RHODODENDRON CALOSTROTUM SSP. RIPARIOIDES (ROCK’S FORM’)

R. calostrotum ssp. riparioides, også kendt som  'Rock's Form', i blomst den 30.7.2015. I baggrunden den storbladede R. rex.

R. calostrotum ssp. riparioides, også kendt som ‘Rock’s Form’, i blomst den 30.7.2015. I baggrunden den storbladede R. rex.

Portræt af en art – med 2 blomstringer (forår og sensommer)

Navnet betyder “med smuk beklædning”. I det nordvestlige Yunnan i Kina, vokser denne dejlige plante i højderne mellem 3700 og 4400 m på alpine skråninger og mellem klipper. Løvet er kraftigt omkring 2,5 x 3,5 cm, opadrettet, spidst og meget tydeligt blågrønligt. En af denne blogs opmærksomme læsere, gjorde mig opmærksom på, at jeg havde glemt at nævne, at løvet også har en dejlig aromatisk duft. Tak for det! Herved danner det en fin kontrast til andre omkringstående planter med grønt løv. I naturen bliver planten efter forholdene fra 30 cm til omkring 150 cm høj. Her i haven er en 15-årig plante omkring 65 cm høj og en del bredere. Den vokser i kanten af et hævet stenbed, foran en efterhånden meget stor R. rex, hvis mørkegrønne blade udgør den helt store kontrast. Pladsen er solrig indtil ved 13-tiden, hvorefter der er lys skygge resten af dagen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at en plads i fuld sol, vil være lige så rigtig.

Blomsterne er 5-krone-store og purpurlilla, indvendig med en kraftig rød plettegning i den øverste del. De sidder enkeltvist eller flere samlede på korte stilke. Hovedblomstringen finder sted i maj, men omkring den 1. august glæder planten os med en ny blomstring, som udgør ca. 1/3 del i forhold til forårets blomstring.

Ikke mindst grundet den gentagne blomstring i august, men også grundet det smukke løv, anbefaler jeg altid planten. Den produceres i Danmark, så den bør være nem at få.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron med duft, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter, Violette Rhododendron og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til RHODODENDRON CALOSTROTUM SSP. RIPARIOIDES (ROCK’S FORM’)

  1. Lisbeth siger:

    Ja det er en skøn plante, den har jeg også. Løvet dufter godt, min er også på vej med blomstring igen.
    Vh Lisbeth

  2. Det er fint du huskede på at løvet også dufter. Det havde jeg helt glemt

  3. Hej Niels!
    Här blommar den också, den är så vacker med sina blågröna blad. Jag var tvungen att gå och känna om bladen doftade och visst, det gör dom.
    Visst är väl detta en egen art och ingen hybrid?

    Sommarhälsningar
    /Gunilla

  4. Hej Gunilla!. Ja det er en art – måske kan man sige en underart – men den lever vildt.
    Hej Niels

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s