RHODODENDRON ‘MRS. NANCY DIPPEL’

R. 'Mrs. Nancy Dippel' med fyldte blomster og rosenlign. knop ultimo maj.

R. ‘Mrs. Nancy Dippel’ med fyldte blomster og rosenlign. knop ultimo maj.

Portræt af en hybrid

En lille nyhed på markedet er R. ‘Mrs. Nancy Dippel’ som hører under R. obtusum gruppen. Med andre ord en af de mange “japanske azalea”.  Selv om den kan betragtes som en nyhed, har den dog mange år på bagen. Den stammer fra Firmaet Henry R. Shroeder, Holly Hills nursery i Evansville, USA helt tilbage i 1973. På det danske marked må den imidlertid betragtes som en nyhed, da det først er nu i 2013, den bliver markedsført. Det er et ret kompliceret kryds, som bl.a. indeholdere R. ‘Elsie Lee’, R. ‘Desireé’ og R. ‘Rosebud’. desuden er vildarten R. yedoense var poukhanense indblandet. Pollen kommer fra R.’Robin Hill Frosty’.

R. 'Mrs. Nancy Dippel, dekorativt "hængende" ud over kanten på et højbed.

R. ‘Mrs. Nancy Dippel’ dekorativt “hængende” ud over kanten på et højbed.

Blomsten springer ud nærmest som en rosenknop (lig ‘Rosebud’), de mange kronblade i den fyldte blomst sidder nærmest som “stjerner i lag”. Farven er sart lyslilla, ikke den almindeligste farve blandt de japanske azalea, men dekorativ lysende, og passende fint sammen med andre lyse/lette farver. Løvet er slankt, mørkegrønt og spidst med små hvide hår. Planten er stedsegrøn. Blomstringen finder sted fra medio/ultimo maj. På 10 år bliver planten ca. 60 cm høj og lidt bredere.

Den rene lyse farve indbyder til et større farvespot i bedet, hvor der plads. 3-5 planter sammen på en meget lys placering i forkanten af et rhododendronbed er flot. Hårdførheden er god, og bortset fra meget stærk sol i marts/april tåler den fuld sol.

PS. I USA er navnet delvist ændret til R. ‘Mrs. Nancy Dipple’ – Jeg har ikke fundet frem til hvem Nancy er!

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til RHODODENDRON ‘MRS. NANCY DIPPEL’

  1. Hej Niels
    Ja den fik mig netop til at tænke på Elsie Lee, det lyder som et flot kryds, når også Rosebud er indblandet. Desireé kender jeg derimod ikke.
    Jeg håber ikke, det gør noget at jeg kommenterer hos dig.
    Vh
    Lisbeth

  2. Hej Lisbeth! Nej det er ok du kommenterer. Hvis der er noget virkeligt nødvendigt, vil jeg svare – ellers ikke’Hej Niels

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s