En tilbagevendende gæst
- Rhododendroncikaden på bagsiden af bladet på R. neriflorum. Desuden ses aflagte hylstre, som de små cikader er vokset fra
Rhododendroncikaden er på spil igen. Jeg har faktisk observeret den siden slut i maj, men nu her i juli (7.7.2013), er de begyndt at vokse og hoppe fra blad til blad. Det kan være jeg tager fejl, men jeg synes der er færre i år, end der tidligere har været. Faktisk er antallet af cikader hos os, blevet reduceret meget siden de første gang var på spil for ca. 8 år siden. Måske er det de rigtig mange spurveunger som spiser en del af dem – godt hjulpet af mejser og musvitter, måske er insektet ramt af de sidste strenge vintre?
- Ca. 3 mm lang Rhododendroncikade fotograferet 6.7.2013 på oversiden af et blad.
Lad fuglene spise sig fede, cikaden skader tilsyneladende ikke løvet. Først når den i august har udviklet sig et til 9-11 mm ret farvestrålende insekt, kunne jeg tænke på at sprøjte om aftenen lige inden det bliver mørkt. Læs artiklen om insekter, en del af vores miljø!
LÆS OGSÅ ARTIKLERNE:
Når det kribler og krabler (Insekter)
Uønskede gæster i Rhododendron
Insekter er en del af vores økosystem
Jeg har lige opdaget rhododendronchikaden på mine rhododendron . der er masse af dem ,men jeg har nu læst at man bare skal lade dem være. er det rigtig .
Med venlig hilsen Maja
Cikaden optræder i ret store mængder i år – formentlig grundet den milde vinter. Som jeg skriver i artiklen, op andre artikler, lader jeg den stort set være. Hvis der er rigtig mange vil jeg sprøjte med “SPRUZIT” omkring 1.8. Så vidt vides er skaderne efter cikaden “kun” den svamp den formodes at påføre knopperne i planterne, når den lægger sine æg. Det ses næste forår som sorte “hårede knopper” – som er døde. Endnu kender jeg ingen som kan påvise direkte skader på løvet eller andre steder som følge af cikaden. Det nævnte sprøjtemiddel er en slags nervegift for insekterne (læs mere om “SPRUZIT”), men skader ikke fuglene.
Den 14/07/2014 kl. 14.54 skrev AT HAVE EN HAVE :
> >