RHODODENDRON STRIGILLOSUM

Portræt af en art

Tilvæksten på R. strigillosum er meget spændende.

Tilvæksten på R. strigillosum er meget spændende.

Navnet betyder: “med korte børster”. Planten vokser i Sichuan og Yunnan i 2100-3400 m jøjde  i skovkanter eller på åbne klipper og skråninger. Den blev første gang beskrevet i 1886, og har været i kultur fra 1904.

Efter blomstringen følger de nye skud, som med røde skælblade peger ret op.

Efter blomstringen følger de nye skud, som med røde skælblade peger ret op.

De bedste former af denne art, er de dybrøde som også er almindeligst i kultur. Blomsterne fremkommer ret tidligt, hos os fra primo april (Jeg har set den i blomst allerede i marts). Derfor er en lidt beskyttet plads for senfrost nødvendig. Klaserne indeholder normalt mellem 8-12 blomster som sidder således, at selve klasens top virker lidt åben eller “flad”. Knopskællene er klistrede.

Løvet er meget spændende, det er slankt og buet. Tilvæksten rejser sig højt over grenene, og er besat med utallige stride børster. Det er en meget attraktiv bladplante, som har et helt andet udseende end de fleste andre Rhododendron i haven. Væksten er kraftig og opret. Den bliver op til 4 m høj, måske højere, men det tager sin tid!

Bedste plads i haven er i lys skygge, helst helt uden middagssol. Ved anskaffelsen kræver den ikke så meget plads, men med tiden skal den have lov til at udvikle sig naturligt. Vær derfor indstillet på, at naboplanterne langt hen ad vejen skal flyttes. Den findes i handlen også i Danmark, men skal sikkert skaffes hjem, da kun få planteskoler har specialiseret sig i Vildarter. Jeg har selv et stadig ret lille eksemplar,men kender adskellige store/større planter i danske haver.

R. strigillosum i blomst i midten af marts. Planten står let besjyttet, men meget lyst, under løvfældende træer.

R. strigillosum i blomst i midten af marts. Planten står let beskyttet, men meget lyst, under løvfældende træer.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Røde Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s