Få dog en stedsegrøn og blomstrende hæk

Delvist klippet rhododendronhæk langs havegang
Det ses oftere og oftere, Rhododendron anvendt til hæk, og hvorfor ikke? Skyldes det stadig den uberettigede tro, at Rhododendron er vanskeligere end andre planter? Tænk på arbejdet med den årlige (eller 2 gange årlige) beskæring af en løvfældende hæk, som man kan kigge igennem i vinterperioden, Faktisk kan man plante Rhododendronhække som ikke bliver særlig høje: R.’Kermesina’ småløvet 80-100 cm høj og bred. Se nederste billede t.h. Der klippes med en hækkesaks, lige når blomsterne begynder at falde falde. R. repens ‘Scarlet Wonder’ som bliver 100-120 cm høj og lidt bredere. R. yakushimanum hybrider i højder fra 80 til 180 cm og tilsvarende bredde, eller de gammelkendte R. ‘Roseum Elegans’, R. ‘Cunningham’s White’ m.fl. som med tiden kan blive meget høje og brede, men som også tåler beskæring/formning lige efter blomstringen.

Nyplantet rhododendronhæk mellem sommerhusgrunde. Bedet er udformet som et højbed kantet med klyner (tørveblokke). Der er kun gravet lidt jord af, for at opnå den ønskede plantedybde på ca. 40 cm. Der er her valgt store planter Roseum Elegans og forsk. Catawbiense hybrider. Farverne strækker sig fra hvid over rosa til violette nuancer. Blomstringen er ret sen, fra ca. ultimo maj til et godt stykke ind i juni (vejrafhængigt). De valgte planer vokser hurtigt og bliver tætte, hvis de passes med gødning og vand. Mindre planter kunne sagtens have gjort det, men kunden ønskede at hækken hurtigt blev 1,5 m høj.
Man kan plante hække mellem naboer, langs vejen eller som små rumdelere i haven. Der kan anvendes ens planter, eller man kan lave varierende beplantning, og dermed også sprede blomstringen over et par måneder.

Blandet rhododendronhæk langs villavej.

Lav hæk med Rhododendron ‘Kermesina’ som “rumdeler”
LÆS OGSÅ: Rhododendron – planteafstand og plantestørrelse
LÆS OGSÅ: Lad farverne tage over