Portræt af en hybrid

R. ‘Phyllis Korn’ med meget store blomster og rødorange ganetegning medio maj.
En dejlig robust plante og smuk blomst, bestående af krydset ‘Diane’ x ‘Gomer Waterer’, lavet af H.R.Korn 1969 og markedsført af W.J.Shrauger, USA, 1981.
Meget store svagt krusede cremefarvede blomster fra beg. af maj og i næsten 4 uger. Den er en af de længst blomstrende hybrider. Ganen skifter farve undervejs fra rødorange til æblegrøn. Væksten er opret og kraftig. Bladene er store og halvblanke. Som 10-årig er busken ca. 150 cm høj og 160 cm bred. Den er fuldt hårdfør, men en plads i vekslende sol/skygge er at foretrække, da løvet kan blive lidt lyst i stærk sol. (Egen erfaring).

Senere i blomstringsforløbet ændrer ganetegningen sig til æblegrøn. Farven forstærkes oven i købet mere end det fremgår af billedet.
Vores plante står i et hævet bed i fuld som fra morgen til aften, selv om den af Harold Greer i USA anbefales til let skygge eller vekslende sol. Den har den længste blomstring af alle de ca. 60 rhododendron i området, og vi nyder dagligt forandringen fra gylden til æblegrøn ganetegning i takt med blomsternes aldring.
R. ‘Phyllis Korn’ produceres både i Tyskland og i Danmark. Velassorterede planteskoler burde have den.