved den tykke midterribbe. Her suger den saft, men i så små mængder at det ikke ses. I det tidlige forår kan den sprøjtes væk først på aftenen, hvor den sidder helt stille og ”skutter” sig i aftenkulden. Nu, midt på sommeren udvikler den sig til et flot flerfarvet insekt. Da den forårsager skader i blomsterknopperne bør der sprøjtes når den opserveres. Se specialartikel her på hjemmesiden “Rhododendron zikaden”
Sprøjtning af insekter i vore planter skal begrænses mest muligt. Fuglene spiser rigtig mange af dem. (Rhododendronbedet er et af de bedste bede i haven til de små fugle, grundet dets tæthed).
Når der sprøjtes så gør det altid lige ved mørkets frembrud. De fleste insekter gemmer sig for fugt og kølighed på bladenes undersider, og er tilmed ret immobile på dette tidspunkt.

R. 'Lemonora' er en af de rigtig mange skønne løvfældende Rhododendron.

R. ‘Lemonora’ er en af de rigtig mange skønne løvfældende Rhododendron.

EFTERÅR, september, oktober og november:

Blomstring finder ofte sted i september hos f.eks. de småbladede R. russatum, impeditum (fastigiatum) og trihostomum samt deres hybrider. Det har ingen særlig betydning, kun lidt færre blomster til sommer, men der er atlid rigeligt med knopper til den rigtige sæson
R. ’Cunningham’s White’ blomstrer desværre også, mere og mere. Mange knopper åbner sig dog ikke, de forbliver lukkede, men har alligevel fået en lille ”sprække” ved dækbladene ind til blomsten. Her opstår svamp i løbet af vinteren, med døde lysebrune knopper til følge.

Gule blade er i regelen ingen katastrofe, men blot det naturlige løvfald. Alle stedsegrønne mister den ældste del af løvet, på et tidspunkt hvor det er ”udtjent”. Hos Rhododendron er det 2. 3. eller 4. års løvet som bliver gult og falder af. Det er forskelligt for sorterne og arterne, og tidspunktet varierer fra september til november. Kun, hvis det er de nye øverste blade, som falder, er der grund til bekymring.

Efterårsfarverne på de løvfældende Rhododendron (Azalea) er et stort plus i havebilledet. Hvis der for hver 5. eller 8. stedsegrønne er plantet en løvfældende, lyser de op i bedet med deres gyldne og røde farver. Løvet fra de store Azalea bør, hvis der har været angreb af meldug, fjernes fra haven i takt med at bladene falder af.

Nyplantning foretages mens jorden stadig er dejlig varm. Fra begyndelsen af september og til ind i november, kan alle typer Rhododendron og deres ”følgeplanter” plantes.
Nye planter kommer der hele tiden. I de seneste år er der kommet fokus på de duftende rhododendron. Især de løvfældende er rigt repræsenteret med dufte. Tænk på at få dette indslag med i din have, når du køber nyt.
* Læs om mere end 60 forskellige stedsegrønne og løvfældende med duft i mine bøger.

Flytning af planterne i bedet, eller til nye bede, kan udføres når som helst i efterårsperioden. Husk altid at vande grundigt, og at planterne ikke plantes dybere end de stod førhen. Til al flytning og omplantning eller topdressing skal der anvendes en grov spagnum. Mindre grove eller fine frodukter “koger sammen” og leverer ikke den nødvendige ilttilgang til planternes rødder.

Selskabsplanter som Cyclamen (Alpeviol) til friland købes i planteskolerne og sættes i forgrunden af surbundsbedet. Husk at knoldene aldrig må plantes dybere end lige i overfladen. Lyng, både Erica (vinter/forårsblomstrende) samt Calluna købes også nu. Udvalget er stort, og planterne vokser godt til. Blandt Calluna sorterne findes de nye ’Garden Girls’ og ’Knospenblüher’. Det er blomster som ikke udvikler sig over knopstadiet. Til gengæld er knopperne stærkt farvede, og så holder de længere end de almindelige blomstrende Calluna.

Løgvækster er en vigtig del af et surbundsbed. Nu er udvalget stort i planteskolerne. Køb Scilla, Vintergæk, Dorotealilje, Påskeliljer, Vibeæg, Hundetand og Anemoner, som er alle surbundsplanter.Vælg hvor det er muligt, de botaniske (vilde) arter. De er oftest smukkere end de store hybrider, og løvet forbliver ikke så længe efter blomstringen, eller fylder mindre, en stor fordel! Botaniske Påskeliljer breder sig til tætte små rigtblomstrende grupper, og skal ikke op og deles hvert år.
* Der er mange valgmuligheder at læse om i mine bøger. Læs også om løg og knolde her på siden.

Vanding kan være nødvendig om efteråret. Naturligvis skal alle nyplantede forsørges med tilstrækkelig vand, men i tørre perioder kan det være godt at give planterne et lille ekstra reservoir at tære på, hvis vinteren skulle blive tør og solrig.

Store selskabsplanter som Cornus og Magnolia m.m. plantes hurtigst efter løvfald. Tænk på fremtiden i surbundsbedet/haven. Mindre træer med en dejlig blomstring på andre tidspunkter end Rhododendronplanterne er med til at forøge havens prydværdi.
* Læs mere om selskabsplanter i alle størrelser i mine bøger.

Oprydning og status er årets sidste opgaver i surbundshaven. Fjern syge, frem for alt svampeangrebne plantedele, og nedvisnede staudetoppe. Sørg for (evt. ved flytning) at der er luft mellem planterne, så at de ikke står og er drivvåde vinteren igennem. Det kan medføre alvorlige svampeangreb. Bemærk om der mangler spagnum enkelte steder, og topdres. Anvend aldrig barkflis i surbundshaven. Flis nedbrydes ved hjælp af svampe, samt forbruger kvælstof, som er vigtigt for Rhododendron. Flisen lukker desuden for luftens adgang til de øverste rødder (som kræver et luftigt voksemedie).
Gør til slut en slags status over de ting, som du syntes burde have været anderledes i løbet af den forgange sommer, og brug den, når du til vinter bestille sjældne planter til næste år, eller når du planlægger dine forandringer til foråret.

Årskalenderen er tænkt som en huskehjælp til den rettidige indgriben i surbundshavens forskellige gøremål.
Den er sikkert ikke komplet! Sidder du med en idé, et manglende emne, eller noget andet relevant til denne kalender, så tøv ikke med at sende mig en kort besked på min mail.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Beskæring, Gødskning, Gode råd, Insekter og deres skader, Løg, Vanding og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s