RHODODENDRON – MERE END BLOMSTER

Helt t.v. ses R. yakushimanum fra øen Yaukushima (Japan) i midten den ligeledes japanske R. makinoi (Honshu) og yders t.h. står en japansk dværgazalea.

Helt t.v. ses R. yakushimanum fra øen Yaukushima (Japan), i midten den ligeledes japanske R. makinoi (Honshu) og yderst t.h. står en japansk dværgazalea. Bedet har i baggrunden andre gode bladformer og farver.

Tilvæksten er et meget stort plus

Efter blomstringen begynder årets nyvækst – et kapitel som desværre overses af alt for mange ejere af et surbundsbed. Jeg kan godt forstå at blomsterne har stor betydning for valget af plante, og at mange planter vælges på planteskolen, netop når de blomstrer. Turen til planteskolen burde bare gøres en gang ekstra – når blomstringen er forbi, og de nye skud udvikler sig. Det bliver pludselig helt andre sorter og arter man kigger på. Dem med en helt anden tilvækst, enten i bladform eller farve. Ved at vælge nogle af disse planter ind i surbundsbedet, tilføres det en variation, måske for resten af sommeren, eller via helt forskellige bladformer, resten af året.

I baggrunden ses R. bureavii, i midten tv. anes R. strigillosum, i midten ses den "blåtonede" R. oreotrephes, alle 3 fra Kina. I forgrunden vokser den lave og meget kompakte R. ferrugineum fra Europas Alper.

I baggrunden ses R. bureavii, i midten tv. anes R. strigillosum, i midten ses den “blåtonede” R. oreotrephes, alle 3 fra Kina. I forgrunden vokser den lave og meget kompakte R. ferrugineum fra Europas Alper.

De mest almindelige rhododendron-hybrider har også de mest almindelige blade. Årsagen er naturligvis, at det i stor udstrækning er de samme “forældre” som gentagne gange er anvendt i krydsningsarbejdet. Det kan derfor betale sig at opsøge en planteskole med et større udvalg end standardsortimentet. Her kan man være heldig at finde selve vildarterne, eller nogle kryds (hybrider), som er foretaget mellem arterne, uden indblanding af “standardhybrider”.

R. elegantulum er ligeledes fra Kina.

R. elegantulum er ligeledes fra Kina.

Den rundbladede R. callimorphum (Kina) er en flot kontrast til den småbladede R. impeditum-hybrid.

Den rundbladede R. callimorphum (Kina) er en flot kontrast til den småbladede R. impeditum-hybrid.

R. rex har meget store blade. Arten er fra Kina, men den kan gro hos os, hvis den står lidt beskyttet for den værste forårssol. Den småbladede "blålige" plante nedenfor er R. calostrotum var. riparioides er også fra Kina.

R. rex har meget store blade. Arten er fra Kina, men den kan gro hos os, hvis den står lidt beskyttet for den værste forårssol. Den småbladede “blålige” plante nedenfor er R. calostrotum var. riparioides ligeledes fra Kina.

Der er heldigvis rhododendron-producenter især i Danmark og Tyskland som fører et stort sortiment af arter og artshybrider. De planter som vises i denne artikel bør alle kunne findes hos forhandlere forskellige steder i landet. Vær dog forberedt på, at de nogle gange skal bestilles til næste sæson. Vær også opmærksom på, at der er mange flere at vælge imellem end de her udvalgte. Se bl.a. de forsk. artikler på denne blog.

R.williamsianum har næsten cirkulært løv. Her særlig smukt i regnvejr. De røde blomsterknopper er en ekstra gevinst.

R.williamsianum har ret småt næsten cirkulært løv. Her særlig smukt i regnvejr. De røde blomsterknopper er en ekstra gevinst.

Medlemsskab af Rhododendronforeningen er også en vej til nye planter i haven. 

R. pseuochrysanthum 'Golfer' er et artkryds fra USA. Planten priduceres i DK. De næsten blåhvide blade er dækket med et fint vokslag, som holder langt hen på sommeren, inden bladet får sin normale grønne farve.

R. pseudochrysanthum ‘Golfer’ er et artkryds fra USA. Planten produceres i DK. De næsten blåhvide blade er dækket med et fint vokslag, som holder langt hen på sommeren, inden bladet får sin normale grønne farve.

R. orbiculare med ret store næsten cirkelrunde blade, hvis bagside er blådugget.

R. orbiculare med ret store næsten cirkelrunde blade, hvis bagside er blådugget.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til RHODODENDRON – MERE END BLOMSTER

  1. Ja her er vi helt enige, jeg har også rhodoerne for løvets skyld. Det er dejligt, når de blomstrer, men sandelig også med de nye skud, som står så smukt, hvis man vel og mærke forstår at vælge de rigtige planter. Jeg har en del af dem, som folk tror er syge :) fordi deres blade ser underlige ud. Det er jo netop det, som er det smukke ved dem. Forskellige blade, former og farver er det, der giver liv efter blomstringen og om vinteren.
    Jeg køber alle mine rhododendron hos Claus i Rhododendronhaven. Det er kun en times kørsel fra Samsø færgen, så det passer perfekt.
    Tak for det fine indlæg om løvet.
    Vh
    Lisbeth Klastrup
    Høneballehaven

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s