RHODODENDRON ‘KÖNIGSTEIN’

Portræt af en hybrid

Rhododendron ‘Königstein’ fotograferet mellem drivhuse i Bremens Rhododendronpark. Af billedet ser man tydeligt den kompakte og udbredte vækst.

Ukendt oprindelse fra Pillnitz i 1978, anses dog for at være en kiusianum-hybrid.        Uhyre rigtblomstrende fra medio/ultimo maj og ind i juni. På et lyst, men ikke stærkt solbeskinnet voksested, kan blomstringen både udsættes og forlænges lidt. Blomsterne er kraftigt violette i udspring. Længere henne i forløbet bliver den lysere, men stadig med den smukke mørke ganetegning.

Rhododendron Königstein’ som bunddække foran en R. yakushimanum ‘Schneekissen’ på skrånende højbed i haven.

Løvet er småt, halvblankt og relativt mørkt. Samtidig overvintrer det rigtig godt, selv om det udsættes for en del sol i vintermånederne. Væksten er helt pudeformet og meget tæt. Som “voksen” plante er den 40-60 cm høj og 80-110 cm bred. Den er yderst velegnet som forkantsplante eller i et alpint bed med større sten. ‘Königstein’ er en af mine favoritter. Den har stået i haven i mere 20 år, og danner en helt tæt pude på 50 cm højde.

På billedet t.v. fornemmes den lidt lysere blomsterfarve længere henne i forløbet. Samtidig træder det mørke “øje” i centrum stærkere frem.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Små surbundsplanter, Violette Rhododendron og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s