HVORNÅR BLOMSTRER RHODODENDRON

NÅR TIDEN ER INDE !

* Se også artiklen. Rhododendronblomster i august 

** Se også artiklen: Rhododendronblomster om efteråret

I planteportrætterne her på bloggen angiver jeg blomstringstidspunkter. Det samme gør de fleste af de planteskoler og havecentre, som har en seriøs tilgang til slægten Rhododendron. Også producenterne rundt omkring i verden skriver et blomstringstidspunkt. Sådanne angivelser følger ofte videre med en beskrivelse af planten. Med det resultat, at tidspunktet ikke er rigtigt. F. eks. hvis en tysk producent skriver primo maj, er det næsten enstydende med medio til ultimo maj hos os. Endnu større forskel er der på tidspunktet for blomstringen i England kontra Danmark.

Vores dejlige R. williamsianum fotograferet den 26. maj 2006, hvor den dårlkigt var fuldt undpsrungen. Det var meget sent det år.

Vores dejlige R. williamsianum fotograferet den 26. maj 2006, hvor den dårligt var fuldt udsprungen. Det var meget sent det år.

Sidste år (2014) havde vi en meget mild vinter og et hurtigt forår. Det betød at planterne “var startet hurtigere” og dermed også at de blomstrede før end forventet. Især de tidlige Rhododendron og visse japanske Azalea blomstrede 2-3 uger før! Til gengæld havde foråret ikke den store indflydelse på mange af de sentblomstrende – de var der næsten til tiden. Mærkværdigt var det, at de løvfældende Rhododendron (Azalea), som meget sjældent blomstrer før end ind i juni, eller for visse arters vedkommende  endnu senere, næsten alle sprang ud allerede fra midten af maj og de efterfølgende par uger.

Den 2. maj 2008 blomstrede R. williamsianum

Den 2. maj 2008 er dette billede fra. Der er mere end 3 uger mellem de 2 billeder af R. williamsianum i blomst. Normalt angives tidspunktet til at være ultimo april og ind i maj. Det passer nogenlunde med blomstringen i 2008.

En tysk planteproducent angiver i sine kataloger helt præcise blomstringsdatoer, f.eks. ‘Bohlken’s Snowfire’ hvor han skriver “blomstrer fra 12.5. – 26.5.” og ‘Bohlken’s Lupinenberg’ 2 dage senere “fra 14.5. – 28.5.”. Så nøjagtige datoer vil jeg nærmest kalde “halsbrækkende”! Under danske forhold må der regnes en blomstring fra 7-14 dage senere for begge sorter.                                                                                                                                Igen er det risikabelt. Klimaforholdene er meget forskellige i Danmark, så her kan der nemt forekomme forskydninger fra Sjælland til Jylland. Dertil kommer de meget forskellige lokale klimaer, samt de “microklimaer” som er i haverne. Alle har de indflydelse på blomstringstidspunktet. Hvor jeg bor i “bunden” af en vej, springer blomsterne senere ud end oppe på toppen af bakken, hvor der i sol er +grader, men hos os måske let frost.

R. yakushimanum 'Goldprinz' fotograferet i haven den 8. maj 2010

R. yak. ‘Goldprinz’ fotograferet i haven den 8. maj 2010. Knoppen er 1-2 dage før udspring. Det var meget tidligt det år.

Til de mange som spørger mig “hvornår blomstrer vores planter – tror du vi kan regne med det på konfirmationsdagen? “- kan jeg kun svare “det ved ingen”! Nogle arter og sorter blomstrer tidligt, nogle mellem og andre sent, sådan er det nedlagt i generne. Hvor meget de klimamæssige forhold så rykker på det forventede tidspunkt – det ender som et sats!

Derfor skriver jeg kun ca. blomstringstider som primo, medio og ultimo – og det giver en hvis “livrem”. Sådan er det også med fødende kvinder, som ikke altid rammer datoen!

Den samme plante i udspring fotograferet den 23. maj 2013

Den samme plante i udspring fotograferet den 23. maj 2013. I kataloger angives tidspunktet til at være middeltidligt – så hvilket et af de 2 år, er den sprunget ud på det “rigtige” tidspunkt?

PS. Der findes Rhododendron som blomstrer i begyndelsen af marts, og andre som blomstrer lige ind i august. Det gælder i de år, hvor klimaet “opfører” sig normalt, dvs. som vi har været vænnet til det i en årrække. Men hvad er normalt nu og fremover

* SE OGSÅ ARTIKLEN: RHODOSENDRONBLOMSTER I AUGUST og ARTIKLEN: RHODODENDRONBLOMSTER OM EFTERÅRET.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd, Gule og orange Rhododendron, Plante problemer, Rhododendron, Rosa Rhododendron og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s