RHODODENDRON HIRSUTUM

Portræt af en art (sent blomstrende)

R. hirsutum plantet i kalkklippe. Plantehullet er fyldt med et surt voksemedie, f.eks. spagnum. I naturen vokser planten ofte på kalkholdige bjergsider, men i et humusholdigt jordlag.

Navnet betyder “håret”. Planten vokser vildt i de Europæiske Alper og Tatrabjergene mellem 800 m og 2600 m. Betegnelsen “Alperose” anvendes om denne plante. Arten R. ferrugineum er meget lign. men er rustfarvet på bladundersiden, istedet for de små kirtelhår. Når man kører over Alperne slut i juni eller primo juli, kan store grupper rosablomstrende forgrenede lave buske opleves.

I haven er den værdifuld grundet den sene blomstring, som rækker helt ind i juli. Blomsterne er rosa, tragtformede og lidt klokkeagtige. De er samlede indtil 10 i små oprette klaser, som ikke fuldt dækker løvet, men netop giver fornemmelsen af en grøn småløvet busk med blomsterklaser. Der findes en hvid varietet med navnet R. hirsutum ‘Album’.

Løvet er friskgrønt med mange små hår langs kanten. Undersiden af løvet er grønt, hvilket adskiller den fra R. ferrugineum, som er rustfarvet på bagsiden. Busken er tæt forgrenet og meget kompakt. Den bliver på 10 år ca. 40 cm høj og bred. R. hirsutum er særdeles hårdfør og bedst egnet i forkanten af bedet eller i et alpint bed mellem større granisten.

R. hirsutum har “æren” af at være den første Rhododendron i kultur – siden 1656!

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s