VACCINIUM MACROCARPON – TRANEBÆR

Spiseligt fra sunbundshaven – bunddække

Vaccinium macrocarpum , i et solbeskinnet bed i haven. En god bunddække.

Vaccinium macrocarpum i et solbeskinnet bed i haven. En virkelig god bunddække.

Vaccinium er en stor gruppe i lyngfamilien med ca. 450 underarter. Herunder macrocarpon, som første gang beskrives af botanikeren William Alton i 1789. Planten er en stedsegrøn meget lav, krybende busk, med små bitte ca. 15 mm lange blanke lidt indrullede blade, som på oversiden er mørkegrønne, og på undersiden hvidligt grønne. Om vinteren bliver løvet kobberfarvet.

Tranebærs må men smukke blomster sidder på korte stilke over løvet.

Tranebærs små men smukke blomster sidder på korte stilke over løvet.

Blomsterne sidder på korte oprette stilke i maj/juni. De er i deres lidenhed meget smukke. Kronbladene er bagudrettede og blomsten kan ligne en lille pil. Farven er sart purpurrosa. I begyndelsen er de indtil 15 mm store frugter lysegrønne, senere skifter de farve via orange til dybt mørkerøde når de, i det sene efterår, er modne. De kan spises direkte fra planten, men er lidt bitre og ret sure (syltede bær er meget velsmagende sammen med vildt, fasan men også med stegt rødspætte). Tranebær danner lange ranglede grene, helt op til 1,5 m i længden. Fra grenene udgår flere sidegrene, og efter nogen tid danner planterne et fuldstændigt tæt grønt tæppe. Planten stammer fra Canada og det nordøstlige USA og er særdeles hårdfør.

Modne Tranebær i det sene efterår.

Modne Tranebær i det sene efterår.

I haven skal Tranebær plantes hvor den får sol, f.eks. i forkanten af et surbundsbed, eller langs stier gennem bedet eller mellem trædesten. Vigtigt er det, at stedet er veldrænet, enten i et højbed langs kanterne, eller i det mindste med groft grus iblandet spagnummen. Undgå at plante på en sydvendt skråning, da Tranebær foretrækker lidt kølig jord. En helt lys plads med tidlig og sen sol, som f.eks. på nordsiden af huset er ideel. Planten kræver ikke meget næring, men gødes med samme surbundsgødning som bedets Rhododendron, blot noget mindre. I god vækst breder den sig ret kraftigt, men kan uden problemer beskæres. Mine erfaringer er, at den har haft det fortrinligt i et hævet bed, selv om det er solbeskinnet det meste af dagen. Jeg har beskåret efter behov efter blomstringen, for ikke at klippe for mange bær af.

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Artikler, Bunddækkeplanter, Gødskning, Små surbundsplanter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s