VINTER – TID TIL EFTERTANKE

Knap 30 år fik den lov til at udvikle sig. Vores villagrund har ikke størrelsen som en engelsk park. Et faktum som mange haveejere helt overser!

Knap 30 år fik den lov til at udvikle sig. Vores villagrund har ikke størrelsen som en engelsk park. Et faktum som mange haveejere helt overser!

Når nogle planter bliver for store!

Måske har det længe været til debat. Det hede emne om at fælde et elsket træ! Nu når sommerens gøremål er forbi, og haven er “pakket sammen” for vinteren, er der tid til endnu engang at overveje, om der skal større ændringer til i haven. Projekter som er blevet udskudt og udskudt. Måske er det det smukke “lille” træ, der blev plantet for 30 år siden, og som umærkeligt efterhånden er blevet dominerende på alle måder. Det gamle kræftsyge æbletræ, som kun skygger og næsten ingen frugt bærer, nogle store buske som har forvokset sig helt utåleligt ind over alle naboplanterne, eller stauder som har bredt sig i et helt område, og er blevet eneherskende. Tag en beslutning, og få arbejdet udført inden næste forår. Det giver plads til havens ny udvikling lige fra sæsonens begyndelse, og ganske sikkert også til nye glæder og oplevelser – og måske endda nemmere pasning!.

Hos os var det det smukke store Atlasceder træ. Det startede for en del år siden med, at vi fik en kyndig træmand til at beskære og forme det, for vi ville så gerne beholde det. Debatten har stået på en tid – skulde det beskæres igen, eller skulle det ofres? Flere forhold blev afgørende. Det har været umuligt, selv med et effektivt vandingsanlæg at holde området fugtigt nok til at Rhododendron og andre surbundsplanter kom godt gennem den varme sommer. For mørkt blev der også. Det kunne også afspejles i planternes vækst. Morgenkaffen blev selv i stille vejr krydret med nedfaldne nåle, og hen på sommeren var der som et ekstra kuriosum lusefedt på frokostsnitterne. Debatten forstummede helt, da tagrenden samlede hele “pukler” cedernåle.

Slut i august blev træet fældet af kyndige folk. Der var ikke en skade på havens mange sjældne planter, ud over en kvist som brækkede af R. roxeianum. 4 timer tog det fjerne træet og skære den over 50 cm tykke stamme op i brændelængde. Det blev iøvrigt til 2,5 rummeter brænde. Alle mindre grene og nålene blev kørt gennem en flismaskine. Har vi sidenhen savnet træet? Ikke et sekund. Lyset vælder ned i haven og ind ad vinduerne. Planterne i bedet strutter af sundhed efter den regn, vi så heldigt fik rigeligt af de efterfølgende dage. En enkelt stor rhodo blev flyttet fra en trang plads andetsteds i haven. Den blev der plads til, ved at klippe en stor R. catawbiense ‘Album’ en meter ind i bredden. Lidt opstamning og beskæring af mindre rhodo’er gav yderligere plads, og med fantasien til hjælp, er der skabt en ny underbeplantning med dværg narcisser, flere cyclamen, skønne blå enzian, efterårsblomstrende crocus og nogle selvsåede gøgeurter.

Allerede nu glæder vi os til morgenkaffen i de nye omgivelser.

En måned senere nyder vi allerede lyset i haven. og ser frem til mylderet af planter og blomster til foråret.

En måned senere nyder vi allerede lyset i haven. og ser frem til mylderet af planter og blomster til foråret. Hele forhaven er også blevet meget større!

Fra mine mange besøg som konsulent i dejlige haver, ved jeg, at det er så svært at træffe beslutningen om at fælde, beskære eller helt fjerne beplantninger. Tag nu beslutningen – gør det – og oplev de  nye udfordringer i haven. Husk at intet er uforanderligt!

 

 

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Beskæring, Gode råd, Haveportrætter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s