RHODODENDRON YAKUSHIMANUM ‘BOHLKEN’S LUPINENBERG’

Rhododendron yakushimanum 'Bohlken's Lupinenberg'. Det er den absolut mørkeste blomsterfarve i yakushimanum sortimentet. Billedet er taget den 1. juni.

Rhododendron yakushimanum ‘Bohlken’s Lupinenberg’. Det er den absolut mørkeste blomsterfarve i yakushimanum sortimentet. Billedet er taget den 1. juni.

Portræt af en hybrid

Den lille tyske planteskole Heinz Bohlken ved Westerstede havde allerede i 1985 et forædlingsresultat, som satte kulør på yakushimanum hybridgruppen. Alligevel skulle der gå 20 år før han præsenterede det endelige resultat, en mørk violetlilla blomst. Den blev døbt “Lupinenberg”. Navnet henviser både til vejen planteskolen ligger på “Am Lupinenberg” men også til den næsten lupinlilla farve som kendes fra de mørke Lupiner. I 2005 præsenteres planten i nogle forskellige farvenuancer og under navnene ‘Blauer Lupinenberg’ og ‘Yaku Blue’, nogle af disse varianter har været udbudt til salg. I 2009 kommer planten første gang til salg i Danmark, og siden har der været et lille årligt udbud hos Aldershvile Planteskole. I dag er der en licensproduktion af den originale ‘Bohlken’s Lupinenberg’ hos den danske producent “Basta Planter”. Jeg tror der bliver stor efterspørgsel!

Blomsterne er de mørkeste i det enormt store sortiment af R. yakushimanum hybrider, og farven har helt sikkert været savnet. Den er purpurviolet, indvendig mere purpurrosa med en lille næsten renhvid plet. Det øverste af ganen er forsynet med en dekorativ ganetegning som er grønliggul. Blomsterne er ca. 72 mm i diameter, stærkt krusede og sidder 9-15 i klaserne. Farven holder fint selv i sol. Blomstrer fra ultimo maj/primo juni.

Det er sjældent i nyere tid at forældrene til en hybrid ikke kendes nøjagtigt. Heinz Bohlken oplyser at det helt sikkert er en hybrid med R. yakushimanum ‘Koichiro  Wada’, mens den anden partner/partnere ikke kendes med sikkerhed. Planten har mange egenskaber fra yakushimanum, den er meget hårdfør (til -26 grader), og kompakt i væksten. Ca. 70 x 120 cm på 10 år. Løvet er mellemstort, matgrønt og uden indument på bagsiden. Selv med den mørke blomsterfarve, kan den fint plantes i fuld sol, hvor den også bliver mest kompakt.

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Violette Rhododendron og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s