RHODODENDRON ‘TAURUS’

Portræt af en hybrid

R. 'Taurus' med sine blodrøde blomster over de lange slanke blade i april.

R. ‘Taurus’ med sine blodrøde blomster over de lange slanke blade i april.

Af nogle betragtet som en af de bedste røde hybrider nogen sinde. Planten er et kryds mellem R. ‘The Honourable Jean Marie de Montatague’ x  R. strigillosum. Krydset stammer fra Mossman i USA i 1962 (markedsført fra1972). Det er ikke så mærkeligt at netop denne hybrid er så flot. Den ene forældredel R. strigillosum, er også en af de bedste røde vildarter som findes.

‘Taurus’ er en meget storblomstret hybrid med blodrøde blomster og krusede kronblade. Inderst er ganen meget dybrød og der er svage sorte prikker på det øverste kronblad.
De store blomsterknopper er kraftige og meget flotte lige inden udspring fra medio april. ‘Taurus’ er således den første rigtig røde Rhodendronhybrid i sæsonen. Planten er storløvet med dybgrønne 7×20 cm store blade. Selve vækstformen er kraftig og opret, næsten som et lille træ. Planten er som ældre meget dekorativ. Som 10 årig kan den være ca. 150 cm høj og 180 cm bred. Med tiden udvikler den sig lidt åbent forneden, men grundet vækstformen, er det faktisk dekorativt. Det kan opfordre til lidt opstamning og underbeplantning med små bregner eller andre ikke for voldsomme surbundsplanter. Herved er ‘Taurus’ med til at give haven et ganske særligt udtryk. Den bør plantes i lys skygge, gerne under store opstammede træer, eller i vekslende sol/skygge uden middagssol. På denne måde beskyttes knopperne mod senfrost.

16. maj 2013: Jeg har lige set en R. ‘Taurus’, ca. 2,5 m høj og nogenlunde lige så bred. Den står på en sydvestvendt skråning, uden nogen form for beskyttelse! Mon ikke der var ca. 200 store blomsterklaser? Det er den mest fantastiske røde R. jeg har set i den størrelse, og efter vinteren 2012/13, må jeg vist tilføje, at den IKKE kræver nogen særlig beskyttelse.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Røde Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s