RHODODENDRON CAMPYLOGYNUM var. MYRTILLOIDES

Rhododendron campylogynum var. myrtilloides i fuld flor. Billedet er fra ultimo juni.

Portræt af en vildart

Denne lille sirlige plante stammer fra Burma, Tibet og Yünnan, hvor den vokser mellem 2400 og 4900 m højde.  Navnet betyder “med krum frugtknude”
Små krukkeformede voksagtige blomster på korte stilke. Farverne varierer på klonerne fra rosa, pink, bordeaux til blålige nuancer. Blomstringen finder sted, lidt afhængig af lysmængden, fra ultimo maj eller i juni.

R. campyl. ‘Black Form’

Væksten er bred og lav, med små blanke blade som har en krydret duft. Den er hårdfør på en lettere beskyttet vokseplads. I naturen står den beskyttet af sneen om vinteren. Derfor er den bedste planteplads i lys skygge, eller på bagsiden (nordsiden) af en stor skyggende sten i stenbedet eller lign. steder. En hævet plads i haven uden direkte vintersol er også tilstrækkeligt. Vi har flere R. campylogynum i haven, og den ældste er vist mere end 20 år. Er man i tvivl, så dæk den med lidt granris fra juletræet. R. c. var. myrtilloides bliver ca. 25 cm høj, og en del bredere. 2 mere sjældne former kan findes med held: den ene er den såkaldte ‘Black Form’, som kun bliver 20 cm høj, og den meget lille ‘White Form’, som er en ganske lille perle til et lyst skygget sted i stenbedet.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Små surbundsplanter, Violette Rhododendron og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s