RHODODENDRON ‘BASTA’S BEAUTY’

R. 'Basta's Beauty' som jeg så den i blomst i 2005

R. ‘Basta’s Beauty’ som jeg så den i blomst den 27. maj  2005

Portræt af en hybrid

‘Basta’s Beauty’ er navnet på en ny Rhododendron på markedet. Den er oven i købet dansk, hvilket ikke sker ret ofte. Blandt medlemmer af “rhododendronforeningen ” eksperimenteres der altid med nye krydsninger, og selv om der er vellykkede resultater imellem, er det sjældent, de kommer længere, end til andre medlemmer eller gode venner.  Denne gang er der tale om en professionel, en produktionsplanteskole, som har krydset sig frem til et godt resultat, og nu udbyder den til salg via sine detailkunder.

Gartneren fortæller om sin plante til bladet “RhodoNyt” at han faktisk aldrig har stræbt efter at “opfinde” en ny Rhododendron. Alligevel har han forsøgt at krydse sig frem til en blomst som “var så blå som mulig”. Ikke nok skulle den være “mere blå”, den skulle have andre træk som “mere kompakt” og være meget stabilt blomstrende. Som det så ofte går ved planlagt krydsning mellem Rhododendron, er det, at resultatet bliver anderledes end målet.

Det hele starter tilbage i 1997 hvor han krydser R catawbiense ‘Boursault’ med R. ‘Blutopia’. Valget af den første (moderen), var bevidst at få “stærkt blod” ind i krydset. Partneren ‘Blutopia’ (faderen) blev valgt ud fra de blålige blomster, og at den er rigtblomstrende. Ud af frøholdet kom der rigtig mange småplanter, som de følgende år kan sætte enhver hybridisørs tålmodighed på prøve. Hver sæson blev der smidt planter ud, som på den ene eller anden måde ikke svarede til forventningerne. De resterende planter nåede den alder hvor de begyndte at blomstre. Igen blev der smidt planter ud, og endelig i 2005 var der en enkelt plante som virkelig var smuk, men ikke med blå blomster!

Den fik lov at leve og udvikle sig. Det gjorde den så godt, at den i 2007 blev navngivet ‘Basta’s Beauty’ efter navnet på produktionsplanteskolen. Efterfølgende har den i produktionen vist, at valget var rigtigt. På ca. 10 år bliver den kun omkring 80 cm høj og 100 cm bred. Det er det halve af det forventede, hvilket gør planten velegnet til alle typer haver. Den er rigtblomstrende med op til 13 blomster i hver klase (fra ult. maj/primo juni). Den enkelte blomst er ca. 6 cm i diameter, bølget i kanterne og med hvide støvknapper. Farven er kraftig purpurviolet-blåviolet med en smuk gyldenbrun orkidélignende tegning. Bladene er ca. 11 x 4 cm let drejet og med en god sund farve. Planten er fuldt hårdfør, og stiller ingen væsentlige krav, ud over de sædv. for Rhododendron.

Med de mellem 30-40.000 hybrider blandt Rhododendron på verdensplan kan man spørge sig selv om der er behov for flere? Ja hvorfor ikke? R. ‘Basta’s Beauty’ har helt sikkert mange rigtig gode egenskaber: “Hårdfør, dyrket og opvokset i det danske klima, en usædvanlig smuk dyb farve, kompakt, regelmæssig og tæt i væksten og moderat i størrelsen”. Tilmed er den dansk – tag godt imod den!

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Violette Rhododendron og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til RHODODENDRON ‘BASTA’S BEAUTY’

  1. Den er rigtig fin, har selvfølgelig ikke hørt om den, men det var en spændende historie.
    Vh Lisbeth

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s