CYCLAMEN COUM I MARTS

Cyclamen coum ‘Silver Leaf’ i blomst den 14. marts 2012

Frilands alpevioler i marts

Cyclamen er en familie på 19 arter. De fleste af dem kommer fra egne, som ikke umiddelbart gør det muligt at dyrke i vores haver. Den omtalte Cyclamen, er således ikke at forveksle med de mini alpevioler, som købes i supermarkeder, de er kun til indebrug.

Cyclamen coum vokser vildt i Bulgarien, nordlige dele af Iran og Israel i birke- og fyrreskove, i krat og lyse buske indtil 2000 m højde. Knolden er lille (2 cm) men med alderen dog en del større. Egnede voksesteder i haven er i lys skygge, gerne i let kalket humusjord (omsat løv), men også imellem små Rhododendron i spagnum iblandet lidt havejord og grus. Knolden lægges i 3-5 cm dybde. Med tiden “kravler” den selv opad, og veletablerede gamle knolde, findes ofte halvt over jorden! C. coum købes enten som knolde i poser på planteskolen, eller som pottede planter med løv og blomst. De første løvblade fremkommer i reglen i sept./okt., men blomsterne venter til det nye år. I milde vintre er der ofte enkelte blomster fra ult. januar, og der kommer flere og flere når dagene længes. Løvet visner væk i juni, så der bliver et “hul” på stedet, indtil de første nye blade viser sig. Bestøvede blomster danner runde frugtknuder som “trækkes” ned mod jorden af den spiral som stænglen danner. Her ligger de til en varm forårsdag. Så “springer” spiralen, og frøene kastes ud i omegnen. Frøene spirer meget let, så lad være med at luge ukritisk hvor der er plantet alpevioler. Der går 3 år, så blomstrer de nye små planter, og på få år dannes hele tæpper. Tilmed er løvet kønt vinteren over som bunddække.

Cyclamen hederifolium fra Sydeuropa blomstrer i august til oktober i lys skygge til sol.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Artikler, Løg og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s