RHODODENDRON KEISKEI – RIGTIGE DVÆRGRHODODENDRON

Portræt af en art og dens hybrider

Navnet henviser til den japanske botaniker, Keisuke Ito, 1803-1903, som fandt og beskrev planten. Den findes fra øen Yakushima og nordpå til Japans centrale bjerge indtil 1850 m over havet, og er en af de – i mine øjne – mest interessante dværgrhododendron. Den småbladede R. keiskei, kan være helt krybende, få cm høj, eller opret til 3 m. Arten og især dens alpine underformer er utrolig hårdføre. Blomsterne varierer i nuancer af gult.

 

R. keiskei 'Ebino' er en af de bedste kloner af R. keiskei. Lav og tæt vækst med rødlig tilvækst. Blomstrer i april.

R. keiskei ‘Ebino’ er en af de bedste kloner af R. keiskei. Lav og tæt vækst med rødlig tilvækst. Blomstrer i april. Billedet er fra den 30. april. Planten står i et solåbent stenbed.

R. keiskei 'Yaku Fairy' fra "cordifolia gruppen" er en dværgform. sp, sjældent når over 30 cm i højden. En "ægte" bjergplante!

R. keiskei ‘Yaku Fairy’ fra “cordifolia gruppen” er en dværgform. som sjældent når over 30 cm i højden. En “ægte” bjergplante! Billedet er fra den 14. maj. Planten står i et østvendt stenbed.

 

Desværre udbydes disse planter kun meget sjældent i handlen. Heldigvis findes der flere rigtig gode hybrider, med meget fine egenskaber. Vildarten blev introduceret i USA i 1908.

Den pensionerede bombepilot fra 2. verdenskrig Warren Berg (Port Ludlow i staten Washinton), fattede interesse for den lille plante, da han ikke havde plads til flere af de store hybrider han havde frembragt. Nu drejede det sig om at fremstille små kompakte former med godt løv og store blomstermængder. Som grundlag anvendte han R. keiskei cordifolia ‘Yaku Fairy’ (introduceret af Warren Berg i USA i 1970-erne) som den mest kompakte form af alle kendte R. keiskei. Fra hans hånd stammer en hel række dejlige kompakte haveplanter, flere af dem med udmærkelser.

R. keiskei 'Ginny Gee' har vokset på denne nordøstvendte plads i et højbed mindst 25 år.

R. keiskei ‘Ginny Gee’ har vokset på denne nordøstvendte plads i et højbed mindst 25 år. Foto 11.5.

‘Ginny Gee’W. Berg krydsede allerede i 1969 mellem R. Keiskei krybende form og R. racemosum. Markedsført 10 år senere. Småløvet plante som delvist har arvet blomster-egenskaberne fra racemosum, med flere knopanlæg på grenenes yderste dele, med indtil 11 blomster i hver knop. Blomsterne er sartrosa med hvide striber. En meget attraktiv plante i havens stenbed fra halvskygge til sol.

R. keiskei 'Too Bee' vokser hos os på en østvendt solbeskinnet skråning.

R. keiskei ‘Too Bee’ vokser hos os på en østvendt solbeskinnet skråning siden 1996. Foto 5.5.

‘Too Bee’W. Berg har krydset den mellem R. campylogynum ‘Patricia’ og R. keiskei ‘Yaku Fairy’ i 1972. Markedsført i 1988. Meget småløvet og lavtvoksende plante med små klokkeformede pinkrøde blomster, indv. creme med røde plettegninger. Fin tæt plante med attraktivt løv i forkant af stenbed.

 

R. keiskei 'Wee Bee' med sit utrolige blomsterflor. Planten blev plantet på kanten af et østvendt stenbed i 1991. Der er sol til kl. 13.

R. keiskei ‘Wee Bee’ med sit utrolige blomsterflor. Planten blev plantet på kanten af et østvendt stenbed (se nedenfor) i 1991. Der er sol til kl. 13. Foto 17.5.

‘Wee Bee’: Fra samme krydsning som ‘Too Bee’ stammer ‘Wee Bee’ som er markedsført i 1987. Blomsterne er næsten 2-farvede. Udvendigt er den øverste halvdel rød, men resten af blomsten er meget lysrosa. Indvendig er de let krusede blomster mere rosa med små ganepletter. Planten er meget tæt forgrenet, og har en helt krybende vækst.

R. keiskei 'June Bee' har tydelige egenskaber fra de kompakte planter fra cordifolia-gruppen.

R. keiskei ‘June Bee’ har tydelige egenskaber fra de kompakte planter fra cordifolia-gruppen. Den er krydset af Keiskei x ‘Mary Flemming’ i 1995.  Blomsterne er lys gule, næsten hvide. og i meget store mængder. Planten bliver på 10 år 40 høj og 60 bred. Den har god hårdførhed, og føler sig hjemme i havens stenbed i sol til halvskygge. Foto 27.4.

R . keiskei 'Wee Bee' er meget kompakt, og kryber gerne.

R . keiskei ‘Wee Bee’ er meget kompakt, og kryber gerne.

