TRICYRTIS – “TUDSELILJE”

Tricyrtis hirta fra Japan bliver op mod en meter høj. Der findes et par underarter, heraf en med gylden løvkant. (Tricyrtis h. ‘Variegata’)

En anderledes surbundsplante

Det danske navn “Tudselilje” er næsten afskrækkende. Tricyrtis er måske ikke verdens smukkeste blomst, den er anderledes! – og kunne måske fortjene en lidt bedre omtale i “Havens Staude Leksikon”.

Tricyrtisfamilien består af 19 arter som er udbredt fra Himalay via Korea og Taiwan til Japan. Den har en kraftig rodstok med rhizomagtige udløbere, hvorved den breder sig moderat fra basis. Tricyrtis er en nem plante i et skygget surbundsbed. Kravene er de samme som til Rhododendron, porøs sur jord med godt dræn. Da det tilmed er en plante med et vist krav om skygge, er den en perfekt ledsager mellem større, eller opstammede Rhododendron.

Tricyrtis formosana fra Taiwan bliver mellem 80 og 100 cm høj.

Når de fleste andre stauder i haven har overstået deres farvestrålende blomstring er det Tricyrtis tur til at vække opmærksomhed. Først i september og langt ind i oktober kan man glæde sig over de oprette stive stængler men “liebhaverplante”, men da den passer sig selv i surbundsbedet – ja man glemmer næsten den er der – synes jeg den har sin berettigelse, og så er der trods alt en hel del at glæde sig over, når den som en af sommerens allersidste blomster trodser både vind og regn, med de stjerneformede lidt ejendommelige blomster.  Stænglerne er velegnede til afskæring.

Tricyrtis macropoda stammer fra Kina og Japan. Den bliver 70-100 cm høj.

Tricyrtis er ikke den plante i staudesortimenterne der står først fremme, måske skal man oven i købet spørge efter den. De her viste er alle anskaffet i danske planteskoler. Tricyrtis latifolia udbydes også til tider. Den er gul og kastaniegul.

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Artikler, Små surbundsplanter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s