RHODODENDRON – PLANTEAFSTAND OG PLANTESTØRRELSER

Hvor tæt planter man?

Nyplantet Rhododendronhæk i et bredt bed langs vej. Der er plantet i 2 rækker. Mellem hver plante i én række, er der 3,0 m afstand. Det betyder at man i nogle år må leve med større indkig fra vejen. Planterne vil blive meget flotte på denne måde, men der kunne sagtens plantes med mindre afstand. Så vil planterne hurtigere vokse sammen til den ønskede hæk, og netop som hæk, behøver man ikke tænke på, om planterne  er sammenvoksede til siderne, da de jo næppe skal “skilles ad”, men danne en sammenvokset hæk.

Et spørgsmål jeg er blevet stillet utallige gange – og lige så mange gange, har jeg svaret: “Hvor utålmodig er du?” Den rigtige planteafstand kan næppe defineres. Må der være bar jord mellem planterne, og hvor meget? Er det ønsket om hurtigt at få et grønt bed – at få elimineret adgangen for ukrudt – eller skal planterne udvikle sig optimalt over mange år?

Det er klart, at planterne bliver smukkest, hvis de plantes med god afstand. De bliver, hvis lysforholdene er optimale, runde og kompakte når afstanden til naboplanten er”stor”. Ulempen er, at der bliver bar jord rundt om planterne – det kan nogen lide at se på, andre ikke – og så gives der plads for spirende ukrudt! Omvendt, plantes der tættere, vil planterne hurtigere vokse sammen, og dermed miste den naturlige runde vækst.  Bedet bliver hurtigere grønt, og ukrudt levnes ikke så mange chancer.

Få måneder gammelt Rhododendronbed.

Det samme bed præcis 3 år senere. Planterne står allerede tæt!

Mellemvejen er at plante, så bedet fra starten ser godt ud. Ikke for stor afstand, men alligevel nok til at planterne de første år kan udvikle sig maksimalt. Herefter er det igen at træffe et valg. Når planterne begynder at berøre hinanden, kan Rhododendron jo let graves op og flyttes på afstand. Måske er det hver 3. eller 4. plante som skal ud af bedet – til et nyt bed, eller en udvidelse – og de andre så til gengæld spredes lidt. Det kan gøres mange gange, lige så længe de ikke er for store til at tumle rundt med. Valget kan også være at lade planteafstand være planteafstand, og lade planterne vokse sammen!

Problemet er så senere, hvis man laver om på bedet. Planter, der er over en længere periode er vokset sammen, vil være bare hvor de berører de andre planter – ja grenene kan være vokset ind imellem hverandre, og så er de ikke altid lige smukke at plante på afstand eller solitært. Mange Rhododendron skyder dog fra gamle grene, når der kommer lys til grenene, så de fleste vil vokse sig pæne igen. Er de blevet meget store, kommer en helt anden løsning på tale: Se artiklerne om opstamning.

Afstanden mellem de enkelte planter bestemmes lettest ved at placere planterne i potterne rundt i bedet inden der plantes. Pludselig bliver det mere overskueligt, hvor tæt man vil sætte småbladede sorter, hvor tæt ved kanterne og ved de storbladede. Planterne med store blade og kraftigere vækst, skal have større afstand indbyrdes, til de småbladede planter og til kanterne. Når alle planter er stillet op, kan bedet betragtes fra flere sider, og potterne rykkes lidt rundt. Husk at lave plads til de endnu ikke anskaffede planter!

Konklusionen er måske ikke særlig tydelig, men selve planternes størrelse er naturligvis medhjælpende, når der skal plantes i bedet. Småløvede planter vokser ikke så hurtigt som de storløvede. Der skal altså være mindre afstand mellem de småløvede planter, omvendt mere afstand mellem planter med stort løv. Mange lave Rhododendron bliver brede, meget bredere i forhold til højden end de mellemhøje og høje. Her burde etiketten på planterne også være lidt oplysende, f.eks. “bliver 120 cm høj” eller “120 cm høj og 150 cm bred”. Sådanne mål er normalt oplyst på baggrund af en plantes størrelse efter 10 års vækst, fra den slog rod eller blev podet hos producenten. Planteskoleplanter er meget typisk 2-4 år, når de sælges fra en planteskole.

Japanske Azalea i lille japansk miljø. Her er planterne vokset helt sammen – sikkert helt overlagt plantet lidt tæt fra starten. Pasningen består i at klippe de enkelt planter i kanterne, så der stadig er balance i beplantningen. Klipningen foretages lige efter blomstringen. De kan også klippes lidt ned i højden, så fladen er mere ensartet, hvis det er dette som ønskes.

Hvor store bliver de?

