BESØG RHODODENDRONPARKEN VED NIVAAGAARD

Store R. ponticum ved søbredden i juni måned.

Store R. ponticum ved søbredden i juni måned.

Et dansk modspil til Sofiero

Men hvilket modspil? Her finder man landlig idyl, store gamle smukke bøgetræer, enorme Rhododendrondron plantet for mere end 100 år siden, og den nye samling omkring en af søerne. Særligt udvalgte kinesiske vildarter eller de bedste nyere hybrider, over 1500 Rhododendron er der i løbet af de seneste 3-4 år plantet i dette område.

Foran slottet og søen findes en 50 m lang beplantning med R. schlippenbachii. "Hækken" blomstrer i april.

Foran slottet og søen findes en 30 m lang beplantning med R. schlippenbachii. “Hækken” blomstrer i april.

“Parken tilhører i dag Den Hageske Stiftelse, der holder til i en bygning under herregården Nivaagaard, som er museets nærmeste nabo. Denne ejendom erhvervedes i 1862 af Johannes Hages far, storkøbmand og godsejer Alfred Hage, og ved dennes død arvede Johannes Hage gården med tilhørende teglværk og ringovn. Johannes Hage flyttede først til Nivå 1881. Der var en brand på gården i 1879 som medførte at bl.a. det gamle hovedhus nedbrændte. Johannes besluttede i forbindelse med genopbygningen af de brandskadede bygninger at flytte fra København til Nivaagaard, og lod arkitekt Ferdinand Jensen tegne den nuværende hovedbygning, der stod færdig i 1881. I de første mange år levede Johannes Hage med den have, der var omkring gården. I 1901 besluttede han at udforme en helt ny plan for haven. Målet var en romantisk park anlagt  efter engelske principper. Han bad landskabsgartner Fritz Edvard Glæsel om at stå for udformningen. Den park vi ser i dag er resultatet af en rekonstruktion, foretaget af arkitekten Christian Hage i 1980’erne.” De anlagte søer er kunstige og oprindeligt gravet af teglværksfolk. (Uddrag af Nivaagaards hjemmeside).

DSCF6655

R. Schlippenbachii blomstrer helt tidligt, før – eller sammen med løvspring i det tidlige forår. Det kan således være fra primo april, eller senere, hvis vinteren er længe om at forlade os. Planten har navn efter Baron von Schlippenbach, søofficer og opdagelses-rejsende. Dens hjemegne er Korea, Manchuriet og dele af tilgrænsende områder i Rusland. Væksten er let, åben og opret, løvet er mørkt til lysegrønt og sidder dekorativt samlet i en krans. Om efteråret farves det i alle nuancer af orange. Blomsterne er stjerneformede, sart rosa, sjældent hvide, eller lidt mørkere rosa med små røde pletter. Planten er ekstrem hårdfør, og tåler normalt den hårde forårssol. Det er en af de allerbedste løvfældende Rhododendron, som burde have en plads i enhver have med et surbundsbed.

Schlippenbachii "hækken" er et storslået syn også om efteråret.

Schlippenbachii “hækken” er et storslået syn også om efteråret.

I begyndelsen af 2000-tallet startede en ny “renovering” af parken. Der blev fældet en del træer, ryddet ud i selvsåede buske, genfundet gamle Rhododendron, som var overvoksede eller gemt mellem de store træer, lavet en ny registrering af planter, og påbegyndt plantning af både enkelte arter og nogle af deres hybrider. Anlægsgartner Svend Hansen kom ind i billedet, og nu udviklede parken sig ind i “den glemte del”. En sø blev igen gjort tilgængelig, større arealer blev med respekt for særligt smukke træer ryddet. Enorme mængder spagnum er tilført, stier blev anlagt, og fra Svend Hansens egen store samling af Kinisiske vildarter blev den “nye park” beplantet med ikke mindre end ca. 1500 Rhododendron. Blandt arterne er der gruppevist indplantet nye værdifulde hybrider. I 2012 stod parken så godt som færdig, idet der dog stadig er nye tiltag på vej.

På alle årstider er stedet værd at besøge, men for rhododendronfolket er foråret naturligvis det smukkeste. Allerede tidligt i april er de meget store gamle R. sutchuenense sprunget ud. Senere står den 30 m lange beplantning R. schlippenbachii med sine sartrosa elegante blomster med slottet som baggrund. Samme planter er et fantastisk skue med de gyldne høstfarver i oktober. Omkring slottet findes kæmpestore 5-6 m høje busketter af R. ponticum med et sandt blomsterorgie i rosa, lyslilla og hvidt i juni. De brede græsgange fører mod beplantning med duftende løvfældende Rhododendron (Azalea), og videre mod den nyåbnede del af parken omkring den anden sø.

Flere steder i parken kan dusigten nydes fra bænke. Baggrunden mellem træerne skimtes Øresund

Flere steder i parken kan udsigten nydes fra bænke. I baggrunden mellem træerne skimtes Øresund

Dansk natur og smukke Rhododendron byder på oplevelser året rundt.

Dansk natur og smukke Rhododendron byder på oplevelser året rundt.

Parken er under publikums beskyttelse, åben hele året og gratis at besøge. Skøn på det, så det kan forblive således!

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Azalea, Haveportrætter, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s