RHODODENDRON YAKUSHIMANUM SELEKTIONER

Portræt af en art

R. yakushimanum ‘Edelweiss’. Tysk selektion af arten fra 1989. Knopperne er lysrosa i udspring og blomsten renhvid med meget sart gylden ganetegning i store klaser med let overhængende blomsterklokker. Tilvækstens overflade er næsten hvid i flere måneder, undersiden har tæt cremebrunt indument. 10-årig 90 høj og 120 bred. Bedst i fuld sol.

R. yakushimanum ‘Koichiro Wada’ er en udvalgt form af vildarten på den Japanske Ø. Den kaldes også ofte for R. yakushimanum FCC. (First Class Certificate i England 1947). Blomsterne er klokkeformede, i udspring sartrosa, senere renhvide. Væksten er meget kompakt, på 10 år ca. 60 cm høj x 90 cm bred. Tilvækst sølv-cremehvid. Bedst i fuld sol.

R. yakushimanum ‘Koichiro Wada Dekora’  Meget storblomstret udvalgt form af arten. Knopperne er dybrosa, blomsterne udv. sartrosa, indv. rosahvide og olivengrøn tegning.  Tilvæksten er hvidlig filtet på oversiden. Undersiden er belagt med tykt gyldenbrunt indument. Bred kompakt vækst, ca. 80 cm høj og 110 cm bred som 10-årig. Bedst i fuld sol.

R. yakushimanum ‘Schneekissen’. Udvalgt form af arten med sartrosa knopper og udsprungen kridhvid med lille grøngul tegning øverst i ganen. De unge blade er flot hvidfiltede på oversiden. Undersiden lysebrun indumenteret. Meget kompakt. På 10 år 50 cm høj x 75 cm bred. God i stenbed, bedst i fuld sol.

R. yakushimanum ‘Yaku Angel’. Sart rosa i udspring. Klokkeformede hvide blomster med sart rosa striber. Indv. med gul ganeplet.  Sølvhvid tilvækst over flere måneder, og creme-brun underside. 10-årig 80 høj x 110 bred. Tåler som de øvrige stærk frost. Fuld sol.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Hvide Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s