INSEKTER ER EN DEL AF VORES ØKOSYSTEM

Når de bliver for mange

På denne blog har jeg før skrevet om insekter i forbindelse med Rhododendron. Der kan jo også være tale om angreb på andre planter, f.eks. Liljer (liljebiller), lus på forsk. af følgeplanterne i surbundsbedet, eller en anden plage, massevis sorte lus på sommerplanter og Dahlia. I skrivende stund (marts 20113) er hele haven nærmest bundfrossen, og insekterne “så langt væk” som de kan komme – men, inden vi får set os om, er det forår og sommer, med alle de goder som vi har savnet gennem en lang vinter.

Hvorfor så skrive om insekter nu? Jo, jeg har tid lige nu, og forhåbentlig fanger overskriften, og lokker flere læsere til, end hvis det var en junidag. Jeg har før givet udtryk for – at vi skal sprøjte mindst muligt – og det er stadig min mening. Men skal der sprøjtes, fordi planten er helt “levende”, så skal man vælge det rigtige middel. Det er min mission i dag! Ved først givne lejlighed synes jeg alle bør gennemgå deres gamle lager af diverse sprøjtemidler, og få dem afleveret på nærmeste genbrugsplads.

Det eneste middel jeg har anvendt gennem de seneste år er Spruzit Insektfri. Læs nedenstående tekst, som er fra importørens hjemmeside:                  

 

Det aktive stof i Spruzit Insektfri er et naturligt udtræk af chrysantemum planten, et såkaldt naturpyrethrin. Pyrethrin virker mod et bredt spektrum af skadelige insekter. Det virker øjeblikkeligt, og når det har gjort sin virkning, nedbrydes det i løbet af 24 timer, hvis det bruges udendørs. I væksthus er nedbrydningsperioden lidt længere (1-2 uger). Læs også her hvad der yderligere oplyses:Da midlet er bredt virkende, og dermed slår både nyttedyr og skadedyr ihjel, bør det anvendes med omtanke. Har du f.eks. lige sat spinderovmider eller bladlusgalmyg ud i drivhuset, bør du ikke sprøjte med midlet.

Midlet bør ses som en “nødbremse”, i tilfælde hvor nyttedyr ikke kan fås eller i perioder, hvor de er svære at få til at virke (f.eks. i drivhuset i perioder med kolde temperaturer under ca. 17 grader C).

Indeholder 20 ml. koncentrat, der giver 20 liter opblandet væske.
1 ml. koncentrat blandes med 1 liter koldt vand og sprøjtes ud direkte på skadevolderne med sprøjte eller f.eks. blomsterforstøver.

Jeg har iøvrigt “en aftale” med alle vores småfugle i haven. De har førsteret, og først når de ikke kan klare opgaven, henter jeg min sprøjte med Spruzit.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd, Insekter og deres skader og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s