RHODODENDRON MANGLER VAND – udtørring i frost

R. yakushimanum 'Falling Snow' i frostvejr. Løvet beskytter sig mod udtørring.

R. yakushimanum ‘Falling Snow’ i frostvejr. Løvet beskytter sig mod udtørring ved sammenrullet at hænge nedad.

Vind og sol er hårdt ved stedsegrønne planter.

Vi glæder os, solen skinner fra en skyfri himmel – både vi og planterne har savnet den længe. Samtidig vil frosten ikke slippe os. Om dagen er der plusgrader, men allerede tidligt på aftenen viser termometret minusgrader, og værre bliver det ofte i løbet af natten og ved solopgang. I frostvejr er lyset tit meget stærkt. Der er ingen slørende dis. Når kombinationen af kraftig sol og vind indtræder, er alle stedsegrønne planter meget udsatte.  Både sol og vind forstærker fordampningen af væske fra de grønne blade, eller nåle, for det gælder i lige så høj grad nåletræer, cypresser, thuja m.m.  Frosten har til gengæld ikke sluppet taget i jorden, den er frossen et eller andet antal cm ned, jo dybere jo værre. Når planter fordamper væske fra løvet, skal væsken erstattes. Under normale forhold er det rødderne som henter vand fra den omgivende jord – men i den givne situation kan de ikke opsamle vandet, og så begynder udtørringen af løvet. Især planter med en rodklump som ikke vokser i dybden (herunder Rhododendron og lyng) bliver skadet.

R. keleticum stærkt frostskadet. Løvet er nærmest som "teblade". I juli samme år, havde den skudt fra alle grenene, og helt tæt grøn.

R. keleticum stærkt frostskadet. Løvet er nærmest som “teblade”. I juli samme år, havde den skudt fra alle grenene, og var igen helt tæt grøn. Dværgrododendron kan ikke forsvare sig ved rulning af løvet.

Jo mere solen så skinner på løvet, des værre bliver situationen. Rhododendron har som forsvar, den evne i frostvejr at kunne rulle løvet til “en cigar”, og tilmed få det til at hænge næsten lodret. Det er medvirkende til at formindske bladoverfladen og dermed fordampningen – men i dagtimerne, når temperaturen kommer over nul, ruller løvet sig igen ud, og fordampningsoverfladen bliver større. Nu begynder udtørringen af løvet, og hvis det ligefrem bliver næsten udtørret, mister det evnen til igen at “rulle tilbage”. Så er der en blivende situation med fortsat udtørring i sol og blæst.

R. dichroanthum med stærke frostskader. Knopperne vil bladhjørnerne vil sikkert skyde. Ellers må grenene klippes lidt tilbage senest i april. Blomsterknopperne er færdige.

R. dichroanthum med stærke frostskader. Knopperne i bladhjørnerne vil sikkert skyde. Ellers må grenene klippes lidt tilbage senest i april. Blomsterknopperne er færdige.

Problemet kan ikke afhjælpes. Planterne kan ikke vandes i frostvejr. Frossen jord vil ikke optage vandet, og skulle der være en lavning, opsamles vandet her, for senere at fryse til is. Det kan forværre situationen, da frossent vand i overfladen kan beskadige barken på grene i jordoverfladen.

Forebyggelse mod de værste skader i løbet af en vinter, kan være at dække helt lave og små planter med granris. En fin anvendelse af juletræet (og naboens) i januar, inden problemet opstår i marts/april. Spagnummen omkring grenene kan også dækkes med et tykt lag vissent løv. Husk, at det skal væk igen til foråret! Lidt større buske kan have hjælp af oprette grangrene sat ned mellem buskenes stammer, eller en afdækning af jorden. Hvis man ved anskaffelsen af en plante ved lidt om dens evne til at klare klimavilkårene, kan man plante den, så den står i skygge i vintermånederne. Selv et løvtræs slagskygge vil afhjælpe problemet noget. Læ i haven har også betydning. Det er langtfra alle Rhododendron som er lige sårbare. Selv nogle arter/sorter med meget store blade kan klare sig fint gennem en kold periode. Japanske azalea og dværgrhododendron kan være meget udsatte. Deres rødder kommer ikke dybt ned, og er derfor hurtigt i den frosne zone. Dertil kommer, at løvet ikke har den samme forsvarsevne som de storløvede planter.

Når tøvejret sætter ind, kan de fleste skader afbødes ved hurtigt at vande. Jorden tør normalt hurtigt op i overfladen, især hvis planten står i solen. Der kan vandes – men ikke ret meget, kun nok til at jorden bliver fugtig hvor plantens rodzone er, altså fra centrum og ud til plantens kroneomkreds. For meget vand gør jorden “sumpet”, det er ikke sundt for rødderne, og en frostnat vil skabe situationen med is i overfladen!

Nu ingen panik. De fleste planter kommer over en dårlig vinter, og rehabiliterer sig smukt. Når nogle Rhododendron er særligt udsatte skyldes det at vildarten bag hybriden, eller selv arten, i naturen står beskyttet under et tykt lag sne. Faktisk kan vores klima være værre end en snedækket bjergskråning i 4000 m højde.

Andre planter som er meget udsatte for udtørring er Kirsebærlaurbær som i dag bruges i stor udstrækning som hæk- og læplanter. De har ikke evnen til at formindske løvets fordampningsoverflade, og tørrer derfor hurtigere ud. Efter en kold periode i det tidlige forår, er de tit frosset meget tilbage. Også her ingen panik, de skyder næsten altid fra grenene, måske ikke lige i toppen, men længere nede fra. Buksbum er ligeledes meget udsat – ikke mindst de planter som står i krukker.

Bomzaiskål med R. russatum. Planten opbevares under store stedsegrønne fra nov. til foråret sætter ind.

Bomzaiskål med R. russatum. Planten opbevares under store stedsegrønne fra nov. til foråret sætter ind. Den er naturligt fugtig, grundet pladsen under store rhododendron.

Stedsegrønne planter i krukker bør altid stilles i skyggen i vinterperioden, gerne under et udhæng, i en lys carport eller på en overdækket terrasse. Dertil kommer, at de skal have lidt vand hele vinteren igennem. “Vandbeholdningen” i en krukke er meget lille, og de “krukkede” planter udtørrer hurtigt i sol og blæst. Hvis der ikke kommer erstatning for det forbrugte vand, dør planterne. Det er den hyppigste årsag til at planter i krukker ikke overlever. Er en krukke dybfrossen er det svært at undgå vinterskader.

Løvfældende planter (herunder Azalea) har ikke noget vandforbrug før end knopperne begynder at udvikle sig. De er derfor anderledes “fredede” i en hård vinter. Dog vil det altid være en god idé, også at flytte krukker med løvfældende planter ud af solen. Husk også at vande krukkerne så snart de er tøet op.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Azalea, Gode råd, Rhododendron, Vanding og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s