RHODODENDRON CINNABARINUM

R. cinnabarinum i blomst allerede i april, grundet den meget milde vinter.

R. cinnabarinum i blomst allerede i april, grundet den meget milde vinter.

Portræt af en art

Det latinske navn henviser til farven cinnoberrød. Det forholder sig imidlertid således, at der er flere grupperinger indenfor arten, og stort set alle farver fra gul over orange, rødlilla og mørkerøde forekommer. En del er endda tofarvede. Plantens hjemland er Sikkim i Himlaya, hvor den vokser mellem 2.100 m og 4.000 m højde.

I naturen kan den blive et “lille træ” på omkring 7 m. Væksten er opret og forgrenet, for det meste slankere end bred. Grenene er mørke, ofte rødlige, med alderen mere brune og afskallende. Løvet er mørkegrønt, elliptisk og oversiden ofte dækket af en blågrønlig hinde (vokslag). Undersiden er tit dækket med skæl i variabel størrelse. På vore himmelstrøg bliver planten omkring 100 cm høj og 80 cm bred på 10-12 år.

Blomsterne er et kapitel for sig. De er samlede i klaser med 4-9 blomster, som er tragt- eller rørformede og let nedadhængende. Som nævnt findes næsten alle nuancer indenfor dyb rød, blommefarvede, orangegule, gule og tofarvede som planten på billedet. Blomstringen finder sted primo maj når planten placeres i vekslende sol/skygge.

R. cinnabarinum er en værdifuld plante i haven. Den varierer utrolig meget fra de øvrige Rhododendron i både vækstform og blomst. Den har haft ry for at være “lidt vanskelig”, men det er faktisk overdrevet, blot den ikke står fuldt eksponeret i vintersolen. En fugtig meget skygget plads kan afstedkomme lette angreb an meldug. Sæt den i forkanten af et bed med små surbundsplanter, eller plant den i stenbedet, hvor den får karakter af et dværgtræ. Ubetinget en plante jeg vil anbefale til haveelskere med sans for det karakterfulde.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Gule og orange Rhododendron, Rhododendron og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til RHODODENDRON CINNABARINUM

  1. Ja den har jeg, men den har ikke blomstret endnu.
    Vh
    Lisbeth

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s