RHODODENDRON ‘ MOLLY ANN’

Portræt af en hybrid

R. 'Molly Ann' omgivet af Anemone nemorosa 'Robinsoniana' i maj.

R. ‘Molly Ann’ omgivet af Anemone nemorosa ‘Robinsoniana’ i maj.

Siden 1988 har denne dejlige kompakte plante været en del af en mellemhøj beplantning i vores have. Når ret skal være ret, er den dog flyttet i 1998, fordi den blev for bred i et smalt bed i en passage. Siden har den stået i den mellemhøje beplantning, omgivet af mindre og helt små kompakte dværgrhododendron.

Plantens oprindelse er fra Freimann, Bellingham, Washington, USA, i 1961, og i handlen fra 1973/74 i USA. Den er et kryds mellem R. ‘Elizabeth’ og en ukendt havehybrid. (R: ‘Elizabeth’ stammer fra R. forrestii-gruppen, fra hviklen den har flere ligheder, så som blomst og løv).  Ad omveje endte den i haven hos os i 1988, og jeg tror, jeg var den første som beskrev den på dansk i en af mine bøger fra 1999/2000. Den gang skrev jeg, at den var vanskelig at “få fingre i”. Det ændrede sig dog nogle år efter, da en dansk producent hentede stiklinger, og siden har haft den i sit katalog.

Det er en meget rigtblomstrende plante. Blomsterne er tragtformede og sidder omkring 7 sammen i klasen. Farven er dyb pinkrød, indvendig med små mørkere pletter på øverste kronblad. Iøvrigt helt ensfarvet og meget enkel i sin udtryksform. Blomstringen starter omkring 1. maj og varer relativt længe – omkring 3 uger.

Løvet er rundligt, minder om R. williamsianum, men må have sin form fra R. forrestii, blot uden den læderagtige markering, da løvet på ‘Molly Ann’ nærmest er helt glat. Oversiden er mørk og blank. Planten bliver ikke så stor. Jeg skrev oprindeligt at den på 15 år ville blive ca. 100 cm høj og lidt bredere. Nu efter 25 år er den omkring 140 cm høj og faktisk knap så bred. Den har altid stået på en lys solrig plads i haven. Den er helt tæt og kompakt, nærmest kuppelformet. Nordvestsiden skygges i dag lidt af store R. – så på den side er den knap så kompakt mere – dog stadig tæt. I mindre haver eller små rhododendronbede, synes jeg den bør være blandt valgmulighederne!

R. 'Molly Ann'

R. ‘Molly Ann’ for stor til haven, okt. 2016 – Den voksede 28 år i haven. Vi begyndte at stamme den op, og opdagede at den skyder på alle stammer og afskårne grene. En kæmpe fordel, men knap så “kæmpe”, når den ikke måtte blive bredere på stedet. En god ven hjalp med at grave den op – han fik den med hjem. Vi har besluttet at sætte en lille ny til foråret på en egnet plads, da vi ved, at vi vil savne den overdådige blomstring til april.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Røde Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s