PRYDGRÆSSER ER DEN NYE TREND – OGSÅ MELLEM RHODODENDRON – OG SÅ HANDLER DET OGSÅ OM SKRÅNINGER

Tilføj ny dimension til surbundsbedet                                                                                

Stærkt skrånende rhododendronhave med indplantede "græsser"

Stærkt skrånende rhododendronhave. Der er plantet lave Astilbe og lyng i grupper. Hydrangea paniculata hybrider og forsk. prydgræsser giver farverige oplevelser i efteråret.

For 10 år siden skrev jeg i min bog Rhododendron – og det der følger efter: “Hosta er de seneste år blevet mode, nye sorter nærmest vælter frem fra producenternes gartnerier over det meste af verden, og som i modebranchen, er det kun et spørgsmål om, hvornår den næste nye linie dukker op. – Det er altid farligt at spå om fremtiden, “men jeg tør alligevel godt vove det ene øje” – det bliver PRYDGRÆSSER.

Spådommen er bestemt gået i opfyldelse, måske lidt langsommere end den gang forventet, men i 2015 var græsserne et element i mere end halvdelen af de haver jeg designede. En lille parkbeplantning i Skive fik også flere græsser indplantet i det store surbundsanlæg.

Mischantus sinensis 'Hermann Müssel'

Mischantus sinensis ‘Hermann Müssel’ er flot på hjørnet af trappen fra den nedre terrasse til en højereliggende terrasse.

Græsserne er en plantegruppe med rigtig mange fordele – ingen nævneværdige sygdomme og skadedyr – enkel vedligeholdelse, den årlige nedklipning – smukt anderledes løv i kontrast til havens øvrige planter – flotte efterårsfarver på løvet – de smukke blomsteraks set i morgenlyset eller aftenens diffuse modlys, set med morgenduggens vandperler, eller med de fine rimkrystaller i vinterens kolde klare lys.

Planterne er tilmed utrolig velegnede til, med deres smalle oprette blade, at bryde det mere bastante løv i en Rhododendronsammenplantning. Samtidig har mange græsser karakteristiske høst og vinterfarver, som ikke i forvejen findes i surbundsbedet. Eller hvad med en beplantning i forgrunden af surbundsbedet med lave stedsegrønne græsser omgivet af vinterblomstrende lyng!

Stærkt skrånende rhododendronhave med indplantede "græsser", lyng, Hydrangea - bunddække Waldsteinea ternata

R. auriculatum, som bliver et “lille træ” er plantet langs en sti rundt i bedet. Foran står 2 R. yakushimanum ‘Edelweiss’  omkranset af tætte lyng. Ligeledes foran står en Mischantus sin. ‘Silberspinne’ og bagved en eftersommerblomstrende Hydrangea ‘Matilde’

Græssernes antal er uhyre stort, over 12000 arter. Så igen er det kunsten at begrænse sig, der bliver den sværeste. I det følgende omtales kun græsser som er velegnede i surbundsbedet, men lad det her være sagt – at der findes græsser til hvilken som helst beplantningsopgave. Kan du ikke finde det rigtige udvalg hos din foretrukne planteskole, så vil jeg anbefale Poul Henrik Holm Petersen, Overdam Planteskole, lige uden for Hørsholm i Nordsjælland. Han er så absolut landets bedste græsmand, med flere udenlandske udmærkelser, og med stadig fornyelse af sit sortiment fra klodens fjerne egne.

En have med store skrånende partier, kan være enhver havearkitekts mareridt. Jeg blev stillet opgaven for snart 3 år siden. Kunden er “Rhodoman” ligesom jeg, men med det store skrånende areal på ca. 50×30 m, ville en beplantning med kun Rhododendron blive alt for konform. Valget blev at plante mange Rhododendron, også vildarter med deres mere spændende løv, men også imellem at lave større arealer med lave Astilbe, flere forskellige Hortensia machrophylla hybrider i mellemgrunden, og i baggrunden flere forskelllige Syrenhortensia (Hydrangea paniculata). Alle disse store oprette planter er plantet på et bunddækketæppe af Guldjordbær (Waldsteinea ternata) og andre områder af Vinca minor. *

Stærkt skrånende rhododendronhave med indplantede "græsser" og Hydrangea

Stærkt skrånende rhododendronhave med indplantede “græsser” og Hydrangea

På passende steder kom enkeltstående grupper prydgræsser ind i billedet: Elefantgræsser er ikke udelukkende kæmpestore planter, flere er moderate i væksten, f.eks. Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ og den lign. M.s.’Hermann Müssel’, som er velegnede fremme i bedet. Højere sorter af  Mischanthus sinensis ‘Malepartus’ og ‘Gracillimus’ er bedre anvendt i baggrunden. Opret og kraftig er Mischantus sinensis ‘Silberfeder’, og med sine mere end 2 m i højden er den velegnet i bedets baggrund, eller som “søjle” mellem lavere planter. På samme måde er den spinklere Calamagrostis acutiflora ‘Overdam’ med sin spinkle oprette vækst og halvanden meter høje aks, rigtig god i forkanten af et bed mellem lave planter. I forkanten kan også bruges Molinia caerulea ‘Dauerstrahl’, som vinteren igennem har stor prydværdi med sine stive blomsteraks. Mange græsser er helt tilpasse med surbundsbedets porøse spagnum, og kræver ingen særbehandling, da de i naturen vokser i bl.a. moser og andre fugtige steder. De store Mischantus er ikke egentlige surbundsplanter, men tilføjes 25% bakkegrus eller lign. i plantehullet, er der ingen problemer.

  • På skråningen ligger flere trædesten for at lette adgangen når græsserne og lyngen skal klippes ned i foråret, og øvrige vedligeholdelse, som gødskning og evt. beskæring er på dagsordenen. Et vandingsanlæg blev udlagt sammen med etableringen.   * se desuden artiklen: “SKRÅNING OG RHODODENDRON”

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Bunddækkeplanter, Haveportrætter, Hydrangea (Hortensia), Rhododendron, Små surbundsplanter og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s