RHODODENDRON OG RÅDYR – 1

Uønsket besøg i rhododendronhaven.Foto: Kirsten & Hans Andersen.

Uønsket besøg i rhododendronhaven foran williamsianum ‘August Lamken’.
Foto: Kirsten & Hans Andersen.

Når rådyrene er sultne går de i haven

Om denne vinter (2012/2013) har været særlig slemt for vildtet ved jeg ikke, men over de sidste uger har min mailbox været fyldt med spørgsmål, om hvad der kan gøres for at forhindre rådyrene i at spise knopperne (og løvet) på Rhododendron.

Jeg er ikke selv så heldig at bo, så vi får besøg af rådyr, men fra venner kender vi til problemet. De forsøgte sig gennem flere år med forskellige løsninger, herunder hjortetakolie og menneskerhår (samarbejde med en lokal frisør). Hvert forsøg faldt de første dage positivt ud, men så var den glæde overstået! Spørgsmålet er også hvor meget man skal gribe ind. Jeg synes det er fantastisk at sidde i deres stue og se rådyrene passere forbi terrassevinduerne med kun 2 m afstand. (Nå, men det jo heller ikke min have).

Fra andre har jeg hørt om sæbespåner i små netposer, som hænges rundt omkring i haven, eller CD-ere ophængt så de drejer rundt og spejler lyset fra solen eller månen. Resultatet var lige så pavert. Rådyrene vænner sig hurtigt til begge dele. I den store park beplantet med Rhododendron omkring Nivågårds kunstmuseum i Nordsjælland, kender man også til problemet. Her sprøjtede man med held en årrække med et middel, som ikke mere findes – det er sikkert udgået af miljømæssige hensyn. Til slut gav man op, og opførte et hegn rundt om hele parken. Det virker! – og dog – når søerne fryser til is, går rådyrene den vej ind i parken. Ved at sætte store bambuspinde omkring de mest udsatte planter, har man afhjulpet problemet en del.

Jeg har også afsøgt nettet for gode idéer. I USA har man tilsyneladene noget som hedder “Plantskydd”. Navnet virker svensk, men jeg kan ikke se om det kan købes i Europa, og ved af gode grunde heller ikke om det er virksomt. Fra England kommer en idé med rådne æg. Kenneth Cox fra “Glendoick Gardens” skriver i sin bog: “Rhododendron and Azaleas, a colour guide” fra 2005, at 6 rådne æg i 1 gallon vand udsprøjet over planterne “skulle” være virksomt. Han slutter dog af med, at en jagttilladelse eller et hegn er mere virksomt. Konklusionen må være, at der ikke rigtig er noget som hjælper.

Rhododendron er giftige:                                                                                                     Man kan undre sig over at rådyrene kan tåle diæten. Planterne indeholder nemlig et giftigt stof ved navn “Andromedotoxin”, som er stærkt blodtryksnedsættende. I “tillæg til forsikring nr. 23/24” fra den 10.12.2001 beskrives en sag med dødeligt udfald for 2 køer, som havde spist af fældede Rhododendronbuske, som var smidt ud på marken hvor køerne græssede. Om rådyr har en særlig modstandskraft for “Andromedotoxin”, eller om der blot er mindre af stoffet til stede i løvet vinterhalvåret, som er tiden hvor rådyrene smæsker sig, har jeg ingen viden om.

Rhododendronhonning kan købes i både Tyskland og Frankrig, hvilket fortæller, at nektar fra blomsten ikke er giftig. (Honningen smager rigtig godt).

Hvilke Rhododendron foretrækker de? Jeg har utrolig mange skråsikre udsagn om, at de ikke spiser vildarter. Det passer ikke! Knopperne på de løvældende (Azalea) er særlig efterspurgte. Det passer måske! Men når R. luteum står fuldstændig urørt ved siden af en almindelig stedsegrøn hybrid som er spist ganske grundigt, hvad er så rigtigt? Det er ikke kun knopperne det går ud over. Meget løv i toppen af planterne ryger også med. Her tyder det på, at planter med filtet indument på løvets bagside, går fri. Den måske største kender af kinesiske vildarter, Svend Hansen, fortæller mig, i en pause i dette skriveri, at rådyrene har spist alle knopperne og det meste af løvet på hele hans samling R. taliense. Denne plante har et rødbrunt indument på basiden af løvet. R. “Wolly Dane” en selektion fra taliense med et særligt tykt rødbrunt indument (filtlag) på bladbagsiden, er særlig hårdt ramt af rådyrenes “gnasken”. Naboplanter som R. yakushimanum, også med indument, er urørte. Hos Svend er R. roxeianum heller ikke skadet, men en anden samler beretter om, at netop hans roxeianumplanter er de mest skadede. Svend fortæller også, at alle hans løvfældende 4-årige R. yunnanense, som skulle blomstre for første gang i år, har fået barberet alle knopperne væk. I Nivågårdsamlingen spiser de R. williamsianum, uden indument, og hybriderne med stor appetit. For et par dage siden hørte jeg fra en producent, at rådyr havde “guflet” hele toppen på hans krybende 20 cm høje R. keiskei ‘Keisrac’!                                                                                                                                                                                                                                                                                             Konklusion: Når samtlige udsagn tages i betragtning, er der ingen linie i, hvad rådyrene foretrækker, for det går lige hårdt ud over arter som hybrider og løvfældende, blot med den forskel, at menuen varierer fra sted til sted.

Måske skal jeg alligevel være glad for ikke at få visit af rådyr!

SE OGSÅ ARTIKLEN “RÅDYR – 2”!

Egern kan også være lidt nærgående. I modsætning til vores “mangel” på rådyr har vi indtil flere egernfamilier som hjemsøger haven, “restauranten” og en redekasse. Er der noget så sødt som en lille flok egernunger? For et par år siden blev vi alligevel lidt forbavsede over at skadevolderen på de nyudsprunge R. orbiculare blomster var det nye kuld egern. De udsøgte sig de blomster, som var lige i udspring, og fortærede dem med stor appetit. Om skader på andre blomster i haven kan skyldes egern, ved vi ikke – de står før op om morgenen! Egern får tit skyld for at udrydde fugleæg – hvis det er tilfældet, så er det i lille skala. Vi har rigtig mange fugle- redder og kasser i haven, som grundet de mange store tætte Rhododendron nærmest må være et paradis. Vi synes det et lille paradis, når vi betragter de rigtig mange små fugleunger som flokkes familievist overalt i buske og småtræer, mens et egern piler hen ad hegnet.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Plante problemer, Rhododendron og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s