Det spørgsmål er meget nemmere at besvare – dog skal man vide lidt om arter og sorter. Fra naturens hånd er der Rhododendron med små og store blade. En tommelfingerregel er at de småbladede forbliver ret lave, ligesom de storbladede kan blive meget høje. Midt imellem er der naturligvis mellemstørrelser. Størrelsen på en Rhododendron er ikke blot højden, men for de fleste især bredden. Langt de fleste bliver en del, til ret meget bredere, end de bliver høje. Mange dværgrhododendron bliver mellem 25 og 50 cm høje, men til gengæld dobbelt så brede, enkelte dog kun 10-12 cm høje og 50 cm brede. Vildarten yakushimanum (mellemstore blade) kan på 20 år blive 110-130 cm høj, men bliver næsten dobbelt så bred! De meget kendte havehybrider ‘English Roseum’ og ‘Catawbiense Grandiflorum’ (begge med ret store blade) er efter de samme 20 år 200-250 cm høje og 300-350 cm brede. Efter 50 år er de 4-5 m høje og brede, og det stopper ikke her. Japanske dværgazalea (små blade) bliver på 10 år 50-100 cm alt efter sorten, og mange kan på 20 år blive det dobbelte. Til gengæld bliver de herefter ikke ret meget højere, men kan blive meget bredere. Nogle planter indenfor denne gruppe har imidlertid en krybende tendens, og bliver mellem 25-40 cm høje, men meterbrede! (Se f.eks. artiklerne om R.’Wombat’, R. ‘Panda’ og “bunddækkende Rhododendron”).

Heldigvis er der på mange planteskoler ordentlige skilte med bl.a. en angivelse af højden efter 10 år. Der er tale om vækstår, og angivelsen har intet med plantens forventede levetid at gøre, eller plantens alder på købstidspunktet. Der er oftest også en “strop” med oplysninger på hver enkelt plante. Disse oplysninger bliver bedre og bedre. Ud fra størrelseoplysningerne skulle det derfor være muligt at beregne nogenlunde den plads planten kræver indenfor et tidsrum kombineret med ens ens personlige ønsker om mere eller mindre plads omkring den enkelt plante i bedet.

R. radicans hører til en af de laveste arter. Billedet viser en 25 år gammel plante i havens stenbed. Den måler 8 cm i højden og 60 cm i bredden.

Som nævnt ovenfor er der Rhododendron, som er og forbliver ganske små og lave, f.eks. R. radicans som kommer fra 4000-5000 m høje bjerge i Tibet og Kina. Hvis den står lyst, i trug eller plantekummer, er den efter 20-30 år måske 10-15 cm høj, men over en halv m bred. Der er flere arter, og hybrider heraf, som beholder denne skønne vækstform i danske haver. Anderledes er det med modstykket R. arboreum, ligeledes hjemmehørende i Kina, men nede i dalene. Den kan blive over 30 m høj – hvilket slet ikke er muligt i Europa, hvor den højst vil være et lille “træ” i haven. (I Kina anvendes den som gavntræ til husbyggeri). Højalpine Rhododendron har små blade, ja endda meget små 0,5 x 1,0 cm. De store fra lavlandet kan have blade på 90 x 30 cm (R. sinogrande). Så store er forskellene. Blandt de storløvede vi kan dyrke i haven er R. auriculatum, R. rex og R. sutchuenense (se planteportrætter her på bloggen).

R. sutchuenense bliver stor. Her en flot 5 m høj plante i fuld flor i april.

Løvfældende Rhododendron, de såkaldte Azalea, har ikke helt så store forskelle i væksten. Der er lave former, men de fleste bliver alligevel 1 m eller højere – og en del bredere. Fra USA kommer især mange løvfældende. I vores haver må vi regne med 90 cm til 150 på 10 år med en sluthøjde på op til det dobbelte. En af de laveste er R. bakeri (Syn. cumberlandense). På en solbeskinnet plads er den efter 10 år omkring 60 cm høj, men noget bredere. Andre af USA arterne  kan være slanke, og  lige så brede som høje. R. prunifolium, også fra USA, er som 10-12-årig 120 cm høj og 150 cm bred. Min gamle plante er 230 cm høj og ikke så meget bredere. Den europæiske R. luteum er på 20 år ca. 200 cm bred og 160 cm høj. I sidste ende er det ikke kun de enkelte arters og sorters naturlige evne til at vokse, men lige så meget placeringen i haven (sol, lys,skygge) og pasningen (gødning og vand) som bestemmer størrelsen efter en årrække.

