CORNUS KOUSA ‘VENUS’

Portræt af Cornus kousa chinensis ‘Venus’

Den meget imponerende indtil 13 cm brede blomst i Cornus kousa chinensis ‘Venus’.

En nyhed som blev præsenteret i 2011. Planten er et kryds mellem Cornus kousa chinensis fra Kina og Cornus nuttalli fra USA’s vestkyst. Krydsningsarbejdet går helt tilbage til 1960-erne hvor Professor Dr. Elwin Orton fra Rutgers Universitetet i New Jersey påbegyndte det store arbejde, med at finde frem til en hårdfør/sygdomsfri og kuldetolerant ny Cornus hybrid. Efter 9 år kom de første frøplanter i blomst. Herefter startede den nødvendige selektion efter den bedste af hybdriderne, som igen blev tilbagekrydset med Cornus kousa chinensis. Mange år senere forelå resultatet Cornus kousa chinensis ‘Venus’.

Planten er ret hurtigt voksende, og opnår en højde på ca. 4 meter. Bredden er ca. 2 m, men da den kan blive en del bredere, er det heldigt den tåler beskæring. Bladene er relativt store og udviklede hen over midten af maj. Straks efter udvikles blomsterne, hvis dækblade er hvide og de største indenfor Cornus-gruppen. De bliver indtil 13 cm i Ø. Da planten tilmed er meget rigtblomstrende, er løvet næsten helt dækket under den indtil 6 uger lange blomstringsperiode. I oktober-november  afløses de af knaldrøde jordbæragtige frugter. Samtidig udvikles løvets smukke høstfarver. Bladene er “grønrøde” til næsten højrøde og “sortrøde”. Det er et fantastisk syn!

Størrelsen på 'Venus' illustreres godt i en barnehånd.

Størrelsen på ‘Venus’ illustreres godt i en barnehånd. Billedet er fra den 6.6.15. Blomsten har ikke opnået sin fulde størrelse!

Cornus k. c. ‘Venus’ plantes i meget lys skygge (ikke under andre træer) eller i fuld sol i sur jord, spagnum, som Rhododendron. Rødderne bliver ret kraftige, så hullet skal være både dybt og bredt i forhold til den rodklump planten anskaffes med. Den tåler tilbageskæring, som i så fald skal foretages straks efter blomstringen (ult.juni/medio juli), så de nye skud kan udvikle sig med blomsterknopper til næste år. Hvis man klipper blomstrende grene af, skulle de, efter hvad jeg har fået oplyst, kunne holde i en vase i op til 3 uger, ligeledes oplyses det, at planten tåler ned til 25 graders frost.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Andre træer og surbundsbuske, Artikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s