KALMIA – NU SKAL DET VÆRE!

Kalmia polifolia

Portræt af en surbundsplante

Kalmia hører til gruppen af stedsegrønne buske med et yderst attraktivt blomsterflor. I mange år har Kalmia være omtalt som en vanskelig haveplante, og sådan et ry har det med at hænge ved. Rigtigt er det imidlertid, at Kalmia er lige så nemme at dyrke i haven som Rhododendron, blandt hvilke de iøvrigt også skal plantes. Jeg kan selv tale om erfaring, da min første Kalmia blev anskaffet i 1970-erne!

Slægten er lyngfamilien ligesom Rhododendron. I modsætning til den families ca. 900 arter, rummer Kalmiafamilien kun 7 arter. Udbredelsesområdet er det nordamerikanske kontinent. Planten blev oprindeligt fundet i 1624, men først opkaldt efter en svensk botaniker Pehr Kalm, som levede 1715-79.

Kalmia er stedsegrønne lavere buske med mørkegrønne slanke ca. 5-10 cm lange spidse blade. Blomsterne dannes i klaser for enden af grenene. De optræder i store mængder, først som små krukkeformede knopper, senere som 1,0-2,5 cm brede helrandede åbne blomster, oftest med en anden blomsterfarve end knopperne. Jeg har altid syntes at Kalmiaknopper og blomster ligner det fineste kinesiske porcelæn! Kalmia dyrkes som Rhododendron i en grov og porøs spagnum. Den bedste plads er i forkanten af surbundsbedet mellem lavere Rhododendron og lyng. Da Kalmia tåler en let form for tørke, er netop forkanten at foretrække. Bedste plads er ligeledes vekslende sol/skygge, men fuld sol kan også accepteres, så skal der blot vandes lidt mere. Der bør også tages hensyn til de smukke blomster, så planten må ikke plantes som baggrundsplante, men netop der, hvor man passerer eller opholder sig. Iøvrigt er blomstringstidspunktet fra ultimo juni og ind i juli, hvis der er plantet i halvskygge – eller lys skygge uden direkte overstandere. Kalmia blomstrer dog ganske godt, selv om den vokser i skygge.

Kalmia angustifoliaVokser i Labrador, Virginia, Georgia og Michigan i kølige områder med fugtig til våd tørveagtig jord. Det er en lille sirlig busk, med mange tætståene kun lidt forgrenede, knap 1 m lange, grene. Den breder mig langsomt med korte underjordiske udløbere. Bladene er 3-6 cm grå- eller blågrønne samlede 3 ad gangen i tætte cirkler. De 1-1,5 brede blomster er rosa til rosarøde og fremkommer i juli på halvskygget plads. Hos os er det en god forgrundsplante, grundet den lave højde.

Kalmia latifolia vokser i sommergrønne løvskove i det østlige Nordamerika. Arten bliver hos os sjældent mere 2,5 m høj (og det tager sin tid), mens den på sin vokseplads kan blive betydeligt højere. Væksten er opret, tæt og lidt forgrenet. Løvet er læderagtigt, mørkegrønt og 5-10 cm langt. Fra naturens side er knopperne hvide til rosa, indv. er blomsterne forsynet med purpurfarvede punkter. K. latifolia er den bedst kendte af Kalmiagrupperne, og der findes i dag et utal af sorter, med de skønneste farver og tegninger. Plant også den tæt ved forkanten af surbundsbedet. Den er meget smuk når den opnår lidt fylde, og ligesom fremtæder solitært i bedet, måske med en bund af Cyclamen, Gaultheria procumbens eller den helt lave Rh. radicans.

Kalmia latifolia ‘Ostbo Red’ er en gammel god havehybrid.Kalmia latifolia 'Ostbo Red' er en gammel havehybrid.

Kalmia polifolia vokser fra Labrador, Hudson Bay området til Alaska og mod syd til Idaho og Georgia. I sydlige dele af England har planten slået sig ned i naturen. Det er en løst opbygget stedsegrøn busk på omkring en halv meter. Løvet er 2-3,5 cm langt, læderagtigt og indadrullet i kanten. Bagsiden er hvidlig blågrøn. Omkring 1. juni åbner de 1,5 cm brede purpurrosa sig i tætte klaser. Bedste plads er i havens lyst skyggede surbundsbed i forkanten.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Andre træer og surbundsbuske, Artikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s