HØJSTAMMET RHODODENDRON 2

Når de bliver rigtig store

De 2 R. 'Onkel Dines' "træer' fotograferet i 2008. Man kan ind under kronerne ad den lille brostensbelagte sti, og komme ud i haven 8 m længere fremme.

Har du for flere år siden købt, eller selv lavet, nogle højstammede Rhododendron, er det vigtigt stadig at bruge saksen. Hvis ikke, hænger de stadig tungere grene ned og dækker med tiden det meste af stammen. Vi har nogle 50-årig højstammede (170 cm ren stamme), som hvert år efter tilvæksten i juli bliver klippet i underkanten af kronerne. Nogle år klipper vi så meget af, at det sammenpresset ikke kan være i en sort plastiksæk.

De to “træer” (ca. 5,5 m høje) har ovenfor selve stammen naturligvis sideforgreninger, som også er blevet “stammetykke”. På disse har siddet mindre sidegrene, som i takt med at kronerne er blevet løftet, også er klippet af. Virkningen er to planter på meget kraftige stammer (25 cm i Ø) med 3-4 tykke grene som bærer de store kroner. Når man går ind under “træerne” og kigger op i kronerne, er der en masse døde tynde sidegrene og kviste. Det er Rhododendrons naturlige vækst. Hvert 2.-3. år tager jeg mig sammen og klipper alle disse døde grene af. Det gør kronerne smukkere at se på, når man passere under og langs med planterne. Det sker, at de gamle tykke sidestammer, når der kommer lidt mere lys til, begynder at skyde. De fleste af de skud fjerne jeg, for at bibeholde kronernes lethed.

De 2 store R. 'Onkel Dines' "træer" er et meget markant indslag i haven. Ikke blot størrelsen, men de smukke lysrosa blomster, og ikke mindste deres duft, "fylder" haverummet.

Pladsen under de store Rhododendron bruges i øst- og sydsiden til små Rhododendron som får nok sidelys til at klare sig. R. impeditum ‘Blue Tit’, R. ‘Panda’ er et par eksempler. Mod nordøst står desuden en R. williamsianum ‘Gartendirektor Rieger’ på 3-4 m2, som er meget rigtblomstrende på trods af de lidt ringe lyforhold. Længere inde i skyggen vokser Hosta i flere størrelser, og for helhedens skyld stedsegrønne bregner, så bedet ikke virker tomt i vintermånederne. Visse Primula er velegnede, samt den dejlige knoldplante Roscoea purpurea, som blomstrer slut på sommeren.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Beskæring, Gode råd, Haveportrætter, Rhododendron og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s