SNUDEBILLEN ER EN GRIM GÆST

 

Voldsomme skader efter snudebille angreb

Voldsomme skader efter snudebille angreb (Foto: Sanne Holst)

Af alle insekter er snudebillen den mindst velkomne…

…besøgende i vore planter. “Otiorrhynchus sulcatus” er det latinske navn for “snudebillen”, en lille sortfarvet flyveudygtig bille, ca. 8-11 mm lang. For mange er det nok overraskende at den ikke flyver fra have til have, eller blot fra plante til plante. Den flytter sig faktisk ikke ret langt ad gangen, måske 1-2 m om dagen!

Om foråret ser man snudebillens skader første gang. Tidspunktet er meget vejr/varmeafhængigt, men typisk fra midten/slutningen af maj. Det er de overvintrende biller, som er vækket i deres dvale. 4-5 uger efter de er kommet frem, lægges æggene, uden befrugtning (jomfrufødsel), da alle er hunner. En bille kan lægge op til 300 æg!

Snudebillelarve i sin bedste form.

Snudebillelarve i sin bedste form.

De nyklækkede larver dukker op 2-3 uger senere, for straks at tage fat på livet, hvilket i denne betydning er, at spise så meget af planternes fine rødder som muligt. Nogle larver kommer i kontakt med den fine bark i planternes rodhals. Hvis de gnaver sig hele vejen rundt om stammen, er det den hurtige og endelige plantedød. De hvidlige “fede” larver har et mørkt lille område på hovedet. Larvens videreudvikling varer til næste forår, hvor den forpuppes, for derefter at dukke op som bille i forsommeren, hvor den begynder på at lave hærværk på Rhododendronbladene.

Der er altså tale om 2 forskellige slags angreb. Det vi ser har mindst betydning. Snudebillen kravler frem når mørket faldet på. Den følger plantens stammer og grene op til løvet, hvor den fra undersiden i nattens ly, gnaver sig udefra og ind i bladene. Det er de skader som vi kalder “billetklip”. (Hvis der er huller inde i selve bladet, er de altid forårsaget af et andet insekt). “Billetklip” er meget uskønne, og naturligvis ikke sunde for planten, som jo mister noget af den nødvendige bladmasse. På den anden side, er det ikke så skadeligt, at planterne dør af angrebet. Det angreb vi ikke ser, er der imod meget mere skadeligt. Larverne mætter sig i den grad i plantens fine nye rødder, og er dermed medvirkende til mindre god vækst, og ødelæggende hvis de spiser barken rundt omkring rodhalsen.

Bekæmpning af snudebillen kan iværksættes på 2 måder. I forsommeren vil jeg anse sprøjtning som det mest effektive. Det skal foregå sent på aftenen, og rettes mod bladenes bagsider, da billerne opholder sig her. Sprøjtning af grene og stammer, samt af jordoverfladen omkring planten er desuden vigtig, da nogle biller er senere til at komme frem. Til formålet ville jeg anbefale “Spruzit”*, da dette produkt kun er farligt for insekter. Der skal sprøjtes 4-5 gange med 5-6 dages mellemrum. Når larverne er klækket kan de ligeledes bekæmpes ved udvanding af “Spruzit” omkring plantens stammer og længere ud i rodzonen. “Nematoder” (rundorme) er en anden behandlingsmetode. De små rundorme skal bestilles på planteskolen, hvorefter de tilsendes, og straks skal udbringes under planten på våd jord, og ligeledes helt ind omkring stammerne. “Nematoderne” tåler ikke udtørring, så jorden skal regelmæssigt holdes våd, men på sådan en måde, at de ikke skylles væk. “Nematoderne” er et “rovdyr” som finder frem til snudebillelarverne, som de borer sig ind i, og fortærer.

Glædeligt er det, at Snudebillen næsten aldrig findes på de Rhododendronarter, som på bagsiden af bladene, er udstyret med et tykt filtet indument, f.eks. R. yakushimanum og R. bureavii med mange flere. Endvidere har jeg erfaret, at rigtig mange vildarter ikke, eller næsten ikke, hjemsøges af billen.

Se artiklerne:   Om sprøjtning: under insekter 1, Cikaden og Rhododendrontægen. 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd, Insekter og deres skader, Plante problemer, Rhododendron sygdomme og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til SNUDEBILLEN ER EN GRIM GÆST

  1. Uha ja – dem er jeg også plaget af, vi har sprøjtet mod dem, men det hjælper ikke meget.
    Vh Lisbeth

  2. here siger:

    For most up-to-date information you have to go to see the web and on web I found this
    web site as a best web site for most up-to-date updates.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s