“FÆLD” DE GAMLE RHODODENDRON!

Havearkitekten dødsdømte de skæve planter

De meget gamle Rhododendron skyder igen fra basis i foråret 2013

De meget gamle Rhododendron skyder igen fra basis i foråret 2013

De var plantet i haven ved det gamle skovløberhus fra omkring 1915. Måske er planterne næsten 100 år, måske er de først tilføjet haven i løbet af 1920-eller 1930-erne. Det er ret umuligt at afgøre, for de har været delvist overgroede, har vokset i stærk skygge, og er søgt op mod lyset. De er mere end 6 m høje, men stammerne ikke så kraftige, som hvis forholdene havde været normale.

Havearkitekten havde kun én ting at sige om planterne. De er ikke værd at bevare, væk med dem!

Heldigvis tænkte ejeren sig en ekstra gang om. Jeg kom ind i billedet i efteråret 2012, for nu skulle der til at ske noget i haven. Jeg havde en anden mening om de dejligt skæve “tårnhøje” planter. Lad os få skabt lys omkring dem, få fjernet alle de selvsåede ahorn, birketræer og kirsebærlaurbær. Bagefter blev ukrudt, græs og skvalderkål fjernet. Det gik lidt ud over de gamle Rhododendrons øverste rødder, for det var nødvendigt at få laget af græsrødder væk. Herefter blev der kompenseret med knap 15 cm grov spagnum (Linnea), som blev udlagt i en cirkel fra centrum af rhododendronstammerne, med en diameter på ca. 2 m. Spagnummen var godt vandet op, og blev holdt våd indtil vinteren startede. I starten af april 2013 blev der gødet grundigt med Osmo surbundsgødning. Herefter var det kun at vente.

Overalt hvor der kommer lys til planterne skyder de nye skud fram. Her i ca. 2 m højde!

Overalt hvor der kommer lys til planterne skyder de nye skud frem. Her i ca. 2 m højde!

De første måneder sker der ikke noget, men i juli var der kommet ny tilvækst både ved basis af stammerne, og flere steder højt oppe på stammerne. Sådan vil planterne udvikle sig de næste mange år, hvis de da får tilført ny spagnum, og især bliver gødet om foråret og en gang mere omkring 1. juli.

Omkring planterne ligger der ca. 15 cm ny grov spagnum i en diameter på ca. 2 m. Øverst i billedet. mod den lyse himmel, fornemmer man planternes højde - mere end 6 m.

Omkring planterne ligger der ca. 15 cm ny grov spagnum i en diameter på ca. 2 m. Øverst i billedet. mod den lyse himmel, fornemmer man planternes højde – mere end 6 m.

De gamle krogede og skæve planter vil over en forbavsende kort årrække udvikle sig til oprette Rhododendrontræer, som giver haven et helt anderledes udtryk, end hvis der var plantet nogle nye småplanter. Hen ad vejen kan de gamle planter beskæres, stammes lidt op, måske også klippes lidt ned – alt efter udviklingen i væksten. Under alle omstændigheder, vil de, med de gamle stammer, være et værdifuldt indslag i haven som aldrig kan købes for penge.

Der er i alt 3 plantegrupper. De har blomstret lidt i 2013. Hvilke sorter det er, var ikke nemt at sige, da de er så gamle, at det formentlig er sorter som ikke mere er på markedet – det gør dem jo ikke mindre spændende! Måske er det Seidel-hybrider fra den gamle planteskole ved Dresden.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Beskæring, Gødskning, Gode råd, Rhododendron, Rhododendron sygdomme og tagget . Bogmærk permalinket.

Et svar til “FÆLD” DE GAMLE RHODODENDRON!

  1. Hej Niels
    Fin historie, godt at høre at de gamle rhododendron blev bevaret, og at de nu skyder igen.
    Sidste år var min Calostrotum Rocks Form groet helt til af større og stærkere rhodoer. Vi flyttede den til en lys solitær plads. Den havde lange bare stammer og så ikke specielt køn ud. Nu skyder den op af stammerne, jeg tror den bliver fin igen. Min sandten om den ikke også blomstrer lidt, den plejer at blomstre en gang mere her i sensommeren. Ja og så har den den dejligste duft i bladene.
    Mange hilsener
    Lisbeth
    Samsø

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s