RHODODENDRON ‘ENGLISH ROSEUM’ / ‘ROSEUM ELEGANS’

Rhododendron 'English Roseum'/'Roseum Elegans' medio juni.

Rhododendron ‘English Roseum’/’Roseum Elegans’ medio juni.

Portræt af en hybrid

En af de mest plantede Rhododendron hos os, og i mange andre lande, er uden tvivl R. ‘English Roseum’. Nogen vil påstå, at det er R. ‘Roseum Elegans’. Hvad er forskellen på de 2 planter ud over navnet? – hvis der er nogen!

Vi skal helt tilbage til den gamle planteskole “Knaphill Nursery” i Surrey i England, hvor gartneren A. Waterer, før 1851 stod med en rosa R. catawbiense hybrid med ukendt “partner”. Den blev produceret helt frem til 1958, inden den blev registreret under navnet ‘Roseum Elegans’. Både forinden og sidenhen har den også haft synonymet ‘Pink Roseum’. ‘Roseum Superbum’ var også et navn som blev anvendt. I dag anses denne for at være næsten identisk med ‘Roseum Elegans’.   (Se artiklen ‘Roseum Superbum’)                   I tidsrummet efter 1851 dukker en ny hybrid med R. catawbiense op. Den er meget lig sin “søster”, men anses for at være lidt lysere pink. Den kaldes af planteskolen for ‘English Roseum’. I samme periode figurerer også en plante med navnet ‘Roseum Pink’. I dag anses de 2 for at være den samme plante. ‘English Roseum’ menes at være en “sport” af ‘Roseum Elegans’, eller en frøplante heraf. En “sport” er et skud eller en blomst som er afvigende fra den øvrige plante. Gartnere anvender ofte sådanne skud til stiklingeformering, og får herved en plante med nye egenskaber. “English Roseum” blev også først registreret i 1958.

I begyndelsen af rhododendron hybridiseringen i midten af 1800-tallet var der ikke så meget styr på “mor og far” som moderne tiders producenter har. Det viser ovenstående helt tydeligt, ligesom det er fantastisk, at der kan gå ca. 100 år inden en  masseproduceret plante bliver registreret. Det skal så tilføjes, at langt fra alle nye plantenavne registreres, det er en tidskrævende og kostbar proces.

Ca. 6 m høje er de store sammenvoksede R. 'English Roseum' i Bremens Rhododendronpark. Den lilla i baggrunden er R. 'Catawbiense Grandiflorum'

Ca. 6 m høje er de store sammenvoksede R. ‘English Roseum’ i Bremens Rhododendronpark. De lyslilla i baggrunden er R. ‘Catawbiense Grandiflorum’

Beskrivelse: Jeg sammenfatter de 2 navnesorter under en fælles beskrivelse. da jeg anser dem for værende så tæt på hinanden, at det kun er tilfældige afvigelser, måske afhængige af planteforhold, gødning, sol og vind osv., som får de enkelte planter til at variere fra hverandre. Det vil ikke undre mig, om jeg får kritik for dette valg!

Oprindelse: Krydsning hvori indgår R. catawbiense

Blomster: Rosa. Pinkrosa. Lys lillarosa. Indvendig med rødbrun/brunlig svag plettegning. Lette klaser med 14-18 blomster fra primo juni.

Løv og vækst: Ret store hvælvede olivengrønne til mørkegrønne blade. Tæt, robust og frodig vækst.

Størrelse: På 10/12 år under gode forhold over 140 cm høj og bredere. Kan i Danmark nemt blive over 4 høj.

Hårdførhed og anvendelse: Særdeles hårdfør. Bliver næppe skadet af periode med lang barfrost. Tåler placering på vindfølsomme steder. Anvendes som solitærplante, i busketter og sammenplantninger med flere af samme sort, eller sammen med andre storløvede kraftigtvoksende Rhododendron. Velegnet som hæk, både uklippet i sin fulde højde og bredde, eller klippet på en eller flere sider.

Flot uklippet hæk R. 'English Roseum'  i Nordsjællandsk sommerhusområde

Flot uklippet hæk R. ‘English Roseum’ i Nordsjællandsk sommerhusområde

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Beskæring, Gode råd, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til RHODODENDRON ‘ENGLISH ROSEUM’ / ‘ROSEUM ELEGANS’

  1. God beskrivelse – jeg har i sin tid anskaffet begge planter, men kan ikke se forskel, nu ved jeg ikke mere hvilken af dem, der er English Roseum :) skiltet er blevet væk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s