LÆS OGSÅ. Rhododendron hække

LÆS OGSÅ: Lad farverne tage over

LÆS OGSÅ: HØJBEDE TIL RHODODENDRON

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 450 Rhododendron i haven, heraf mange vildarter. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 20 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 30.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Gode råd, Japanske Azalea, Rhododendron og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til RHODODENDRON – PLANTEAFSTAND OG PLANTESTØRRELSER

  1. Jannie siger:

    Hej hvis jeg skal have en Rhodondendon hæk med 3 farver et sted hvor det blæser og har sol hele dagen. Helst ca 1 M høj. hvad skal jeg vælge for en sort ? Venlig hilsen Jannie

  2. Den sundeste Rhododendronart til formålet er vildarten yakushimanum. Den findes også i mange udgaver, da den er hybridiseret. Du skal nok vælge en af de mange hybrider, da en del af disse vokser hurtigere. Der er også en del farver at vælge mellem f.eks. “Astrid” (rød) “Falling Snow” (Hvid) “Percy Viceman) (orange til lys lask) Sortimentet er meget stort, men ikke så mange planteskoler (centre) har mange forskellige. Har du nem adgang til Aldershvile Planteskole i Bagsværd, kan vi hjælpe dig mellem ca. 50 forskellige.

  3. Julie siger:

    Fantastisk at have fundet din side Niels :-) Jeg sidder dog og brænder inde med et spørgsmål, som jeg ikke kan læse umiddelbart.
    Har en gammel hæk ud mod vejen (syd- fuld sol) der rives op til sommer – og faktisk er jeg blevet vældig lun på ideen om en rhododendronhæk pga det stedsegrønne, minimums vedligehold og blomstringen – i stedet for kirsebær laurbær, som mange bruger i dag.
    Kan du guide med din ekspertise. Ønsket er en sluthøjde på ca. 2m, der skærmer for nysgerrige blikke (evt med hjælp fra højbed i galvaniseret stål) men ikke bredere end ca 60cm. Er det realistisk? Hvilken sort bør jeg vælge og hvor mange til at dække på 9m og hvilken jord vil de trives i?
    Tusind tak for hjælpen
    Dbh
    Julie

  4. Kære Julie! Vi 2 kan godt blive enige om, at de mange Prunus hække (Kirsebær Laurbær), ikke er den mest opfindsomme hæk. Det er moderne ligesom Liguster var det for mange år siden. De fleste glemmer at Prunushækken også skal passes. Dog kan man i valget af sort få nogle som ikke bliver så høje, eller så brede – men der kommer en dag hvor de også skal klippes. Mange glemmer også at gøde dem, med det resultat at de er unaturligt gule og tynde i væksten. I streng frost (marts/april) bliver Prunus hårdt ramt, hvis de ikke kan erstatte tabet af fordampet vand fra løvet.
    Rhododendron skal også passes – gødning en gang om året, og vandes når det er tørt eller meget varmt. R. klarer bedre en hård frost, da løvet ruller sig sammen og hænger nedad. Det formindsker løvets overflade, som dermed fordamper mindre vand. Det var egentlig forskellene i brugen. Rhododendron har flere fordele. Dels sorter med meget smukke blade i tilvækstperioden, men også året rundt. Dels blomsterne. Endelig kan man mikse valget af planter, så hækken blomstrer over lidt længere tid, og i forskellige farver. Bagdelene er, at R. bliver meget brede. Der findes ingen, som med en højde på 180-200 cm ikke er i ca. samme bredde, eller endda lidt bredere. Hvis pladsen er der, så er det jo ikke et problem, men planterne skal altså sættes mindst 1-1,5 m fra skæl! Du kan godt få R. som ikke bliver så brede, men de bliver så heller ikke den ønskede højde. R. skal altid plantes i grov spagnum, ca. 40 cm dyb og gerne bredere. De kan godt plantes i en kumme med samme mål. Vanding kan klares ved at lægge en siveslange imellem planterne. Store planter, som bliver høje, og tåler en vis beskæring kunne være: Roseum Elegans, Onkel Dines, Catawbiense ‘Album’, Catawbiense ‘Anna’/’Boursault’, Karl Naue, Tamarindos m.fl. Knap så høje, men stadig ret store: Calsap, Charmant, Cunningham’s Snow White (bedre end Cunningham’s White), Dufthecke, Grafitto, Ingrid Muus, Lady Anette de Trefford, Snehvide. Du kan læse om beskæring på bloggen. Lave R., som ikke kræver ret meget beskæring (dog med en planteafstand med mindst 75 cm fra skæl: Yakushimanum hybrider: Astrid, Bohlken’s Laguna, Dear Barbera, Fantastica, Percy Wiseman. Denne sidste gruppe vil kræve 9-12 plnter. De 2 første grupper vil kunne klares med 6-7 planter. Dog skal du regne med, at planterne første er vokset sammen efter nogle år. Flere af de nævnte planter kan købes i lidt større størrelser.
    Du kan læse om de fleste på bloggen . Du er også velkommen til at skrive igen for nærmere uddybning. Endelig kunne man jo vælge en beplantning med sammenblanding af flere store, og yakushimanum (eller andre) lavere sorter. Plantepladsen afgør det muligvis.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s