RHODODENDRON WILLIAMSIANUM ‘BOW BELLS’

Rhododendron williamsianum ‘Bow Bells’ med blomster og begyndende bronzefarvet tilvækst.

Portræt af en hybrid

‘Corona’ x williamsianum. Rothschild 1934.
Denne hybrid har været væk fra det danske marked i mange år, men er via et samarbejde mellem en dansk producent og jeg, igen tilbage i sortimentet. Det er en rigtig god williamsianumhybrid, velegnet i vores klima. Den er på flere punkter meget lig vildarten, med store dejlige rosa klokkeformede blomster fra primo april. Der er ca. 5-7 blomster i hver klase. Blomsterknopperne er rosenrøde til næsten kirsebærrøde. De åbne klokkeformede blomster er sart klar rosa, lidt mørkere på ydersiden med enkelte klare rosa striber. Indvendig, er de på nær det yderste af kronbladskanterne, lysere rosa til næsten hvide mod ganen.
Tilvæksten er flot bronzefarvet, løvet friskgrønt og halvblankt. De nye blomsterknopper er mørkerøde fra starten og vinteren over, hvilket er meget dekorativt, og et ekstra plus i vintermånederne. Planten bliver på 10 år omkring en meter høj og bred.
Som de fleste williamsianum-hybrider kan den plantes i lys skygge og f.eks. på husets nordside, dog uden skygge fra trækroner direkte over planten, ellers er en plads i vekslende sol/skygge at foretrække.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s