                                                                                                                                                                                                              ‘Patty Bee’: Krydset af Waren Berg i 1970 mellem R. keiskei ‘Yaku Fairy’ og R. fletcheranum. Den kom på markedet i 1984 og blev tildelt flere udmærkelser i de følgende år. Den er opkaldt efter Waren Berg’s kone. Den meget kompakte småløvede plante har sartgule store blomster i april. Planten er meget tolerant overfor både sol og varme.

I 2006 fik vi R. keiskei 'Patty Bee'. Den er plantet op mod husets sorte sokkel på østsiden, i sol fra tidlig morgen til kl. ca 13. Efter 10 år er den 20 cm høj og 40 cm bred.

I 2006 fik vi R. keiskei ‘Patty Bee’. Den er plantet op mod husets sorte sokkel på østsiden, i sol fra tidlig morgen til kl. ca 13. Efter 10 år er den 25 cm høj og 40 cm bred. Foto 2.5.

‘Crane’: Fra den skotske planteskole Glendoick Gardens kommer dette kryds mellem R. keiskei ‘Yaku Fairy’ og R. racemosum ‘White Form’. Det blev markedsført i 1993. Blomsterne er cremehvide og samlet i små klaser på 12-15 stk. Bladene er elliptiske og friskgrønne. Væksten er meget kompakt, og velegnet i alpine bede mellem større sten.

R. keiskei 'Crane' har siden 2003 vokset i forkanten af et kombineret skovbunds og stenbed.

R. keiskei ‘Crane’ har siden 2003 vokset i forkanten af et kombineret skovbunds og stenbed.       Foto 10.5.

‘Southland’:  Har sin oprindelse hos August E. Kehr i North Carolina. Han krydsede i 1971 de 2 vildarter R. minus var. Chapmanii og R. keiskei. Resultatet kom ikke forbrugerne til gode før end i 1994. Det er en skøn plante med sundt løv og lyse abrikos/sartrosa klokkeblomster. Vi var længe om at erhverve den, men i 2008 fandt den sin plads i haven i fuld sol året rundt. Efter et voldsomt museangreb (de byggede hule under den) havde den det skidt. Planten blev flyttet, rødderne vasket, og den fik en ny plads andetsteds i haven. Kvistene på en gren som brækkede af, blev stukket, og det viste sig, at den var meget nem at få rod på. Så nu har vi flere planter forskellige steder. Den er meget hårdfør.

R. keiskei 'Southland' med sine ret store klokkeformede blomster.

R. keiskei ‘Southland’ med sine ret store klokkeformede blomster. Foto 3.5.

‘Wren’: er en af de laveste og mest kompakte af hybriderne. Den stammer Fra Cox i Skotland som i 1971 krydsede de to arter R. ludlowii og R. Keiskei ‘Yaku Fairy’. Siden 1984 har den lille plante med store lyse rengule blomster. og mørkebrune støvdragere, været i handlen. Bladene er meget små, lidt kurvede og blanke. I Vintertiden bliver de bronzerøde. Væksten er nærmest dværgagtig. På 10 år ca. 15 cm høj og 35 cm bred. Bedste planteplads er i halvskygge, uden for megen vintersol, gerne på nordsiden af en større sten, eller i et trug med lign. lysforhold. Vi har nogle stykker i haven i et stenbed med godt dræn.

R.'Wren' i et stort plantekar. Der vokser desuden Cyclamen, Soldanella og Haberlea. Plantemediet er grov spagnum tilsat granitgrus. Karret står med formiddagssol.

R.’Wren’ i et stort plantekar. Der vokser desuden Cyclamen, Soldanella og Haberlea. Plantemediet er grov spagnum tilsat granitgrus. Karret står med formiddagssol. Foto 18.5.

‘Keisrac’: En gammel kending helt tilbage fra 1928, hvor krydset mellem R. keiskei og R. racemosum blev lavet. De små hvide blomster har en meget sart rosa tone i udspring. Planten er småløvet og rigtforgrenet. Efter 10 år er den omkring 50×50 cm. Bedste planteplads er i halvskygge eller vekslende sol skygge.

R. 'Keisrac' med tilvækst.

R. ‘Keisrac’ med sin smukke tilvækst er et godt indslag mellem andre bladformer.

R. 'Keisrac' med hvide blomster i forkanten af større bed.

R. ‘Keisrac’ med hvide blomster i forkanten af større bed. Foto 15.5.

R. 'Princess Anne' bliver på 25 år 100x100 cm.

R. ‘Princess Anne’ bliver på 25 år 100×150 cm. Efterhånden som den udvikler sig, bliver den næsten kuglerund. Foto 28.4.

      

‘Princess Anne’: Er uden tvivl den mest kendte af “Keiskei’-hybriderne”. Den stammer fra 1961 og blev markedsført i 1974. Krydset blev foretaget af en vis W.S.Reuthe og bestod af R. hanceanum var. ‘Nanum’ og R. keiskei. i begyndelsen blev den benævnt ‘Golden Fleece’. Det er en yderst kompakt og overdådigt rigtbomstrende plante fra allerede i slutningen af april. Blomsterne er tragtformede, lyse rengule og med en lille grønlig tegning. Det lysegrønne løv er dekorativt bronzefarvet i udspring, ligesom det igen næsten er bronzegrønt i vinterperioden. I mange år blev det sagt at planten skulle vinterbeskyttes. Jeg har aldrig gjort det, og den lever på bedste vis efter 30 år i haven. Den står med ret meget vintersol, og lidt mere skygget i sommerperioden. Helt unge planter, på en vindomsust solåben terrasse, ville jeg give nogle granris fra juletræet og frem til april.

