RHODODENDRON – PLANTEAFSTAND OG PLANTESTØRRELSER

Hvor tæt planter man?

Nyplantet Rhododendronhæk i et bredt bed langs vej. Der er plantet i 2 rækker. Mellem hver plante i én række, er der 3,0 m afstand. Det betyder at man i nogle år må leve med større indkig fra vejen. Planterne vil blive meget flotte på denne måde, men der kunne sagtens plantes med mindre afstand. Så vil planterne hurtigere vokse sammen til den ønskede hæk, og netop som hæk, behøver man ikke tænke på, om planterne  er sammenvoksede til siderne, da de jo næppe skal “skilles ad”, men danne en sammenvokset hæk.

Et spørgsmål jeg er blevet stillet utallige gange – og lige så mange gange, har jeg svaret: “Hvor utålmodig er du?” Den rigtige planteafstand kan næppe defineres. Må der være bar jord mellem planterne, og hvor meget? Er det ønsket om hurtigt at få et grønt bed – at få elimineret adgangen for ukrudt – eller skal planterne udvikle sig optimalt over mange år?

Det er klart, at planterne bliver smukkest, hvis de plantes med god afstand. De bliver, hvis lysforholdene er optimale, runde og kompakte når afstanden til naboplanten er”stor”. Ulempen er, at der bliver bar jord rundt om planterne – det kan nogen lide at se på, andre ikke – og så gives der plads for spirende ukrudt!                                                                                Omvendt, plantes der tættere, vil planterne hurtigere vokse sammen, og dermed miste den naturlige runde vækst.  Bedet bliver hurtigere grønt, og ukrudt levnes ikke så mange chancer.

Få måneder gammelt Rhododendronbed.

Det samme bed præcis 3 år senere. Planterne står allerede tæt!

Mellemvejen er at plante, så bedet fra starten ser godt ud. Ikke for stor afstand, men alligevel nok til at planterne de første år kan udvikle sig maksimalt. Herefter er det igen at træffe et valg. Når planterne begynder at berøre hinanden, kan Rhododendron jo let graves op og flyttes på afstand. Måske er det hver 3. eller 4. plante som skal ud af bedet – til et nyt bed, eller en udvidelse – og de andre så til gengæld spredes lidt. Det kan gøres mange gange, lige så længe de ikke er for store til at tumle rundt med. Valget kan også være at lade planteafstand være planteafstand, og lade planterne vokse sammen!

Problemet er så senere, hvis man laver om på bedet. Planter, der er over en længere periode er vokset sammen, vil være bare hvor de berører de andre planter – ja grenene kan være vokset ind imellem hverandre, og så er de ikke altid lige smukke at plante på afstand eller solitært. Mange Rhododendron skyder dog fra gamle grene, når der kommer lys til grenene, så de fleste vil vokse sig pæne igen. Er de blevet meget store, kommer en helt anden løsning på tale: Se artiklerne om opstamning.

Afstanden mellem de enkelte planter bestemmes lettest ved at placere planterne i potterne rundt i bedet inden der plantes. Pludselig bliver det mere overskueligt, hvor tæt man vil sætte småbladede sorter, hvor tæt ved kanterne og ved de storbladede. Planterne med store blade og kraftigere vækst skal have større afstand indbyrdes, til de småbladede planter og til kanterne. Når alle planter er stillet op, kan bedet betragtes fra flere sider, og potterne rykkes lidt rundt. Husk at lave plads til de endnu ikke anskaffede planter!

Konklusionen er måske ikke særlig tydelig, men selve planternes størrelse er naturligvis medhjælpende, når der skal plantes i bedet. Småløvede planter vokser ikke så hurtigt som de storløvede. Der skal altså være mindre afstand mellem de småløvede planter, omvendt mere afstand mellem planter med stort løv. Mange lave Rhododendron bliver brede, meget bredere i forhold til højden end de mellemhøje og høje. Her burde etiketten på planterne også være lidt oplysende, f.eks. “bliver 120 cm høj” eller “120 cm høj og 150 cm bred”. Sådanne mål er normalt oplyst på baggrund af en plantes størrelse efter 10 års vækst, fra den slog rod eller blev podet hos producenten. Planteskoleplanter er meget typisk 2-4 år, når de sælges fra en planteskole.

Japanske Azalea i lille japansk miljø. Her er planterne vokset helt sammen – sikkert helt overlagt plantet lidt tæt fra starten. Pasningen består i at klippe de enkelt planter i kanterne, så der stadig er balance i beplantningen. Klipningen foretages lige efter blomstringen. De kan også klippes lidt ned i højden, så fladen er mere ensartet, hvis det er dette som ønskes.

