LITHODORA DIFFUSA ‘HEAVENLY BLUE’ (Stenfrø) – bunddækkeplante

Lithodore diffusa 'Heavenly Blue' er fantastisk under hvide eller sartrosa Rhododendron. På billedet se også en "Gøgeurt".

Lithodora diffusa ‘Heavenly Blue’ er fantastisk under hvide eller sartrosa Rhododendron. På billedet se også en “Gøgeurt”. Billedet er fra juni måned, og viser en bred gammel plante på en halv kvadratmeter.

Portræt af en bunddækkeplante

Det danske navn er “Stenfrø”, noget nemmere end det latinske Lithodora diffusaHeavenly Blue’ (tidl. kaldet Lithospernum diffusum ‘H.B.’). Det er en nedliggende lille stedsegrøn plante med små ganske let hårede blade. Grenene kan opnå en anselig længde, hos os 40-60 cm, med sidegrene. Altid nedliggende, og dermed bunddækkende. Blomsterne fremkommer i maj, og planten blomstrer langt ind i juni. De er noget af det mest “enzianblå” man kan ønske sig. En “farvebrag” som ses på lang afstand. Når planten vokser i halvskygge, blomstrer den igen i aug/sept. Den bør altid plantes i et surbundsbed i grov spagnum, mellem andre surbundsplanter som f.eks. Rhododendron. ‘Stenfrø’ er også flot mellem store sten i et surbundsstenbed. Den skal gødes som Rhododendron, og er derved en nem partner. Vi har oplevet tilbagefrysninger i de vintre som har budt på både barfrost, sol og vind på samme tid. Skaderne er dog genoprettet med nyvækst fra basis. Erfaringen har vist, at man ikke skal gribe til saksen, selv om de lange grene ser totalt tørre ud. Pludselig i maj/juni skyder små skud frem overalt, og planten bliver tit tættere i væksten. I begyndelsen var jeg iøvrigt ikke opmærksom på de små frøplanter, som dukker op i løbet af maj især i tørveblokke (klyner), men også i grov porøs spagnum.

I naturen vokser Lithodora i Middelhavsområderne, altid i sur fugtig jord, men med godt dræn. Den foretrækker halvskygge eller fuld sol, gerne på klippeskråninger.

2 sorter som tit se i planteskolerne er desuden Lithodora diffusa ‘Alba’ (renhvid) og ‘Star’ som har blå blomster med hvide kanter.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Artikler, Bunddækkeplanter, Små surbundsplanter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s