RHODODENDRON ‘METALLICA’ (syn. ‘Hachmann’s Metallica’)

_NBS1367

Portræt af en hybrid

I 2009 blev denne næsten blå Rhododendron registreret, og siden 2011 har det været muligt at købe den flere steder, idet den også produceres på licens af andre end firmaet H. Hachmann, som står for oprindelsen. Krydset går så langt tilbage som til 1994, og består af hybriderne R. ‘Marsalla’ x R. ‘Peter Alan’.

R. 'Metallica' nærmer sig en isblå nuance.

R. ‘Metallica’ nærmer sig en isblå nuance.

Knopperne er dyb blålilla til violette. De åbner sig til tætte blomsterklaser med helt op til 21 blomster pr. klase. Blomsterfarven er lys blåviolet. Det øverste kronblad er forsynet med en meget stor næsten helt sort tegning, hvis kanter går over i en dybrød pletmarkering. Det totale farvebillede er næsten kold blåmetallisk, dekoreret med sort. Blomstringen finder sted fra sidst i maj til langt ind i juni.

Planten har en opret tæt vækst. Den forventes på 10 år at blive ca. 150×150 cm, hårdførheden er særdeles god. Planten kan anvendes alle steder i haven, hvor en med tiden, ret stor Rhododendron kan finde plads. Den “kolde” blomsterfarve gør sig godt mellem varme rosa nuancer, men også R. ‘Blue Peter’, som har en snert af koldt blålilla i blomsten kunne være et godt bud. Bedste lysforhold er fuld eller næsten fuld sol.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Blå Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s