UDTØRRING I MARTS OG APRIL

Nedbør i de tidlige forårsmåneder tæller ofte ikke ret meget i vandmåleren. Det er netop nu planterne skal til at restituere sig oven på den lange barske vinterperiode, og til det kræver de at jorden er våd, så de kan trække næring op til løvet og knopperne. Lige nu, i midten af marts 2011, er jorden i vores have kun tøet nogle få cm ned. Det ses tydeligt på rhododendronløvet, at det er svært at trække vand fra 2-3 cm optøet jord, mens resten af roden stadig er dybfrossen.
Jeg har derfor allerede for en uge siden hjulpet en lille smule, ved at vande de mest trængende planter, med lidt vand fra en vandkande. I morgen har jeg tænkt mig at tage vandslangen i brug, og vande de mest tørre bede. Det skal dog gøres lempeligt. Det nytter ikke noget at lave overfladen om til et bassin, som risikerer at fryse, med efterfølgende skade på rodhalsen. Det jeg gør, er at bruse løvet over, og vande området under planterne så meget, at jorden netop bliver våd.
Havens store gamle planter har rettet løvet, men de har også en del af roden så langt nede, at der er frostfrit. Det er især de nyplantede Rhododendron, samt de små, som har hele roden i den frosne zone, som forsigtigt skal hjælpes.

HUSK SAMTIDIG at stedsegrønne planter i krukker tørster. Fra nu af skal de vandes regelmæssigt, ellers tørrer de ud og dør.

I resten af foråret er det vigtigt at vande havens stedsegrønne regelmæssigt, hvis vi da ikke velsignes med nogle gode byger. Solen i forårsmånederne er meget skarp. Vi føler det når vi kommer ud, hvor meget solen blænder. Tilmed har vi samtidig en del blæst, som er meget udtørrende på løvet. Hvis ikke planten kan trække erstatningsvæske op, bliver løvet tørt og brunt, med det resultat, at planten ikke kan udvikle sig rigtigt. – ALTSÅ UD AT VANDE!

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd, Vanding og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s