RHODODENDRON, GULE FEJLFARVEDE BLADE

LYSE GULLIGE BLADE MED GRØNNE ÅRER

meget tydelig koncentrat af kalk i plantehullet. Den for høje pH-værdi afsløres af det gule ‘bladkød’ mellem bladets grønne årer. Planten skal have et nyt

I april 2012 har et af de hyppigste søgekriterier på denne blog været “gult/gulligt/grøngult løv”. På Aldershvile planteskole forekommer dette spørgsmål lige så ofte. Hvad er der galt?Jeg kan kun bedømme de spørgsmål som stilles direkte, oftest suppleret med nogle blade. Jeg går imidlertid stærkt ud fra, at spørgsmålet i realiteten drejer sig om det samme.

forrige års løv er plaget af tørkeskader. Det viser de tørre bladrande. (Det kan også være fra overgødskning, men næppe i dette tilfælde). Desuden er pH-værdien alt for høj, det viser det gule bladkød mellem bladets årer. Årets tilvækst ser ud til at blive stærkt hæmmet eller ødelagt. Planten skal have ny grov spagnum, gødes og vandes.

De gule blade, som kan være usunde gulliggrønne, eller er lyse i bladkødet, med mørkere grønne bladårer, skyldes næringsmangel, evt. for høj pH-værdi. Næringsmangel forekommer når planterne ikke gødes regelmæssigt, d.v.s. minimum en gang hvert forår i april eller starten af maj. (Det er forbavsende så mange, som erkender, at de ikke gøder deres Rhododendron). Skulle det være tilfældet at planterne, trods min påstand, er gødede, vil det normalt skyldes, at planten ikke optager næringen. For at optage næring skal Rhododendron vokse i en grov, porøs spagnum – altså ikke det produkt som kaldes “rhododendronjord”. Hvis ikke spagnummen er porøs, klasker den sammen om rodklumpen og bliver “klæg”, herefter bliver planten delvist kvalt grundet iltmangel, hvorefter den ikke optage næringen. Det kan også skyldes, at planterne har stået så længe i plantehullet, at spagnummen er opbrugt”. Plantens rodklump er nu vokset ud i den stive lerede jord, som mange af os har i haven. Når det sker hæmmes/standses rodvæksten, hvorefter planten ikke kan optage næring. Husk at gødningen ikke kommer ned til rødderne, hvis ikke der vandes, eller det regner så meget, at området under planten med sikkerhed bliver gennemvandet. Det er almindeligt at haveejere ikke fornemmer, at der kommer meget lidt regnvand gennem en Rhododendrons normalt tætte løv!

Typisk gødningsmangel, startende med de gulliggrønne nuancer.

Er det så slemt, er det ikke nok at tilføre nogle cm spagnum. Faktisk bør mindre planter graves op, roden via en MEGET LET VASK, renses for den lerede jord i rodklumpens yderste halve/hele cm. Herefter genplantes i den rigtige grove spagnum (som kan hedde Linaea), hvorefter der straks gødes. Husk tør spagnum skal vandes op inden brug! Er det store planter, som ikke umiddelbart kan løftes op af beddet, må man nøjes med at tilføre et godt lag spagnum, 10 cm! Den skal helt ind omkring stammerne, og helt ud til kanten af plantens løvkrone. Herefter gødes – og vandes. SE PÅ DENNE BLOG OM GØDSKNING OG “OSMO”.

Her er det gået helt galt! planten optager slet ikke næring. En forsigtig rodvask, samt omplantning i den rigtige grove spagnum er helt nødvendig. Planten er så udpint, at spørgsmålet om en udskiftning, er værd at overveje. I så fald, husk at plante i grov spagnum!

Læs også artiklen:

RHODODENDRON MED GULE BLADE

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gødskning, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s