GØDSKNING AF RHODODENDRON

Nyt liv til planterne i april

Hvert efterår får jeg præsenteret en del Rhododendronblade, som er helt tørre i bladspidserne og ned ad bladenes sider. Så tørre, at de brune kanter kan brækkes helt af, og nærmest ligner teblade.
Årsagen er i enkelte tilfælde mangel på vand, især i vækstperioden. Men i mange tilfælde drejer det sig om overgødskning med svovlsur ammoniak. Produktet indeholder 21% kvælstof, og kan anvendes til at sænke pH-værdien i et surbundsbed, hvor denne er for høj til planternes krav. Jeg møder hvert år flere kunder, som kun anvender dette produkt til gødskning af deres planter. Det er forkert, da planterne for at trives ordentligt, skal have flere andre ”vitaminer” til deres trivsel. Årsagen til de brune, tørre og sprøde kanter, er simpelthen haveejerens alt for gavmilde brug af svovlsur ammoniak. Produktet svider rødderne, hvis det ikke anvendes med stor forsigtighed, og udstrøs i et meget tyndt jævnt lag. Jeg er ikke glad for anbefale brugen af det!

Misfarvet R.’Cunningsham’s White’ før gødskning i april og juni.


OSMO SURBUNDSGØDNING er til gengæld et produkt som jeg værdsætter meget. Her er alle de næringsstoffer som Rhododendron har brug for: kvælstof inkl. svovlsur ammoniak er 6%, desuden er der 1,7% fosfor, 4,9% kalium, 5,0% svovl, 1,2% magnesium og 0,5% jern, alt sammen med basisproduktet havalger. I gamle dage var de bedste haver at finde hos fiskerfamilien. De gravede den tang, som var med i garnene, ned i haven. OSMO er således miljøvenligt, det giver en frodig plantevækst, og produktet svider ikke planterne. Gødningen frigives over lang tid, og kommer hermed planterne til gode i små doser.
Hvis vejret er varmt og fugtigt i den periode gødningen udbringes, kan der opstå en skimmelsvamp oven på jorden. Den forsvinder hurtigt igen, og er en naturlig del af gødningens virke.
Hvis havens planter er sunde, og med den rigtige tilvækst, er det nok at gøde en gang om foråret. Jeg er ikke tilhænger af at udbringe gødningen for tidligt, det kan sætte planternes tilvækst i gang, før blomsterne springer ud, hvilket jo bestemt ikke er optimalt. Gød i perioden omkring den 1. maj. Er planterne i dårlig vækst, bør man tilføre et lag spagnum, og herefter gøde omkring 1-15.4. første gang, og herefter igen medio juni. Husk der skal vandes, når der tilført ny tør spagnum og gødning.

Læs mere om produktet på firmaets hjemmeside: www.osmo.dk

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Azalea, Gødskning, Gode råd, Rhododendron og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til GØDSKNING AF RHODODENDRON

  1. Marc siger:

    Kan man bruge forskellige former for møg til at gøde Rhododendron med? Fx fåremøg.

  2. Undskyld det sene svar, som iøvrigt er NEJ.
    Rhododendron har et meget fint rodnet, og kræver ikke megen næring. Gødninger som fåremøg, kaninpiller, hønsemøg m.v. er alt for stærke, med rodsvidninger til følge. Det er klart, at hvis produkterne lagres i mange år, vil en del af styrken sættes til. En opblanding med muld eller spagnum kunne selvfølgelig tænkes – men: Husk på, at netop Rhododendron kræver meget kvælstof for at udvikle sig ordentligt. Desuden har planterne andre specifikke krav til næringen, som det er meget vigtigt at tilgodese. Det er ikke uden grund, at man har forsket i at fremstille specielle surbundsgødninger.
    Man kan anvende alm. NPK-gødning, men allerede her skal der passes på, ikke at svide de fine rødder. Kompost kan også anvendes, men som hovedregel skal den være minimum 3 år gammel, ellers er den for stærk. Ved brug af gammel kompost, kan det komme på tale at tilføre ekstra særlig kvælstofholdig gødning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s