Hvor store bliver de?

Det spørgsmål er meget nemmere at besvare – dog skal man vide lidt om arter og sorter. Fra naturens hånd er der Rhododendron med små og store blade. En tommelfingerregel er at de småbladede forbliver ret lave, ligesom de storbladede kan blive meget høje. Midt imellem er der naturligvis mellemstørrelser. Størrelsen på en Rhododendron er ikke blot højden, men for de fleste især bredden. Langt de fleste bliver en del, til ret meget bredere, end de bliver høje. Mange dværgrhododendron bliver mellem 25 og 50 cm høje, men til gengæld dobbelt så brede, enkelte dog kun 10-12 cm høje og 50 cm brede. Vildarten yakushimanum (mellemstore blade) kan på 20 år blive 110-130 cm høj, men bliver næsten dobbelt så bred! De meget kendte havehybrider ‘English Roseum’ og ‘Catawbiense Grandiflorum’ (begge med ret store blade) er efter de samme 20 år 200-230 cm høje og 30-350 cm brede. Efter 50 år er de 4-5 m høje og brede, og det stopper ikke her.                                                                                                                  Japanske dværgazalea (små blade) bliver på 10 år 50-100 cm alt efter sorten, og mange kan på 20 år blive det dobbelte. Til gengæld bliver de herefter ikke ret meget højere, men kan blive meget bredere. Nogle planter indenfor denne gruppe har imidlertid en krybende tendens, og bliver mellem 25-40 cm høje, men meterbrede! (Se f.eks. artiklerne om R.’Wombat’, R. ‘Panda’ og “bunddækkende Rhododendron”).

Heldigvis er der på mange planteskoler ordentlige skilte med bl.a. en angivelse af højden efter 10 år. Der er tale om vækstår, og angivelsen har intet med plantens forventede levetid at gøre, eller plantens alder på købstidspunktet. Der er oftest også en “strop” med oplysninger på hver enkelt plante. Disse oplysninger bliver bedre og bedre. Ud fra størrelseoplysningerne skulle det derfor være muligt at beregne nogenlunde den plads planten kræver indenfor et tidsrum kombineret med ens ens personlige ønsker om mere eller mindre plads omkring den enkelt plante i bedet.

R. radicans hører til en af de laveste arter. Billedet viser en 25 år gammel plante i havens stenbed. Den måler 12 cm i højden og 60 cm i bredden.

Som nævnt ovenfor er derRhododendron som er og forbliver ganske små og lave, f.eks. R. radicans som kommer fra 4000-5000 m høje bjerge i Tibet og Kina. Hvis den står lyst, i trug eller plantekummer, er den efter 20-30 år måske 12-15 cm høj, men over en halv m bred. Der er flere arter, og hybrider heraf, som beholder denne skønne vækstform i danske haver. Anderledes er det med modstykket R. arboreum, ligeledes hjemmehørende i Kina, men nede i dalene. Den kan blive over 30 m høj – hvilket slet ikke er muligt i Europa, hvor den højst vil være et lille “træ” i haven. (I Kina anvendes den som gavntræ til husbyggeri). Højalpine Rhododendron har små blade, ja endda meget små 0,5 x 1,0 cm. De store fra lavlandet kan have blade på 90 x 30 cm (R. sinogrande). Så store er forskellene. Blandt de storløvede vi kan dyrke i haven er R. auriculatum og R. sutchuenense (se planteportrætter her på bloggen).

R. sutchuenense bliver stor. Her en flot 5 m høj plante i fuld flor i april.

Løvfældende Rhododendron, de såkaldte Azalea, har ikke helt så store forskelle i væksten. Der er lave former, men de fleste bliver alligevel 1 m eller højere – og en del bredere. Fra USA kommer især mange løvfældende. I vores haver må vi regne med 90 cm til 150 på 10 år med en sluthøjde på op til det dobbelte. En af de laveste er R. bakeri (Syn. cumberlandense). På en solbeskinnet plads er den efter 10 år omkring 60 cm høj, men noget bredere. Andre af USA arterne  kan være slanke, og  lige så brede som høje. R. prunifolium, også fra USA, er som 10-12-årigt 120 cm høj og 150 cm bred. Min gamle plante er 230 cm høj og ikke så meget bredere. Den europæiske R. luteum er på 20 år ca. 200 bred og 160 høj.                                                                                                                          I sidste ende er det ikke kun de enkelte arters og sorters naturlige evne til at vokse, men lige så meget placeringen i haven (sol, lys,skygge) og pasningen (gødning og vand) som bestemmer størrelsen efter en årrække.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Gode råd, Japanske Azalea, Rhododendron og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s