DE KÆRE NAVNE

Kig lige på planteskiltet!

De er halsbrækkende at udtale, svære at stave til – det gør det ikke lige nemmere at huske navnene på havens planter. Jamen er det egentlig så vigtigt med navnene? For nogen nej, for andre har de stor betydning.

Normalt er den nyindkøbte plante udstyret med en navneseddel i form af en sløjfe med en mere eller mindre uddybende standardbeskrivelse, som navn og krav til jord, sol eller skygge. Er planten erhvervet på en planteskole, er oplysningerne i reglen fyldestgørende.

Navnestroppen fra planteskolerne er i de fleste tilfælde tilfredsstillende. Desværre er holdbarheden ret kort.

Navnestroppen fra planteskolerne er i de fleste tilfælde tilfredsstillende. Desværre holder tekstens læsbarhed ikke så længe. Iøvrigt bliver sløjfen efter nogen år for stram.

Hvorfor er navnet så vigtigt? Måske  er du blevet så glad for at planten, at du gerne vil have en mere. Så dur det ikke et besøge planteskolen med en forklaring om, at sidste år købte jeg en busk med mellemstore grønne blade og gule blomster, eller en staude som blomstrer tidligt, har spidse blade og sådan lidt rosa blomster! Den opgave kan selv den dygtigste gartner ikke hjælpe med. Havens gæster kan også spørge til plantens navn, og så er det en god følelse at finde etiketten!                                                                             Anderledes er det tit med planterne fra supermarkedets store udbud af masseproducerede planter. I værste fald er plantens navn trykt på selve potten. Hjemme sættes planten i jorden, og potten – med navnet – ryger ud. Måske var der en stiketiket med et dårligt farvefoto og et plantenavn. Den bliver næppe gemt, og igen af stederne har forbrugeren kunnet finde en ordentlig vejledning omkring plantens pasning.  Navnet er vigtigt, for at kunne finde information om den optimale pasning.

Et gammelt skilt fra 1989 med præget tekst.

En gammel hængeetiket fra 1989 med præget tekst.

Planteskiltet kan i sin enkleste form være den sløjfe-etiket som planteskolen satte på. Desværre er trykket på disse etiketter ikke særlig holdbart. Et par år senere kan teksten ikke læses. Der findes i handlen forskellige former for stiketiketter. Skrift med kuglepen eller blyant holder et par år. Forskellige tuschpenne med permanent blæk har ret lang holdbarhed, dog afhængig af typen af den plast der er skrevet på. Problemet med stiketiketter er imidlertid lige så tit, at de knækker, når man træder på dem, at solsorten graver dem op, eller det modsatte, de forsvinder ned i jorden hvis der tilføres mere jord til bedet.

Moderne mærketape hvor teksten er printet. Jeg foretrækker hvid tekst på sort bund, mens andre bruger sort tekst på hvid bund.

Moderne mærketape hvor teksten er printet. Jeg foretrækker hvid tekst på sort bund, mens andre bruger sort tekst på hvid bund – jeg synes det “larmer” for meget.

Hængeetiketter er heller ikke helt problemfri, men det er den løsning jeg har foretrukket, og anvendt i mere end 40 år. I begyndelsen brugte jeg aluminiumsetiketter, beskrevet med blyant, og hængte dem op i en “blød strop”.  Det var en fin løsning, men – de er dyre i anskaffelse og meget smalle, så tekstmuligheden er ret lille. Blyantsteksten holdt forbavsende længe. Senere begyndte jeg at bruge hvide plast-planteskilte uden tryk, af samme type som stauder typisk leveres med på en planteskole.

Selv tekst i to rækker er tydelig læsbar.

Selv tekst i to rækker er tydelig læsbar.