R. 'Shamrock' i fuld flor allerede i midten af april.

R. ‘Shamrock’ i fuld flor 16.4.

‘Shamrock’: Fra samme periode stammer en anden krydsning med R. keiskei x R. hanceanum ‘Nanum Group’, (Bemærk der er byttet om på rollerne i krydset). Ophavsmanden er R.L.Ticknor i Boskoop, som i 1971 satte pollen fra R. hanceanum på R. Keiskei. Planten blev markedsført i 1978. Der er forskel på de 2 hybrider. R. ‘Shamrock’ har mere grøngule knopper, og de slanke trompetformede blomster er lysere gulgrønne. Blomsterne har kraftigere rødlige støvknapper. Væksten er ret flad og tæt. Efter 10 år 25×40 cm på solåben plads. Den viste plante er højere, men står ret mørkt, så den er “løbet efter solen”, men uden at blive tynd i væksten. Løvet er olivengrønt, og har ikke de samme bronze nuancer som man ser det hos R. ‘Princess Anne’ Hårdførheden på de 2 sorter angives af nogle eksperter til at være lidt forskellig. Det finder jeg ikke bevist!

‘Oban’: Her er der pludselig tale om en helt anden farve. Dette kryds er foretaget af Peter Alfred Cox, Glendoich i Skotland i 1976, og bragt i handlen fra samme planteskole i 1996. (Den produceres i dag også i DK). Hybriden mellem R. ‘Grouse’ og R. keiskei ‘Yaku Fairy’ er blevet til en dejlig kompakt plante, med de skønneste mørk purpurrøde knopper, purpurrosa krusede tragtformede blomster med en dyb rød tegning på øverste kronblad. Det hele prydet med hvide støvdragere og en purpurrød griffel. Planten er meget kompakt og bliver på 10-15 år ca. 30 cm høj og 70 cm bred. Vi har 3 planter i haven. De er har forskellige vilkår. Naturligvis forrest i bedene, men ellers fra halvskygge til næsten fuld sol. En er plantet direkte i en tørveblok, en står mellem store sten i hævet stenbed, og en vokser helt ude i forkanten af et surbundsbed. Det er alle sunde og dejlige planter.

R. 'Oban' i forkanten af et østvendt surbundsbed. Foto 2.6.

R. ‘Oban’ i forkanten af et østvendt surbundsbed. Foto 2.6.

‘Golden Bee’Jeg kan ikke dy mig, men synes at denne hybrid fra Warren Berg’s hånd også skulle nævnes. (Problemet er, at den kan være svær at anskaffe, men i England er det muligt, og hos os sker det med mellemrum). Krydset er R. keiskei ‘Yaku Fairy’ x R. melinanthum. Farven er varm lysende gul, og blomsterne ret store. Efter 10 år er den ca. 30 cm høj og 50 cm bred. Hårdførheden er fin nok,  blot den beskyttes for stærk vintersol.

En lille R. Golden Bee' har eet par grene ind i R. . De 2 farver vækker opmærksomhed i stenbedet.

En lille R. Golden Bee’ har et par grene op i R. anthopogon. De 2 farver vækker opmærksomhed i stenbedet. Resten af planten vokser faktisk længere ned mellem stenene! Foto 10.5.

  • *Artiklerne om de enkelte planter stammer dels fra egne erfaringer, dels fra oplysning fra det Engelske Rhododendron Society, fra Hachmanns og Cox planteskoler, samt ikke at forglemme den hjemlige planteskole Basta.  Mine egne bøger og H. Greer’s katalog (USA) er også støtter, når fakta skal rigtigt på bordet. Endelig stammer nogle oplysninger fra “The Pacific Coast Rhododendron Story”, som kommer rundt omkring de kendteste passionerede Rhododendronfolk og deres bedrifter.

 

 

 

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Bunddækkeplanter, Creme Rhododendron, Dværg Rhododendron, Gode råd, Gule og orange Rhododendron, Hvide Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Pink Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron, Små surbundsplanter og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til RHODODENDRON KEISKEI – RIGTIGE DVÆRGRHODODENDRON

  1. Hej Niels!

    Trevligt inlägg med fina dvärgrododendron! R. keiskei `Ebino´ är väldigt vacker på din bild. Jag har faktiskt ett exemplar av den lilla skönheten, köpt från Danmark en gång för länge sedan, jag tycker mycket om den lilla plantan.

    Trevlig helg!

  2. Hej Gunilla!
    Du kan faktisk få de andre i Danmark på Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Jeg synes de hver især er små perler i haven, og så fylder de ikke så meget! Også god Påske til dig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s