BETRAGTNINGER I AUGUST – OVENPÅ VARME OG TØRKE

Surbundshaven i august 2014

Ifølge metrologerne har vi oplevet en af de varmeste og tørreste somre nogensinde. Her i Hørsholm er der ikke faldet mere end 30% af den nedbør vi normalt kan forvente i juni, juli og ind i august. Bevares, det er lokalt, og der er store forskelle rundt om i landet. Vores vandingsanlæg har været meget i brug, og det har ikke været gratis – men hvad koster det ikke, at skifte blot nogle få ældre planter?

Til gengæld har vi fået en fantastisk flot og stor tilvækst, og så vidt jeg kan bedømme det, en rigtig god knopsætning. Det bliver flot næste år! Nogle af vore Rhododendron er faktisk vokset 2 gange, det gælder især for dværgrhododendron og japanske Azalea. Blomstringen på de sene Azalea blev rykket frem, så desværre var selv Rhododendron prunifolium afblomstret allerede sidst i juli.

Til gengæld er der flere af de små dværgrhododendron, som er i blomst lige nu. Det drejer sig om de fleste mørklilla med herkomst i R. russatum*. En altid ivrig blomstrer i september er R. trichostomum*. Den er ved at blive dækket af sine mange små sartrosa blomsterstande. Det er godt nok 2-3 uger tidligere end normalt, men sådan har hele denne sommer jo været. R. oreothrepes* er næsten også parat til sin sædv. sensommer blomstring. Der er flere eksempler end disse, men lad mig nævne en mere. Det er de nye R. ‘Scottian Rosebud’*, som vi plantede i det tidlige forår. Ikke nok med at blomstringen varede helt ind i juli måned, nu er de begyndt at vise knopper igen. Om det også vil være sådan fremover, må de kommende år vise.

Overraskende nok er der også mange blomster i vores Magnolia. Først troede vi det kun var enkelte, som lyste op mellem det tætte løv, men det viser sig, at der er endda rigtig mange blomster i træerne. Jeg har spurgt mig for hos kyndige træfolk, som mener det er en slags stress, efter den lange tørre og varme periode, som har udviklet knopperne. Hvor meget det går ud over blomstringen næste forår, vil tiden vise.

Der har været mange insekter i denne sommer. “Hvide fluer”, rhododendrontægen og cikaden har fyldt meget i min mailboks. Bladlusene har også floreret i tilvæksten. Kun snudebiller har vi været fritaget for i vores have. På et tidspunkt overvejede jeg at sprøjte de værste angreb med “Spruzit”. Jeg fik det aldrig gjort! Her i midten af august synes jeg angrebene er taget næsten af. Fuglene har sikkert gjort deres del af arbejdet, men jeg er nu stadig mere og mere overbevist om, at de meget sunde planter vi har, grundet rigelig gødning ** i foråret, er medvirkende til, at sygdomme og insektskader ikke rigtig er et problem hos os.

Beskæring er for sent her i august, med mindre det drejer sig om egentlig opstamning. Flytning og nyplantning vil jeg absolut råde til at vente med til lidt ind i sept.

* Se de respektive artikler her på bloggen.  ** Læs artiklerne “Rhododendron gødning -“, og “Gødskning af Rhododendron”.

Magnolia 'Yellow Bird' fotograferet den 14.8.2014

Magnolia ‘Yellow Bird’ den 14.8.2014

Magnolia 'Susan' den 14.8.2014

Magnolia ‘Susan’ den 14.8.2014

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i AKTUELT NYT, Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Beskæring, Dværg Rhododendron, Gode råd, Vanding og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til BETRAGTNINGER I AUGUST – OVENPÅ VARME OG TØRKE

  1. Hej
    Du er heldig, jeg har mange billetklip i mine rhodoer, og det er ikke manglende gødning, for de får 3 gange hvert forår. Vi har forsøgt at sprøjte, desværre har det ikke hjulpet. Det pynter just ikke, når løvet er ødelagt.
    Jeg har også Oreotrephes, den har endnu aldrig blomstret i sensommeren,
    Vh Lisbeth
    Samsø

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s