Teksten fremstillede jeg på en Dymo “labelprinter” af den gammeldags type med prægede bogstaver. De fleste af disse består endnu. Farven er næsten væk, men præget er jo stadig meget tydeligt. For en 10-års tid siden begyndte jeg at bruge en moderne “labelskriver”. Indtil dato helt uden problemer.  Vigtigt er det at finde frem til en plastetiket, som ikke mørner i solen eller knækker efter frost. (Jeg havde forsk. slags liggende i fryseren et halvt år). Et lille trick er at bukke lidt af den ubeskrevne del af tapen rundt på bagsiden af skiltet, inden jeg “klipper” hullet med en bæltetang.                     Herefter er det at hænge skiltet et sted i planten, hvor det ikke er for synligt, og man nemt kan komme til det. Når skiltet er næsten uforgængeligt, er det vigtigt at stroppen som anvendes også har en lang levetid. Jeg bruger en forstærket plastikovertrukken opbindingssnor. Tilbage er der kun, at huske med års mellemrum at flytte skiltene længere ud på grenene. Dels må stroppen ikke stramme om  grenen, dels er det svært at finde skiltet langt inde i en stor plante.                                                                                                         Journalist Allan Høxbroe beskriver i “Pæontidende”   brugen af PVC-elektrikerrør som påsættes en label, og stikkes ned i jorden et stykke foran planten. Uden tvivl en rigtig god løsning ved store planter, men knap så køn ved små planter.

Teksten på planteskiltet bør indskrænkes til selve arts- og sortsnavnet. Evt. kan man nøjes med et nummer, som man kan slå op på sin planteliste. Denne kan så indeholde de øvrige oplysninger man ønsker at bevare fra den svigtende hukommelse.

Vinter nørderi. I løbet af sommeren har jeg mærket mig hvilke etiketter som trænger til en udskiftning. Dem laver jeg en vinterdag, helt klar til udskiftningen, når jeg til foråret gør bedene klar efter vinteren.                                                                                                           Alle vores Rhododendron er ført i en liste på computeren. Listen indeholder: nummer, botanisk navn med oprindelseslande – eller hybridnavn med krydsningspartnere – samt anskaffelsesår. Desuden har jeg oplysning om hvorfra planten er anskaffet, om navnet har et synonym, i hvilket bed i haven den er plantet og hvorfor den måske ikke er her mere. Det betyder at hver enkelt plante har sit eget nummer, som den fik da den blev bragt ind i haven. “NØRDET” – ja for mange, men for mig betyder det noget. Plantens historik, sammenholdt med billeder gennem tiden, har bidraget til min viden i dag.                           PS I hele dette forløb kan man jo selv vælge, om der blot skal sidde en navneetiket i planten, eller man “skal gå hele vejen ud”. Navnet er altid vigtigt!

 

 

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd, Rhododendron og tagget . Bogmærk permalinket.

4 svar til DE KÆRE NAVNE

  1. Hej Niels!
    Jag är helt överens med dig om hur viktigt det är med korrekt namn, jag skulle aldrig sätta ut en växt i trädgården som inte har en väderbeständig skylt, minnet är kort.
    ” Om du inte vet namnen försvinner din kunskap om tingen” Carl von Linné

    Trevlig helg!
    /Gunilla

  2. Hej Gunilla
    Har du bemærket, at blomster ofte udbydes med kun et artsnavn? Køberne er til syneladende ligeglade. Desværre ses det sikkert oftere fremover. Tidens tendens til ligegyldighed!. Jeg så billedet af de smukke blå crocus på din hjemmeside. Jo, det er helt sikkert høst-crocus. Jeg har den samme, som er sprunget ud i den forgangne uge – og jeg har flere på vej i andre farver. Jeg håber de når det! Vi er tæt på frost her kl. 17,30. Men hvilken smuk dag det har været her i Hørsholm.
    Hej, Niels

  3. tove secher siger:

    Kære Niels.Navne! da vi fik vor første rhodo. mucronulatum,tænkte jeg at det kunne være godt at træne den del af hjernen.Det er også bedre at sige navnet end ,”den der”.Tænk hvis man sagde ham der om sin mand i stedet for Torben.Nå det er jo planter ,men alligevel.Vi prøver at få vore børnebørn på 2 ,3 , 6 år til at sige CAMISIFUGA RAMOSA BRUNETTE,de griner og de kan ikk endnu.Det er en skøn plante der blomstrer i oktober.kh Tove og Torben fra mølleåen i Ørholm.

    Sendt fra min iPad

    > Den 12/11/2015 kl. 11.56 skrev AT HAVE EN HAVE : > > >

  4. Kære Tove og Torben. Vi prøver også med lidt hjernegymnastik til vores børnebørn (4 og 7). Det “bider” heller ikke rigtig her. Nu tør jeg næsten ikke skrive den næste linie, men det rigtige navn, stavet rigtigt er: Cimicifuga racemosa ‘Brunette’ – Nå, skidt med det, det er en pragtfuld plante og duft. Jeg har sat den på min liste over planter jeg skal skrive om.
    Tak for interessen og god jul, Niels

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s